Sexpark lukker i Kina: Business, ænder, undskyldning og legetøj

Skriv en kommentar
Hverdag / Kultur

fc4d1cea236623ef5201b0404c11e0d6_400x284.shkl.jpg

Den nåede aldrig at åbne. I weekenden stoppede byggeriet på Kinas første sex-forlystelsespark, og arbejderne er nu i stedet gået i gang med at rage den ned.

Parken skulle have heddet 性公园, der kan oversættes til Sexland. Virksomheden bag forlystelsesparken sagde selv, at den skulle have været et smagfuldt bidrag til seksualoplysningen.

Men de lokale embedsmænd i Chongqing var uenige. I weekenden skyndte de sig på en inspektion af parken og resultatet blev, at de trak byggetilladelsen tilbage.

Eller rettere – virksomheden bag, Meixin Group (美心集团), havde aldrig fået en tilladelse, men havde alligevel startet byggeriet alligevel. Hvilket ikke er unormalt i Kina.

I går holdt Wang Jun (王俊), der er viceguvernøren for Nanan distriktet (南岸区) i Chongqing, så en pressekonference sammen med vicegeneraldirektøren for Meixin, Lu Xiaoqing (卢小庆).

Her kom de begge med en undskyldning. Parken og attraktionerne var vulgære (低俗) og usunde (不健康).

Det er ikke fordi kineserne er hverken kyske eller bornerte.

Venner og bekendte kan åbent tale om sine foretrukne måder for prævention, der er sex-butikker i selv de mindste byer, og flere steder kan man endda også købe “legetøj” på apotekerne.

Der er – som i resten af verden – også bunker af bikiniklædte kvinder og porno på det kinesiske internet. Myndighederne (SARFT) laver med jævne mellemrum razzier og rydder op på internettet, for det er officielt forbudt.

Lige som prostitution. Derfor skilter massageklinikkerne, som man kan se i stort set alle byer, med for eksempel at være “frisører” eller “fodmassage”-klinikker.

Rige kinesiske mænd, altså for det meste forretningsmænd og medlemmer af partiet, har også tit elskerinder, der er pænt etablerede i deres egne lejligheder.

Det samme gælder for kvinderne. På kinesisk siger man, at den slags mænd går ud og “opdrætter ænder” (养鸭), og bliver “en and” (鸭子, 男妓) for en rig kvinde.

Så man kan roligt sige, at der er gang i de kinesiske soveværelser.

Men til gengæld halter det voldsomt med seksualoplysningen, der nærmest ikke eksisterer. Hverken i skoler og hjemme i familierne.

Som der står i denne op-ed på Nanfang Wang, så kunne parken måske have bidraget til seksualoplysningen og være med til at bløde op på de kulturelle barrier, der hæmmer kineserne i at tale om sex.

Men som der også står, så var det svært at forbinde parkens overdrevne figurer, statuer og billeder med seksualoplysning. Mon ikke parken blot var en smart ide, som var udtænkt af folk, der kun var ude på at tjene penge, begyndte mange at spørge sig selv om.

Det opsummerer også meget godt debatten på internettet, hvor der stort set har været to lejre. Den ene mener, at parken kunne være et godt bidrag til den seksualundervisningen i samfund og skole.

Den anden lejr mener, at det blot var vulgært og ikke andet end nogle lidt for ivrige forretningsmænd, der så en mulighed for at lave noget bi-si-ness.

Her på siden kan du se en bunke billeder fra parken, og der er flere her. Og her er der et nyhedsindslag om parken.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *