» 2009 » oktober

• Hvad sker der egentlig, når man bliver arresteret i Kina? En amerikansk kvinde fortæller om sin mand, der blev arresteret for en måned siden. Hun har intet fået at vide, og hun aner ikke hvornår han bliver løsladt. Men hun har været i pengeautomaten for at hæve nogle tusinde yuan til bestikkelse.

• Han var på gåtur i bjergene i Guangzhou, da en mand pludselig kom bagfra og tog ham i nakken. Det var politiet. Han blev tilbageholdt i fire timer, fordi han havde politisk følsomme slogans på hans t-shirt, som politiet endte med at klippe i stykker. South China Morning Post (kræver abonnement) og China Digital Times.

• Her i weekenden var der World Media Summit, der var arrangeret af det officielle nyhedsburea Xinhua. Med på konferencen, som selveste Hu Jintao deltog i, var der ledere fra medieorganisationer over hele verden. For eksempel Google, BBC og AP. Og mødet sluttede af med en opfordring til “accurate, objective, impartial and fair” nyhedsdækning af Kina. Helt sikkert. Tro på det, skriver David Bandursky fra China Media Project. For selvom Rupert Murdoch holdt en tale, hvor han opfordrede til pressefrihed, så handlede mødet ikke om ytringsfrihed og censur. Det var business.

• Vi bringer en afstemning. Penang i Malaysia, der har et stort kinesisk mindretal, skal have nye vejskilte. Og det har givet debat, om de skal skrives med klassiske eller simple tegn, skriver Pinyin News. Skulle du nu have en stærk holdning for eller imod det ene eller andet, så kan du faktisk stemme om det online her.

• Hvordan lever man sundt i et land som Kina, hvor pesticider er en fast ingrediens i alle fødevarer? Hong Kong Center for Food Safety har en artikler med gode råd, som du kan finde links til her på Myhealtbeijing.

:: Foto fra Baidu

Kan regeringen i Beijing holde sammen på Kina?

Et af problemerne er, at provinserne i de seneste par årtier er blevet stadig mere selvstændige. Blandt andet fordi de har fået ansvaret for deres egen økonomi.

Og går man ned i bunden af det statslige hierarki, hvor man finder landsbyerne, dukker der et nyt problem op. Her har centralregeringen stort set ingen magt. Landsbyerne er små kejserdømmer, der er kontrolleret af forskellige grupper, som har hver deres interesser.

Det mener Kerry Brown, der er tilknyttet Chatham House.

I august rejste han en måned rundt til kinesiske landsbyer, og den tur skriver han om på Open Democracy:

… even in my brief and inevitably partial month-long journey, I was startled by how many village-level areas were lawless, ruled by different groups – and largely out of the reach of the central authorities.

In China’s northeast, quasi-mafia groups have made entire rural areas their fiefdoms, which they run according to their extensive business interests. In the southeast province of Fujian, similar elite economic groups have established control of villages via local representatives who ruthlessly pursue the groups’ private interests with no regard for broader social goals. In the central provinces of Hunan, Henan and Hebei, most evidence I saw showed a clear battle between party operatives and other increasingly powerful groups (from specific clans in one area, to economic or ethnic or social groups in another). Such tense and uneven situations help put in perspective Hu Jintao’s emphasis, in the aftermath of the Xinjiang disturbances, on the need to have “one law for everyone”.

In large swathes of the Chinese countryside, there seem to be as many different rules as their are groups. The strongest are taking what they want.

:: Privatfoto fra et hul en landsby i Shanxi

Kinesisk spionage er udbredt, og kineserne har en glubende appetit efter informationer. De bruger dog ikke spioner som russerne. Men mest af alt bruger de en hær af studenter, forretningsmænd og ansatte i virksomheder, som giver dem informationer om alt fra militære, politiske, tekniske, videnskabelige og forretningsmæssige emner. De er også gode til at indynde sig hos udlændinge, der er fascinerede af den kinesiske kultur og historie. Blandt andet med smiger, gode middage og rigelige mængder alkohol. Ofte over længere tid. Men kineserne er nu heller ikke blege for at bruge hverken afpresning eller aflytning.

Det er nogle af de konklusioner, som man kan læse i et dokument, der hedder JSP 440. Det er en forkortelse for “Joint Services Protocol 440″.

Det hemmeligtstemplede dokument på 2.389 sider er fra det britiske forsvarsministerium, og det er netop dukket op på Wikileaks. Du kan downloade det hele her som .pdf.

JSP 440 er den manual, som ifølge Wikileaks ligger til grund for al britisk efterretningstjeneste:

The document includes instructions on dealing with leaks, investigative journalists, Parliamentarians, foreign agents, terrorists & criminals, sexual entrapments in Russia and China, diplomatic pouches, allies, classified documents & codewords, compromising radio and audio emissions, computer hackers—and many other related issues.

Det er vanvittigt interessant at se, hvad briterne har at sige om kinesisk spionage og kineserne måde at arbejde på:

Chinese Intelligence Aims

3. Chinese intelligence activity is widespread and has a voracious appetite for all kinds of information; political, military,commercial, scientific and technical. It is on this area that the Chinese place their highest priority and where we assess that the greatest risk lies.

4. The Chinese have realised that it is not productive to simply steal technology and then try to `reverse engineer it’. Through intelligence activity they now attempt to acquire an in-depth understanding of production te chniques and methodologies. There is an obvious economic risk to the UK. Our hard earned processes at very little cost and then reproduce them with cheap labour.

5. It is also, potentially, more serious than the above. In certain key military areas China is at least a generation behind the West. The Chinese may be able to acquire illegally the technology that will enable them to catch up. The real danger is that they will then produce advanced weapons systems which they will sell to unstable regimes. They have a track record of doing so. The consequences for the world’s trouble spots and any UK involvement there could be disastrous.

Characteristics of Chinese Intelligence Activity

6. Chinese intelligence activity is very different to the portrayal of `Moscow Rules’ in the novels of John Le Carre. The Chinese make no distinction between `information’ and `intelligence’. Their appetite for information, particularly in the scientific and technical field, is vast and indiscriminate. They do not `run agents’ they `make friends’. Although there are Chinese `intelligence officers’, both civilian and military, these fade into insignificance behind the mass of ordinary students, businessmen and locally employed staff who are working (at least part-time) on the orders of various parts of the State intelligence gathering apparatus.

Cultivation

7. The process of being cultivated as a `friend of China’ (ie. an `agent’) is subtle and long-term. The Chinese are adept at exploiting a visitor’s interest in, and appreciation of, Chinese history and culture. They are expert flatterers and are well aware of the `softening’ effect of food and alcohol. Under cover of consultation or lecturing, a visitor may be given favours, advantageous economic conditions or commercial opportunities. In return they will be expected to give information or access to material. Or, at the very least, to speak out on China’s behalf (becoming an `agent of influence’).

Locally Engaged Staff

8. Most companies operating in China are obliged to employ a number of locally engaged staff supplied by organisations such as the `Provincial Friendship Labour Services Corporation’. It is probable that the Chinese civilian intelligence service will have briefed such staff to copy all papers to which they are able to gain access. Many Chinese students and some businessmen also work to a brief from the Chinese intelligence services.

Technical Attacks

9. The Chinese intelligence services are known to employ telephone and electronic `bugs’ in hotels and restaurants. They have also been known to search hotel rooms and to use surveillance techniques against visitors of particular interest.

Compromise

10. The Chinese intelligence services have been known to use blackmail to persuade visitors to work for them. Sexual involvement should be avoided, as should any activity which can possible be construed as illegal. This would include dealing in black market currency or Chinese antiques and artefacts, straying into `forbidden’ areas or injudicious use of a camera or video recorder.”

:: Billedet viser ifølge Xinhua en hemmelig kinesisk agent (sådan næsten)

• Fik du ikke set paraden? Og gider du ikke lige bruge 66 minutter af dit liv på en kinesisk civil- og militærparade? Fotografen Dan Chung, der arbejder for den britiske avis Guardian, har lavet en film på 3,42 minutter med slow-motion og time-laps. Mere behøver du ikke se, så klik over på Guardian eller på videoen her over. Opgaven kunne have været drønende kedelig – at stå på et podie sammen med andre fotografer og journalister og knipse paraden, der ruller forbi. Derfor har jeg stor respekt for en fotograf som Dan Chung, der kan lave noget originalt. Og skulle du nu synes, at det er helt enormt spændende, at han brugt 7D, 5DmkII og Nikon D700 til at lave kortfilmen, så skriver han om de tekniske detaljer her.

• Og så den sidste omgang parade og 60-års fødselsdag i denne omgang. Under paraden havde Hu Jintao fundet sin Zhongshan-jakke frem, som jeg skrev kort om her. Blood & Treasure har en analyse af, hvorfor det var et vigtigt politisk symbol.

• Hvor sidder de politiske fanger i Kina? Og hvem er de? Det svar kan du finde på Google Map, hvor nogen har lavet et kort over fangerne, og skrevet en kort biografi til hver af dem (på kinesisk). Kortet er lavet på Ditu, der hører under kinesiske Google, og derfor er underlagt lovgivningen her i Folkerepublikken. Så skynd dig at klikke forbi det, før det bliver harmoniseret af censurtroldene. (Via Google Map Mania)

• Sidste år forsvandt Ji Sizun under OL. Han ville demonstrere i en af de parker, som myndighederne efter pres fra IOC, udlandet og de udenlandske medier havde oprettet. Men regeringen havde selvfølgelig ikke tænkt sig rent faktisk at tillade protesterne. Så enhver der søgte om tilladelse blev anholdt. En af dem var Ji Sizun. Og han sidder stadig i fængsel. Der Spiegel har skrevet (på engelsk) om Kinas brudte løfter omkring OL og Ji Sizuns absurde mareridt – del et og to.

• Kapitalismen er blevet en del af det kommunistiske Kina. Så meget, at det nærmest er umuligt at finde ud af, om kinesiske virksomheder er private, halv-offentlige eller offentlige. Som for eksempel Lenovo, der også er i Danmark. Så hvad kalder man en virksomhed, der bliver drevet efter kapitalistiske principper, men er ejet af en kommunistisk stat? Pranab Bardhan skriver på YaleGlobal om det kapitalstiske paradoks i Kina.

Efter flere års kamp i de kinesiske retssale opgiver Danone nu kampen mod Wahaha.

Resultatet er, at Danone har solgt deres andel på 51 procent af aktierne i det fransk-kinesiske joint-venture, skriver blandt andre Bloomberg:

China’s Caijing Magazine said the sale fetched 300 million euros ($438 million), which would be less than a fifth of the $2.6 billion that Wahaha lawyers said Danone demanded when arbitration to end the dispute began last year. The companies were embroiled in more than 30 lawsuits as Danone accused Wahaha Chairman Zong Qinghou, one of China’s richest men, of unlawfully selling Wahaha-branded juice and tea outside their partnership.

Jeg har før skrevet om det besværlige ægteskab mellem den franske producent af yougurter og det kinesiske selskab med den mildt sagt svært karismatiske leder Zong Qinghou.

Sagen er et godt eksempel på, hvor besværligt det kan være for vestlige virksomheder at indgå joint-ventures med kinesiske. Det er også et godt eksempel på, hvor kreative kinesiske forretningsmænd kan være. Læs mere om sagen på på Ajourd’hui la Chine, Shanghai Daily og Financial Times.

Managing the Dragon har fulgt sagen i længere tid, og har en serie på ni artiklerne her.

:: PR foto fra Wahaha

• The New Yorker har et interview med Geremie R. Barmé, der forklarer, hvorfor Kina holder militærparader. Han kommer også ind på paradernes historie helt tilbage til Qing dynastiet, og fortæller om valget af slogans og propaganda i dag.

• I China Heritage Quarterly har Geremie R. Barmé og Sang Ye også skrevet udførligt om hver af paraderne siden 1949.

• The China Beat har ti gode links om jubilæet. Blandt til en artikel som punkterer myten om, at Mao Zedong skulle have sagt de berømte ord “中国人民站起来了!” (“The Chinese people have stood up!”).

• Hvis Kinas voldsomme og hurtige økonomiske vækst fortsætter, kan det give politisk ustabilitet og uro, skriver Daniel Lynch i Far Eastern Economic Review.

• Boston Globe har samlet en bunke seværdige billeder fra prøverne til paraden.

China Media Project har lavet en gennemgang af de kinesiske mediers dækning af 60-års jubilæet i forhold til den sidste parade i 1999.

Siden da er de kinesiske medier blev langt mere kommercialiserede. Og ikke mindst er internettet også kommet til.

Samtidig er kontrollen over medierne også vokset:

Chinese media face strict propaganda controls ahead of the 60th anniversary. They must follow the mandate of Hu Jintao’s “five goods” formula, avoiding historical and institutional negatives and focusing praise on the CCP and the socialist system, etcetera.

Qian Gang og David Bandurski har fundet tre tendenser i dækningen. Her blot overskrifterne, men de uddyber dem i artiklen:

1. Sticking close to the directives and “main theme” (主旋律) of the central party, but attempting to make propaganda more attractive and salable

2. Towing the official line and cashing in all at once (既要听话，又要赚钱).

3. Keeping distance from the discourse of power, but seeking to publish “words of conscience” within the bounds delineated by the authorities, evincing the professional character of the media.

Forfatterne definerer i en anden artikel, hvad “main theme” betyder. Det er de temaer, som regering og myndigheder vil have medierne til at dække:

1. The leading position of the Chinese Communist Party
2. The strength of the socialist system
3. The importance of opening and reform
4. Patriotism
5. National unity

:: Billedet er fra Xinhua

:: Opdateret 2. oktober med de to sidste afsnit

Kina fylder 60 år. Og holder en militærparade. So what? Hvorfor er det vigtigt?

Kineserne er vilde med tal. Og traditionelt set repræsenterer 60 en fuld cirkel. En hel cyklus. Men for Kinas Kommunistparti (KKP) er det mere end blot et jubilæum og en rund fødselsdag.

Det er årets største politiske begivenhed, som partiet har brugt til at fortælle kineserne om de fremskridt, som partiet har stået for i de seneste seks årtier. En begivenhed som skal fortælle befolkningen hvorfor det netop er KKP, der er ved magten.

For KKP er garanten for udvikling og økonomisk fremskridt. Det er deres legitimitet. Det handler ikke længere om kommunistisk ideolog. Den er blevet skubbet i baggrunden.

Som sagt er det mere end blot en 60 års fødselsdag. Jubilæet skal vise befolkningen, at partiet stadig har greb om magten. Derfor militærparaden.

Militærparader skal ifølge kinesisk doktrin virke som en advarsel til Kinas fjender. For det første de udenlandske. Som skal afskrækkes fra at angribe og anfægte kinesisk suverænitet. For det andet de indenlandske. En advarsel til de “Tre Onde” (三股恶势力) som er terrorisme, seperatisme og ekstremisme.

KKP har brugt måneder på at undgå enhver form for politisk modstand og optøjer på årets mest politisk følsomme dag.

Især med de seneste ugers mange miljø-protester. Og de mange andre større protester og demonstrationer, der er blevet hverdag i Kina. Men især på grund af urolighederne i Xinjiang og de tibetanske områder.

KKP har brugt jubilæet til at vise, at Kina og de 55 mindretal står sammen. Derfor talte kommentatorerne på CCTV om mindretallene, der glade og hånd i hånd dansede sammen.

Jubilæet har sat store politiske fodaftryk over hele samfundet i de seneste måneder.

Siden august har politiet i Beijing arresteret 6.500 personer, som de selv kalder for kriminelle.

Censuren er blevet strammet i medierne. Og på internettet. Med Grønne Dæmning og det nye Blue Shield. Blokering af alt fra Youtube til Twitter. (Og ikke mindst Kinablog.dk.)

Der er blevet slået ned på menneskerets-aktivister. Som for eksempel Xie Changfa, der i begyndelsen af september blev dømt til 13 års fængsel for i følge anklagerne at planlægge den første nationale kongres for China Democratic Party.

Kritiske advokater har fået lukket munden. Som for eksempel advokatkontoret Gongmeng, der har været kendt for at tage politisk følsomme sager. Som for eksempel at repræsentere forældrene til de børn, der døde under sidste års mælkeskandale.

Yirenping er også blevet lukket. Et center der oplyste om sygdomme og sundhed og som advokerede mod diskriminering af for eksempel personer med Hepatitis B.

Flere retssager er også blevet forsinkede. For eksempel Tan Zuoren’s. Han har blandt andet forsøgt at hjælpe forældrene til de børn, der omkom under sidste års jordskælv.

Hvad kommer der så til at ske nu? Blandt andet på grund af sidste års OL og det store jubilæum i år har den kinesiske regering taget sin diktatoriske jernhandske på. Spørgsmålet er så, om den kommer af igen.

:: Billedet er fra Xinhua

Præsident Hu Jintao havde smidt jakkesættet og fundet den traditionelle Zhongshan-jakke frem, da han i dag skulle inspicere soldaterne før den store parade, som du kan se på billedet herover.

Jakken (中山装) er i øvrigt opkaldt efter Sun Zhongshan, men det er alt for kompliceret for os vesterlændinge, der stort set ikke kender andre politiske figurer end ham der Mao Zedong. Så i vesten kaldes den for en Mao-jakke.

Et andet af de nationale parade-klenodier, der var blevet pudset af til lejligheden, var limousinen Hongqi (红旗), der blev designet efter sovjetisk forbillede i 1958.

Hongqi betyder Rødt Flag, og den produceres af FAW (中国第一汽车集团), som er en forkortelse for First Automobile Works.

Xinhua har en længere artikel om den på kinesisk, inklusiv friske billeder af Hu Jintaos overkrop, som stikker ud af soltaget, og du kan læse om den på Wikipedia på engelsk.

Du kan se klip fra dagens parade på ku6.com. Her kan du også se video fra de tidligere parader, der begyndte i 1949. Den er der dog ikke levende billeder fra, men det er der fra året efter i 1950. Og det er faktisk lidt morsomt – sådan på den nørdede måde – at se forskellene fra dengang og nu. Og lighederne, for den sags skyld også.

Ved dagens parade begyndte Hu Jintao, den øverstbefalende for tropperne, med at inspicere soldaterne, mens han stod i sin Hongqi og råbte en af to ting.

Enten »同志们好!« Hvortil de hundreder af soldater råber i kor »首长好!«

Det kan oversættes til dansk som en hilsen »Kammerater!« og svaret »Øverstbefalende!«

Eller han råbte »同志们辛苦了!« Hvortil de svarer »为人民服务!«

Altså, »Kammerater, i har arbejdet hårdt!« Og soldaterne råber »At tjene folket!«

Paraden i 1984 begyndte på samme måde, som du kan se i denne video.

Hvis du ikke kan få nok parade-billeder, så har Xinhua flere billedserier fra de andre parader. Og masser af video på Baidu.