Politivold i Kina: Chengguans tæsker videre

Skriv en kommentar
Politik

W020090610345750862979_400x247.shkl.jpg

Chen Wen (陈文) er 26 år gammel. Sammen med sin hustru Zhang Li (张丽) hjælper han til i sin svigermors frugtbod.

Den 31. maj kom parret op at skændes med en gruppe chengguans. Det er en slags politi, som har mindre opgaver og færre beføjelser end det rigtige politi.

Chengguans (城管执法人员 eller blot 城管), kan oversættes til “city management”, og jeg har tidligere skrevet om den upopulære politistyrke.

En gruppe på ti chengguans ville »opretholde loven«, og de forsøgte at fjerne nogle frugtkasser og en parasol, der stod foran butikken.

Men Zhang Li strittede imod. Hun holdt fast i parasollen. De kom op at slås.

»Da skreg jeg, at min kone er gravid,« siger Chen Wen i artiklen i Qingdao Huanqiuwang.

Det gjorde han flere gange. Men de slog hende i maven med parasollen.

Resultatet blev, at hun aborterede.

Sagen kommer efter at Qingdao Huanqiuwang i går skrev om en mand, som chengguans havde banket til bevidstløshed, som du kan se på billedet herunder.

W020090609303307748709_400x266.shkl.jpg

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *