Lad mig uddybe, hvad jeg mener med ”notorisk lukket.” Sammenlign det med Danmark, hvor der er en åben og offentlig debat om forskellige lovforslag eller emner i medierne, og hvor politikere på alle niveauer – lokale eller nationale – deltager; hvor der er en offentlig debat om selv interne stridigheder i de forskellige partier.

Sådan er det ikke i Kina, hvor de interne uenigheder og debatter forbliver bag lukkede døre. Uanset om hvilke niveauer vi taler om, fra distrikter over provinser til centralregeringen.

Hvilke debatter og magtkampe foregår der for eksempel lige nu i Politburoet? Umuligt at svare på. Lige så umuligt, som det er at svare på, hvorfor det lige præcis er de nuværende medlemmer, der er blevet valgt til Politburoet.

Så det var egentlig ikke direkte en hentydning til ”intra party democracy”. Men hvis man læser den engelske tekst, som du klippede ind, så kan man få det indtryk, at intra party democracy har været udbredt i Kina siden 1980erne. På trods af få spredte eksperimenter, så eksisterer det reelt ikke.

Se på den 17. centralkomites fjerde plenum der sluttede i september. Her var der vage hentydninger til det i den tekst, der blev offentliggjort efter mødet.

Og nu vi har fat i Willy Lam, jeg interviewede ham efter mødet, og her er et kort udpluk:

»For to år siden var der meget snak om intra party democracy, men siden da er der sket meget lidt, og der er stort set intet blevet implementeret. Beskeden denne gang var meget svag, og der er ikke blevet gjort noget overhovedet. Jeg tror grundlæggende, at de ikke tør for alvor at begynde på intra party democracy«

»I Vietnam er intra party democracy langt mere udviklet. Her har der været valg til partisekretær, hvor der var to kandidater. Det var rent show og PR, men det er bedre end ingenting. Så i øjeblikket har kommunistpartiet i Vietnam udviklet sig mere end i Kina. Her tør Politburoet ikke indføre det, for de er bange for opstand, hvor medlemmer gør oprør og sætter sig imod lederne«