Ugens Fem Klik om Kina: Fløjkrig, milliarder og knoglekræft

kommentarer
Ugens Fem Klik

76bbda61ac8f0567eaf8f8e5.jpg • De rige i Kina bliver stadig rigere. Samtidig bliver der flere af dem, og i dag har Kina 130 milliardærere. Vel at mærke målt i amerikanske dollars. Til sammenligning er der 32 af dem i Rusland og 24 i Indien. Det viser den årlige Hurun Report, som du kan læse om på Reuters, Wall Street Journal og VOA.

• De AIDS-syge patienter i landsbyen var mere bange for de lokale embedsmænd end for deres livstruende sygdom. Illustratoren Dave McKean fortæller deres historie i denne lille grafiske fortælling, der kan ses på Twitpic her i første og anden del. Via 88 Bar.

• Xi Jinping er sur. Manden der er spået til at blive præsident Hu Jintaos afløser var for nylig i Europa. Og her nævnte han ikke Hu med et eneste ord, som det ellers er diplomatisk skik og brug for en højtstående kinesisk politiker, der er på besøg i udlandet. Det politiske system i Kina er notorisk lukket, men Willy Lam ser det som udtryk for en mulig magtkamp i partiet i denne analyse i Asia Sentinel.

• Spildevand fra stålværker, et barn med knoglekræft og en familie dækket af kulstøv. Den kinesiske fotograf Lu Guang tager hårde billeder, som han nu har fået en pris for. Se billedserie på bloggen Lens.

• Hvordan beskriver man lige den økonomiske model, der i dag har gjort Kina til verdens tredje største økonomi? Normalt bruger man for eksempel det vage begreb “socialistisk markedsøkonomi.” Men hvad dækker det egentlig over? Svaret kommer i denne artikel fra Glasshouse Forum, der beskriver Kinas økonomiske udvikling. Husk i øvrigt også at se filmen fra det forum med sinologer, som de holdt tidligere i år, hvor man diskuterer det politiske og økonomiske system i Kina.

:: Foto fra Baidu

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

2 Kommentarer

  1. studerenden siger

    “politiske system er notorisk lukket” – not exactly…internal democracy(党内民主) is practiced as an benefitial and featured derivation in political science, when a governing party no longer unites people from certain social benefit groups but has been generalized to cover universal and common civil’s benefit. However, the contention about government never becomes reconciliatory through the process of generalization, so this is why internal democracy is born. And China, has been practicing this new derivation since the opening reform in 1980s.
    -en Kinisisk studerende på KU i København

  2. kinablog siger

    Tak for kommentaren.

    Lad mig uddybe, hvad jeg mener med ”notorisk lukket.” Sammenlign det med Danmark, hvor der er en åben og offentlig debat om forskellige lovforslag eller emner i medierne, og hvor politikere på alle niveauer – lokale eller nationale – deltager; hvor der er en offentlig debat om selv interne stridigheder i de forskellige partier.

    Sådan er det ikke i Kina, hvor de interne uenigheder og debatter forbliver bag lukkede døre. Uanset om hvilke niveauer vi taler om, fra distrikter over provinser til centralregeringen.

    Hvilke debatter og magtkampe foregår der for eksempel lige nu i Politburoet? Umuligt at svare på. Lige så umuligt, som det er at svare på, hvorfor det lige præcis er de nuværende medlemmer, der er blevet valgt til Politburoet.

    Så det var egentlig ikke direkte en hentydning til ”intra party democracy”. Men hvis man læser den engelske tekst, som du klippede ind, så kan man få det indtryk, at intra party democracy har været udbredt i Kina siden 1980erne. På trods af få spredte eksperimenter, så eksisterer det reelt ikke.

    Se på den 17. centralkomites fjerde plenum der sluttede i september. Her var der vage hentydninger til det i den tekst, der blev offentliggjort efter mødet.

    Og nu vi har fat i Willy Lam, jeg interviewede ham efter mødet, og her er et kort udpluk:

    »For to år siden var der meget snak om intra party democracy, men siden da er der sket meget lidt, og der er stort set intet blevet implementeret. Beskeden denne gang var meget svag, og der er ikke blevet gjort noget overhovedet. Jeg tror grundlæggende, at de ikke tør for alvor at begynde på intra party democracy«

    »I Vietnam er intra party democracy langt mere udviklet. Her har der været valg til partisekretær, hvor der var to kandidater. Det var rent show og PR, men det er bedre end ingenting. Så i øjeblikket har kommunistpartiet i Vietnam udviklet sig mere end i Kina. Her tør Politburoet ikke indføre det, for de er bange for opstand, hvor medlemmer gør oprør og sætter sig imod lederne«

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *