Fra løve til kattekilling: Kinesisk magasin standser kritisk journalistik

Skriv en kommentar
Journalistik

caijing cover.jpg Caijing er Kinas førende erhvervsmagasin. Du kan se magasinets kinesiske hjemmeside her, og der er også en engelsk udgave her.

Magasinet har været kendt for sin kritiske journalistik, der ikke kun har handlet om erhvervslivet. Caijing skriver også om for eksempel korruption i Chongqing, sociale protester og – hvis vi går flere år tilbage – regeringens elendige behandling af SARS-epidemien.

Redaktøren Hu Shuli (胡舒立) har også været kritisk over for regeringens Grønne Dæmning. Du kan læse et portræt af hende her i The New Yorker.

De politiske og sociale emner har ifølge en journalist på Caijing fyldt cirka 20-30 procent af siderne.

Det er slut. Magasinets ejer har fået kolde fødder. Blandt andet på grund af det kommende jubilæum den 1. oktober, hvor de kinesiske medier skal vise hvordan en samlet og harmonisk nation fejrer 60 årsdagen for Kinas fødsel. Nul kritik.

Men den kritiske journalistik vender ikke tilbage efter oktober, for magasinets ejere er kommet på bedre tanker. Godt hjulpet på vej af All-China Federation of Industry and Commerce, der hører under Kinas Kommunistparti, og som har udgivelseslicensen til Caijing.

Derfor har journalisterne nu fået tid til at slappe af og gå på ferie. Det kan man læse i artiklen fra Foreign Policy, der er skrevet af April Rabkin, som også har arbejdet på Caijing.

April Rabkin har blandet andet interviewet flere kolleger, og han skriver blandt andet:

Already, the two most provocative columns, “Opinion Leader” and “Debate,” have disappeared from the Web site. “An editor said it’s just to adjust the layout, but as far as we know, it’s because we need to be more cautious in what we say and what we write,” a third reporter said. “It’s to protect ourselves. … If officials say [they] don’t like what we say, we have to change topics. Otherwise we may have to close our business. Now we are trying to publish just financial and economic stories; no one knows for how long.”

De seneste mange år har den kinesiske erhvervsjournalistik haft mere frie hænder end deres kolleger i andre dele af branchen. For partiets mål om økonomisk vækst har også krævet en mere fri dækning af erhvervslivet.

Men problemet er, at politik og erhvervsliv er grundigt blandet sammen. Især i Kina. Kan man se en højtstående erhvervsmand, der ikke er medlem af partiet? Sjældent.

Og det er problemet:

But in a state-run economy with no clean division between politics and business, focusing only on economics means that reporters can’t expose financial corruption, the very stories that made the reputation of Caijing in the first place. In the same week as the policy shift was announced to reporters, editors delayed a cover story about how rioting steelworkers in central China beat to death the executive in charge of privatizing the Tonghua steel mill. Originally slated for the cover, it was replaced by one on water prices and moved to the next issue.

:: Billedet er fra den seneste udgave af Caijing

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *