Arkiv for marts, 2009

Politik i Kina: Slinger i oversættelsen af slagord

Posted 31 mar 2009 — by kinablog
Category Medier, Politik, Sprog

hu jintao.jpg De kinesiske ledere er vilde med slagord.

For eksempel det “harmoniske samfund” (和谐社会), der skal opbygges med “videnskabelig udvikling” (科学发展观).

Ordene kommer fra den kinesiske præsident Hu Jintao. Og man kan være sikker på, at enhver der har karrieredrømme inden for partiet vil bruge de samme ord og vendinger flittigt. For at vise, at de er helt & aldeles på linje med præsidenten.

Hver partikongres har sine egne slagord. Som her ved den 17. af slagsen, hvor Hu Jintao forsøgte at hamre følgende ord ind i hovederne på partimedlemmerne:

“Socialism with Chinese characteristics” (中国特色社会主义) logged the most number of uses, appearing 52 times in Hu Jintao’s political report to the 17th National Congress. A distance second, “scientific development” (科学发展) racked up 38 appearances. Used a total of 34 times, “opening and reform” (改革开放) finished third, just edging out “harmony” (和谐) at 33.

Men nu er der gået ged i oversættelsen af partiets politiske budskab fra kinesisk til engelsk.

For hvordan oversætter man Hu Jintaos seneste kæleord “bu zheteng” (不折腾)?

From what I know, it was on December 18, 2008, as Hu Jintao spoke to mark the 30th anniversary of economic reforms [in China] that he used for the first time the phrase, “don’t shake (动摇), don’t slacken (懈怠) and don’t zheteng” (折腾) [NOTE: The full phrase is “不动摇、不懈怠、不折腾”]. And from that time on how to translate the phrase “to not zheteng” became a point of difficulty among experts. Many translations of this term have so far come out among everyone from journalists to Chinese officials, including “don’t make trouble, “don’t do something that will finally prove useless,” “don’t do something that only wastes time,” and even “don’t flip flop,” “don’t get sidetracked,” “don’t sway back and forth” or “no dithering.” There is also the more down-to-earth version “no major changes.” But there has so far been no translation everyone is satisfied with.

Læs hele oversættelsen af blogposten fra Caijing her på China Media Project.

:: Billedet er fra Xinhua

Ugens Fem Klik om Kina: Kinesiske feltrationer, spillekonsol og Al Jazeera

Posted 30 mar 2009 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik

chinese-china-military-rations-17-560x373_200x133.shkl.jpg • Nutella og hakkebøf med løg. Det er en del af en dansk feltration. Men hvad spiser de kinesiske soldater egentlig?

• De skandinaviske lande kommer ind på de første pladser i en ny undersøgelse (Reuters, Financiel Times og Business Week), der viser udbredelsen af IT i 134 lande. Kina ligger på 46. pladsen, og det er et markant spring på 11 pladser siden sidste år. Men Kinas videre fremmarch på listen bremses af manglen på ytringsfrihed og adgangen til elektronisk indhold.

• 150 amerikanske dollars. Cirka 840 kroner. Det er prisen for en ny spillekonsol, der rammer de knapt så købedygtige markeder i BRIC-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), hvor X-box og Wii stadig er for dyre.

• Den økonomiske krise er en trussel mod verdens autokratiske og mere eller mindre diktatoriske regeringer.

• De kinesiske medier er på vej mod udlandet, og regeringen er ved at lave sin egen Al Jazeera, som jeg har skrevet om tidligere. Vrøvl, det har de sagt så mange gange før, og det vil aldrig ske.

Geografi og pærevælling: At vælge vin til asiatisk mad

Posted 30 mar 2009 — by kinablog
Category Fødevarer

Natto_boxed_200x241.shkl.jpg Hvis man skal spise asiatisk mad, så er Marc Kreydenweiss‘s Kritt Gewürztraminer fra 2006 det perfekte valg.

Det skriver Nick Passmore fra Business Week.

Hvad f… mener han dog med asiatisk mad? Vi spiser altså andet end ris, fisk og kokosmælk herovre.

Der er da en smule forskel på, om man skal have satay fra Indonesien, japansk kakuni eller røget Anders Peking And.

For ikke at tale om de enorme forskelle, der er inden for grænserne i hver af landene.

Det svarer til at sige, at vinen går godt i spænd med europæisk mad. Som for eksempel Kalles Kaviar, georgiske khinkali og callos con manos de cerdo fra Extremadura.

Her er en anelse mere grundig artikel om at kombinere forskelligt kinesisk mad med vin. Der er fire dele.

Og i denne artikel er der flere links om kinesisk og asiatisk mad og forholdet til vin. Blandt andet med link til en artikel om indisk mad og ‘pagne. Nammenam.

:: Billedet er fra denne artikel på Wikipedia om japansk natto.

Censur i Kina: Beijing åbner for Youtube og chimpanse spiller dart

Posted 28 mar 2009 — by kinablog
Category Internettet

800px-Darts_in_a_dartboard_150x100.shkl.jpg Tirsdag blokerede Kina for Youtube. Og der vil gå lang tid, før censuren bliver hævet, og man igen kan se videoer på Youtube i Kina.

Det var konklusionen i en kort kommentar, som jeg skrev her på bloggen i onsdags.

Fredag åbnede Kina for Youtube. Og efter kort tid er censuren blevet hævet, så man igen kan se videoer på Youtube i Kina.

Smart.

Det fik mig til at tænke på Nicholas D. Kristofs klumme i New York Times i torsdags. Her skriver han om journalister, historikere, eksperter og hvad har vi og deres evne til at analysere:

The expert on experts is Philip Tetlock, a professor at the University of California, Berkeley. His 2005 book, “Expert Political Judgment,” is based on two decades of tracking some 82,000 predictions by 284 experts. The experts’ forecasts were tracked both on the subjects of their specialties and on subjects that they knew little about.

The result? The predictions of experts were, on average, only a tiny bit better than random guesses — the equivalent of a chimpanzee throwing darts at a board.

“It made virtually no difference whether participants had doctorates, whether they were economists, political scientists, journalists or historians, whether they had policy experience or access to classified information, or whether they had logged many or few years of experience,” Mr. Tetlock wrote.

I klummen nævner han også en interessant undersøgelse, hvor en skuespiller holdt et foredrag. Uden indhold. Vrøvl. Kun tom luft. Men hvor han blev præsenteret som ekspert og meget, meget vigtig.

Fremragende foredrag, lød det bagefter. Interessant. Måske lidt for videnskabeligt.

Jeg vender tilbage i næste uge med en analyse et gæt på, hvorfor Youtube så er tilbage igen.

:: Billedet er fra denne artikel på Wikipedia

Statue og alter: Kinesere tilbeder Mao, Buddha og forfædre

Posted 27 mar 2009 — by kinablog
Category Humor, Hverdag

xinsrc_3921002170904568256192_150x240.shkl.jpg Hvor mange kinesiske familier har egentlig en buddha-statue stående i hjemmet?

Det har du sikkert på et eller andet tidspunkt spurgt dig selv om. Som de fleste andre.

Svaret er 9,9 procent.

Og det bygger på en undersøgelse foretaget i 40 kinesiske byer. Som for eksempel Beijing, Shanghai, Guangzhou og Wuhan.

Der står ikke i artiklen, hvor mange der deltog i undersøgelsen (jeg kunne i hvert fald ikke lige finde det).

Samtidig står der også, at 11.5 procent har en statue af Mao Zedong stående.

At 9,3 procent har en lykkegud i hjemmet.

Og at 12,1 procent har et husalter til tilbedelse af forfædrene. Eller hvordan man nu lige oversætter 祖宗牌位.

:: Billedet er af en Tiltrække-Rigdom-Kat 招财猫 og er fra denne artikel

Kinesisk bronze og forbandede franskmænd: Kunsthandler fortryder køb

Posted 25 mar 2009 — by kinablog
Category Kultur, Nationalisme

W020090309505996298285_200x154.shkl.jpg Den kinesiske regering forsøgte at standse salget af to bronzestatuer, der i sidste måned blev solgt på auktion i Paris. Det lykkedes ikke. Men statuerne blev uventet købt af en kineser. Der først blev ophøjet til nationalhelt. Men som i dag er udskældt og falleret forretningsmand.

Det skriver jeg om i dagens Berlingske. Her får du en længere artikel med links.

Begge skulpturerer er af bronze. De forestiller to hoveder. Af en rotte og en kanin. Og kineseren Cai Mingchao brugte 235 millioner kroner på at købe dem på auktion. Men han vil ikke betale. Nu er han brudt grædende sammen og har sagt, at han ikke vil have dem, og at han lukker sin forretning.

I sidste måned holdt Christies auktion over modekongen Yves Saint Laurents kunstsamling. Auktionen blev holdt i Paris, og indtægterne røg op i 2,8 milliarder kroner.

Med på auktionen var de to bronzeskulpturer. De blev stjålet i 1860erne, da engelske og franske soldater plyndrede og nedbrændte Det Gamle Sommerpalads i Beijing.

Auktionen gav en voldsom debat i Kina. For det er to kulturskatte, og de skal tilbage til Beijing. Sådan lød argumentet fra de kinesiske myndigheder og regeringen, der forsøgte at standse salget af skulpturerne.

Fem dage efter auktionen trådte den 44-årige kunst- og antikvitetssamler Cai Mingchao (蔡铭超) frem og sagde, at han havde købte skulpturerne. Og at han nægtede at betale for dem.

Det var hans forsøg på at standse salget. En protest mod en privat virksomhed, der tjener penge på stjålne kulturskatte, som hører hjemme i Kina. Han gjorde det kun, fordi han var patriot:

»Jeg tror enhver kineser ville have gjort det samme. Jeg gjorde bare min pligt,« er Cai Mingchao citeret for at sige i flere kinesiske og udenlandske medier.

Det var den første forklaring.

I den kinesiske debat var der stående ovationer til Cai Mingchao. At betale ville svare til at give penge til kidnappere, og det ville kun være en opfordring til flere tyverier, stod der i en kommentar fra det officielle nyhedsbureau Xinhua.

Der blev også lavet en nationalistisk hyldestsang, der selvfølgelig langede ud efter franskmændene. Du kan se videoen på Youku, og her er første vers:

We have the Frenchmen all unnerved
The auction got what it deserved
The mystery man’s named Cai Mingchao
He pulled a fast one, showed us how

法国的人哪 被气死了啊
活该那拍卖 被搅黄啊
神秘的人呐 叫蔡铭超哇
漫天过海 他出绝招

Så skiftede Cai Mingchao forklaring.

Ifølge Cai Mingchao var det ikke sikkert, at han kunne få de rigtige licenser af den kinesiske Statsadministration for Kulturarv. Han risikerede altså, at han slet ikke kunne importere hovederne til Kina.

»Som kineser bliver jeg nødt til at overholde de relevante love. Og hvis de to genstande ikke kan importeres til Kina, så vil jeg ikke betale for dem,« sagde han i et interview med Beijing TV.

Ingen problemer, lød det officielle svar fra administrationen.

Hvorefter Cai Mingchao sagde, at han alligevel ikke havde tænkt sig at betale. Og ændrede forklaring igen. Blandt andet mener han nu, at der er tvivl om skulpturerne overhovedet kommer fra Det Gamle Sommerpalads.

»Hvordan kan jeg betale, når genstandene nu er blevet så kontroversielle, og ingen aner, hvor de kommer fra,« sagde han i et interview den 14. marts med avisen Dongfang Zaobao. På et tidspunkt hvor debatten var begyndt at handle lige så meget om ham, som det principielle i at sælge stjålne, nationale klenodier.

»Nogle siger, at du er patriotisk og en national helt. Andre siger, at du blot er ubetænksom, og at du er med til at give udlændinge et indtryk af, at man ikke kan stole på kinesiske forretningsfolk. Hvad synes du?« lød spørgsmålet i et interview med avisen Chongqing Shibao.

»Det her har kun noget med mig som person at gøre,« lød det korte svar fra Cai Mingchao.

I mandags trådte han så frem på TV igen. I et interview med Dragon TV fra Shanghai undskyldte han for affæren. Han har tabt tilliden blandt sine kinesiske kolleger i antikvitetsbranchen, og han trækker sig ud af auktionsbranchen.

»Pludseligt følte jeg, at det var umoralsk. Jeg følte mig som en tyv,« sagde Cai Mingchao.

Så er Cai Mingchao patriot eller blot ubetænksom?

Den 10. marts besøgte Bloomberg News ham i sit kontor i Xiamen, der ligger i det sydlige Kina. Han brød grædende sammen under interviewet, hvor han fortalte om selve aftenen, da han bød på skulpturerne over telefonen fra Kina.

»På det tidspunkt tænkte jeg måske ikke så meget over, om jeg kunne betale for dem,« sagde Cai Mingchao.

Cai Mingchao ville ikke medvirke i artiklen.

Kinesisk litteratur: Lin Miaoke med i film om de røde gemakker

Posted 25 mar 2009 — by kinablog
Category Internettet, Kultur

001bb9d887540b2d324d37_200x300.shkl.jpg Lin Miaoke (林妙可) – som jeg skrev om forleden – skal nu være med i filmatiseringen af “Dream of the Red Chamber” (红楼梦), skriver Nanfang Baowang.

Det er et af de største værker i kinesisk litteratur. Der i øvrigt på svensk er oversat til “Drømmen om de røde gemakker”.

Den er ret omfattende. Der er omkring 30 hovedpersoner at holde styr på. Og omkring 600 bifigurer.

Men moren siger til avisen, at Lin Miaoke ikke skal læse hele værket, men derimod kan nøjes med at få den genfortalt.

Skuespillerne er i øvrigt udvalgt ved en konkurrence på internettet, der har skabt en større debat herovre.

Lin Miaoke er blandt andet blevet udvalgt på grund af sine smukke øjenbryn.

Censur i Kina: Youtube blokeret igen

Posted 25 mar 2009 — by kinablog
Category Internettet, Politik

150px-YouTube_logo.svg.png Sidste år lukkede de kinesiske censurtrolde for adgangen til en lang række kinesiske videoportaler.

Der blev også lukket for adgange til Youtube, der dog åbnede efter kort tid.

Men nu er Youtube så blevet harmoniseret igen. Hvorfor?

BBC udtaler skråsikkert, at det er fordi Youtube har en video med kinesiske soldater, der banker tibetanske munke. Globalvoices skriver mere om videoen her.

Men der kan også være andre grunde.

Som der står i en kommentar på Danwei, så er der også for nyligt lagt en video ud med sammenstødet mellem den kinesiske og amerikanske flåde i det sydkinesiske hav. Det kunne også være derfor.

Endelig skal man også huske på, at der vel er omkring 50 kinesiske Youtube kloner (der i øvrigt alle gladeligt bryder enhver form for copyright). Og altså dermed 50 konkurrenter til Youtube. Medieindustrien er ved at blive konsolideret i Kina, og på den her måde tvinges brugerne til at bruge kinesiske videosites.

Det gør også indholdet lettere at kontrollere. I dag står Youtubes servere uden for Kina og dermed uden for censutroldenes kontrol. Men på den her måde kommer trafikken ind på servere i Kina, og dermed under kinesisk censur.

Og det tror jeg selv er grunden. Det skyldes ikke videoen med de mørbankede munke. Uanset om den er sand eller falsk. Og det skyldes heller ikke videoen fra Sydkina.

Efterhånden var der ret mange videoer på Youtube, som var kritiske eller følsomme. Set med censurtroldenes øjne. Så set i bakspejlet var det nok bare et spørgsmål om tid, før det ville være sket.

Vil der så lige som sidste gang blive åbnet for Youtube igen?

Det tror jeg ikke.

SARFT startede deres anti-porno kampagne i december, hvor der indtil videre er lukket 1.900 hjemmesider. De er i den grad ved at støvsuge og gøre rent på nettet.

Og jeg tror ikke, at Youtube kommer tilbage til Kina, før der kommer en kinesisk Youtube med servere her i Folkerepublikken.

Husk i øvrigt på, at censuren er forskellig fra provins til provins, og nogle steder er der stadig adgang til Youtube. Se et kort og link på Mutantpalm. Lige nu ser det dog ud til, at der er lukket for adgangen over hele landet.

Kinesiske opfindelser: Tømrer bygger træcykel

Posted 23 mar 2009 — by kinablog
Category Humor

2009031708404602c4d_400x266.shkl.jpg

Wu Peijia (吴培家) er en glad tømrer. Han har lige fået en ny cykel. Eller rettere – han har lige lavet en ny cykel.

For cyklen er helt igennem af træ, og det tog Wu Peijia, der kommer fra Qingdao, hele tre måneder om at – bogstaveligt talt – banke den sammen.

Det skriver blandt andre nyhedsbureauet Xinhua i denne artikel, hvor der også er flere billeder.

Billedet herover viser efter sigende træcyklen på sin første testkørsel.

Men cyklen er måske ikke det smarteste og mest komfortable befordringsmiddel.

For ikke alene kommer den med knirkende lyde (嘎吱), men at køre den er også kun en anelse hurtigere end at gå, som den 55-årige Wu Peijia siger i denne artikel.

Jeg har tidligere skrevet om Kinas store opfindelser, men træcyklen bliver nok ikke en af de ting, som vil blive nævnt om 1.000 år.

Ugens Fem Klik om Kina: Kadrer, Coca Cola og Disney

Posted 23 mar 2009 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik

wenze1_400x403.shkl.JPG

• Kadrerne i Guangzhou skal opføre sig bedre, overholde lovene og være bedre til at informere offentligheden. Og hvem skal holde øje med, at de nu også overholder den nye lov? Det skal de selv. Og det er jo ikke supersmart, som David Bandurski skriver.

• Juice og Cola er en dårlig sammenblanding. I hvert fald i Kina, hvor brusen er gået af Coca Cola’s opkøb af Huiyuan. Og det er der ti grunde, skriver Silicon Hutong.

• Det er ti år siden, at Jasper Becker udgav The Chinese. Nu er Silk Road International så kommet med en boganmeldelse. Der giver en bunke gode grunde til, at Becker burde opdatere bogen.

• Sociale medier er mainstream i Kina. Men hvem er det, der klikker rundt og hvorhenne? Læs mere i Forresters rapport eller se grafikkerne her på 56minus1.

• Disney har droppet sine planer om en udvidelse af sin enorme og dårligt besøgte forlystelsespark i Hong Kong. Måske fordi virksomheden vil koncentrere sig om Shanghai?

:: Billedet, der forestiller en kadre som siger “Og så skal jeg også offentligt undskylde for…”, er fra denne artikel via China Media Project

Sport i Kina: Mænd går også til poledancing

Posted 19 mar 2009 — by kinablog
Category Diverse, Hverdag

Img262887596_400x267.shkl.jpg

Der er ikke noget nyt i poledancing som fitness. Det begyndte allerede omkring 2003 i Californien og i London.

Poledancing er selvfølgelig også kommet til Beijing. Og det har også spredt sig udenfor den hippe hovedstad og til andre dele af Kina.

For eksempel er det kommet til Nanchang, der er hovedstaden i Jiangxi provinsen, som der står i artiklen her på Sohu.

Ejeren af en poledancing-klub siger, at kvinders arbejdspres bliver stadigt større. Og det gælder for alle kvinder, så derfor er der både kontorarbejdere, studenter og husmødre, som går til poledancing i klubben.

For det kan hjælpe dem til at slappe af, tabe sig i vægt og blive mere elegante, som der står i artiklen.

Sporten er først lige ved at komme til Danmark, hvor den stadig mest er til kvinder.

Men i Kina er der også mænd, som går til poledancing.

Det kan man se for eksempel i denne video. Og her på Tudou, hvor der i øvrigt også er instruktionsvideoer.

Det betyder dog ikke, at alle er lige begejstrede for det, som Suzhou Rexian skriver.

En dreng fra Suzhou faldt tilfældigt over en annonce for poledancing, som han syntes så spændende ud. Så han meldte sig til et hold. Men hans mor blev alt andet end begejstret, da han kom hjem og fortalte om planerne, som han blev nødt til at opgive.

Desværre havde han allerede betalt 2.500 yuan (næsten 2.100 kroner), som familien ikke kan få igen.

På kinesisk hedder poledancing i øvrigt 钢管舞 (gangguan wu), og det kan oversættes til “jernrørs dans”.

:: Billedet er fra artiklen på Sohu

Økonomisk krise i Kina: Mænd bliver tanter

Posted 18 mar 2009 — by kinablog
Category Hverdag

arbejde formidling guangdong finanskrise.JPG

En mand som tante?

Finanskrisen har gjort cirka 20 millioner migrantarbejdere arbejdsløse. Og der er ikke meget hjælp at hente fra det offentlige. Hverken i form af understøttelse eller arbejdsformidling. Som jeg har skrevet om tidligere i Berlingske.

Derfor er mange af de arbejdsløse mænd blevet tvunget til at være kreative.

Så flere har nu taget arbejde som ayi’s (阿姨), skriver Takungpao.com.

Det betyder egentlig “tante”. Men det bruges også om babysittere, og det der i Danmark hedder hjemmeservice. Altså folk der kommer hjem til dig og gør rent og rydder op og laver huslige gerninger.

Det er normalt et arbejde for kvinder. Og gerne de lidt ældre og pensionerede af slagsen.

Derfor er man da heller ikke specielt begejstrede for mændene i branchen.

Og samtidig er mange af dem også flove over deres arbejde.

:: Billedet viser et privat bureau i Dongguan, der formidler kontakt mellem arbejdere og fabrikker, På grund af finanskrisen er der meget lidt arbejde at få

Nationalisme i Kina: Rui Chenggang udgiver ny bog

Posted 18 mar 2009 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Nationalisme, Politik

4260997_0_200x270.shkl.jpg I aftes på DR2 Udland talte jeg om Rui Chenggang (芮成钢), der er blogger og vært på et populært forretnings-talkshow på CCTV.

Han er ved at blive stadigt mere populær i Kina. Han er cool. Ung. Går i dyrt tøj og har de rigtige meninger, som han gerne udveksler med højtstående ledere og forretningsfolk i ind- og udland. Som han selv kalder for sine venner.

Og lige nu er han på en mindre bogtur rundt i landet for at promovere sin nye bog. Hvor han – som det hedder i titlen – “reflekterer over Kina og verden”.

Men har han noget at komme med, eller er han bare ude på at blive berømt? Meningerne er delte.

Det var ham, der fik smidt Starbucks ud af nationalklenodiet Den Forbudte By. Og hans nationalistiske holdninger tiltaler mange.

Men selv om han er ung og højtråbende, så er han dog ikke den normale fenqing (愤青).

Hvad er så det? Fenqings er nogle af de højestråbende nationalister i Kina. Hvis man skal være lidt grov, så er det unge mænd mellem 18 og 30 år, der bor hjemme og har, lad os sige, haft meget minimal kontakt med det modsatte køn.

Sidste år havde nationalisternes to foretrukne mål.

For det første Frankrig. På grund af urolighederne omkring det olympiske fakkeloptog.

Og dernæst de udenlandske medier i almindelighed og CNN i særdeleshed. Især på grund af deres dækning af konflikten i Tibet og de tibetanske områder i Kina.

En overskrift kunne lyde:

“Angry Chinese youth finds girlfriend, loses virginity, decides ‘CNN not so bad after all.’”

Forslaget kommer fra den bloggende Qing-historiker fra granitstudiet, der lidt mere seriøst omtaler dem sådan her:

The fenqing are to most patriotic Chinese youth what the meth-riddled KKK rednecks on Jerry Springer are to the Republican party. They are wildly overrepresented on the internet, and the web gives this whacked-out fringe a powerful megaphone that amplifies their voices and adds to their self-importance.

Nationalisterne er bestemt ikke hårdt styret af staten og Kinas Kommunistparti, som mange måske tror. Men KKP bruger nationalismen, eller rettere, tolererer den til et vist punkt, som Frogville skriver:

I often refer to the fenqing phenomenon as the Chinese Communist Party’s ‘blowback’ from the years of propagandizing it subjects its children to during their schooling. The government occasionally seeks to exploit their hot-headed and xenophobic impulses by whipping up their indignation against a particular country to make a diplomatic point (in an exceedingly undiplomatic way!)

Indlægget på Frogville fik Qing-historikeren til at komme med dette indlæg. Hvor han blandt andet skriver, at man skal passe på ikke at tillægge dem for stor betydning. Og bestemt ikke sætte dem i samme bås som KKP:

… for me, the defining characteristic of a fenqing is not strong belief in a particular view, but rather an inability to accept that other valid perspectives might exist.

Rui Chenggang er en af de mere nuancerede fenqing’s. Hvis man overhovedet kan kalde ham for en vred ung mand. Han abonnerer på mange af synspunkterne, men han har også blødt op på dem. Måske, som kritikerne siger, fordi han er mere interesseret i at blive berømt.

Eller også er han rent faktisk interesseret i, som han selv siger, at blive en slags kinesiske ambassadør, der kan bygge bro mellem Kina og Vesten.

Som Imagethief skriver i et svar til den profil, der var af Rui Chenggang for nylig i New York Times:

Imagethief has actually worked with Mr. Rui, at a corporate event three years ago. I remember him as articulate, smart and prepared, and not particularly copping an attitude. But, then, I wouldn’t know a Zegna suit if you wrapped twenty pounds of Starbuck’s coffee beans in one and used it to beat me to death.

Zegna suits or not, though, Rui is right: China does have an image problem. In woolgathering by e-mail about the woeful state of China’s international PR to a (foreign) journalist recently, I pointed out that articulate, bilingual pop-culture figures are much better ambassadors for China than any amount of state-backed media ever will be. Think Yao Ming rather than Yang Rui.

