Ugens Fem Klik om Kina: Vin, talkshow og demokratisk valg i landsby

Skriv en kommentar
Ugens Fem Klik

2009042015005553-904.jpg

• Kinesisk vin er stadig noget surt skrammel. For det meste, i hvert fald. Selvom mange af producenterne faktisk har den rette viden til at lave god vin. Et af problemerne er, at de kinesiske vingårde har udliciteret dyrkningen af druer til kinesiske landmænd, der bliver betalt per kilo. Og derfor er mere interesserede i kvantiteten end kvaliteten, skriver Jim Boyce fra Grape Wall of China. Kortet herover viser de steder i Kina, hvor der bliver produceret mest vin (og altså ikke bedst vin…).

• Europæiske virksomheder vil ikke dele teknologiske hemmeligheder med kinesiske virksomheder, i EU er man bekymret over de mange barrierer til det kinesiske marked og beskyttelsen af deres Intellectual Property Rights, som man kan læse i dette dokument fra European Union Chamber of Commerce. Via IP Dragon.

• CCTV skal være mindre seriøse. Mere pop. Bredere publikum. Og alt det der som vi kender fra hjemlige og vestlige tv-stationer. Derfor har stationen nu lukket talkshowet 实话实说, der vel kan oversættes til “Sig Sandheden” eller “Sig det som det er”, der har kørt siden 1996, skriver Danwei.

• Der har endnu en gang været forsøg med landsby-valg i Kina. Denne gang var det i en by ved navn Jiangmei, der ligger i Fujian. Den statslige tv-station CCTV har artikel og video, der fortæller hvordan de lokale beboere er lykkelige over at udøve deres demokratiske rettigheder.

• For en enkelt gangs skyld smutter Kinablog et lille smut til udlandet. Fotografen Pieriorgio Pescali har rejst ind og ud af Nordkorea siden 1995. Han gjorde det under dække af at være medlem af en katolsk NGO, og har derfor har haft adgang til steder, som aldrig før har været dokumenteret med et kamera. Det er ganske enkelt fantastiske billeder, der kommer bag facaden på Kinas besværlige nabo.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *