Lin Miaoke (林妙可) – som jeg skrev om forleden – skal nu være med i filmatiseringen af “Dream of the Red Chamber” (红楼梦), skriver Nanfang Baowang.
Det er et af de største værker i kinesisk litteratur. Der i øvrigt på svensk er oversat til “Drømmen om de røde gemakker”.
Den er ret omfattende. Der er omkring 30 hovedpersoner at holde styr på. Og omkring 600 bifigurer.
Men moren siger til avisen, at Lin Miaoke ikke skal læse hele værket, men derimod kan nøjes med at få den genfortalt.
Skuespillerne er i øvrigt udvalgt ved en konkurrence på internettet, der har skabt en større debat herovre.
Lin Miaoke er blandt andet blevet udvalgt på grund af sine smukke øjenbryn.