Fugle og flymotorer. En dårlig kombination. Især for et fly, der er ved at lande eller lette, som man kan se på Youtube.
Det problem kender man selvfølgelig også i lufthavnen i Kastrup, der har 12 fastansatte jægere, som døgnet rundt har travlt med at jage måger og andet fjerkræ.
Sådan er det også i Kina. Men her har lufthavnene tillige et andet problem. Nemlig flyvende lanterner, som der står i denne artikel på Sina.
De heddder kongming (孔明灯) og er lavet af rispapir, der er sat på en ramme af bambus. Nedenunder sidder et lille stearinlys, der varmer luften op og får den lille lanterne til at flyve. De bliver især brugt under kinesiske højtider, som i begyndelsen af oktober, hvor kineserne fejrede Efterårsfestival (中秋).
Her var det ved at gå galt for et fly, der var på vej fra Shantou mod Shanghai. Kontrollen i lufthavnen nåede kun akkurat at standse CSN3853 før take-off, og personalet på jorden kunne køre ud og fjerne lanternen, der i mellemtiden var faldet ned på landingsbanen.
Og det er ikke første gang. Statistikken viser, at der mellem den 2-5 oktober landede 17 kongming lanterner rundt om på lufthavnens område.
:: Foto fra Xinhua