• China Digital Times har en god samling artikler om fenqings.

• Her er klip fra Rui’s programmer via Yoku. Og via Youtube.

Miljø i Kina: Stadig massiv luftforurening i Beijing

Posted 17 mar 2009 — by kinablog
Category Miljø

luft forurening beijing.JPG

Hvis du gerne vil have ren luft i lungerne, så skal du holde dig fra Beijing.

En ny undersøgelse fra ECA International viser, at Beijing ligger på andenpladsen over verdens mest forurenede byer.

Derudover er der fire andre kinesiske byer med på top 20. Fem hvis man tæller Hong Kong med.

ECA International undersøger 400 byer over hele verden og rangordner dem efter luftforurening, klima, sundhedsvæsen, sociale netværk, infrastruktur, sikkerhed med mere.

Og hvor København er det bedste sted at bosætte sig i Europa, så er Singapore bedst i Asien.

Helt nede på plads nummer 99 kommer Beijing, som der står i undersøgelsen:

Some of the biggest improvements in quality of living this year have been seen in Chinese locations where facilities for visitors have improved. Beijing has moved up 13 places to 99 – a knock on effect of improvements in infrastructure, recreational facilities and security for the Olympics. Nonetheless, pollution remains a continuing problem with Beijing scoring the worst in the survey for air quality. Shanghai (75) tops the list of Chinese locations in the survey followed by Nanjing (96).

Jeg har også boet i Nanjing, og det er en udmærket by at bo i. Men jeg har alligevel lidt svært ved at se, hvordan den kan komme ind foran hovedstaden Beijing.

Men en ting der er klart bedre i Nanjing er forureningen. For den er som sagt styg her i byen. Og det er jo fint nok, at en anden undersøgelse viser, at Beijing formåede at levere ren luft under OL i august sidste år.

Tak for det. Jeg nød det. Men det var dengang.

Luften i dag er en af de værste i år, og Air Pollution Index (API) ligger her tirsdag på kradsbørstige 200-220.

Kort sagt – host.

Du kan følge hvor dårlig den daglige forurening er her på Beijings bureau for miljøbeskyttelse.

Fængsel i Kina: Politiske fanger løsladt

Posted 17 mar 2009 — by kinablog
Category Politik

faengsel kina beijing.jpg

Han sad i fængsel i syv år. Det blev til to hjerteanfald. Kolde vintre uden varmt tøj. Hvor han blev nødt til at spise grøntsager med jord på.

De seneste dage har Kina frigivet tre fremtrædende politiske fanger. Senest i går mandag, hvor den 59-årige Yao Fuxin kom på fri fod efter syv års fængsel.

Det skriver den amerikanske menneskeretsorganisation Human Rights in China (HRC) i en pressemeddelelse.

Yao Fuxin kæmpede for arbejderes rettigheder, og han blev arresteret i 2002 efter at have holdt han en tale foran 5.000 arbejdere.

I alt var titusinder af arbejdere involveret i demonstrationerne, der var nogle af de største i folkerepublikkens historie. Arbejderne var tidligere ansatte i statsejede fabrikker, der var gået konkurs.

Under sin fængsling blev han ramt af to hjerteanfald, skriver HRC. Han blev også holdt vågen i længere perioder. Han fik ikke nok mad, og han måtte spise grøntsager med jord på, fordi de ikke blev vasket før han fik dem.

Under to hårde vintre i 2002 og 2003 sov han ved et åbent vindue. Uden at have hverken varmt tøj eller en dyne at lægge over sig.

Men han fortryder ikke noget, siger han i et interview med nyhedsbureauet AP.

»Der er ikke noget forkert i det jeg gjorde. Jeg udøvede blot mine rettigheder, som de er beskrevet i forfatningen. Hvad gjorde jeg galt som borger? Det var det værd. Jeg fortryder overhovedet ikke noget,« siger Yao Fuxin.

For et par dage siden blev Yang Zili og Zhang Honghai også frigivet efter otte års fængsel, som blandt andre AFP skriver.

New York Times mødte Yang Zili dagen efter på en McDonalds til et interview, som du kan læse her.

:: Billedet er fra denne artikel fra nyhedsbureauet Xinhua, og viser et fængsel i Beijing, der har huser kriminelle som alle har fået straffe mellem 15-20 år