Ugens Fem Klik om Kina: Afrika, Marathon i Mongoliet, Indie musik og mere

Skriv en kommentar
Ugens Fem Klik

200942210567105_200x179.shkl.jpg • I sidste uge var der topmøde mellem flere afrikanske lande og Kina. På China-Africa Summit i Egyptens hovedstad Cairo lovede Wen Jiabao at give afrikanerne lån for ti milliarder USD over de næste tre år (AP og Washington Post). Her er en opsamling af analyser efter mødet: De kinesiske investorer skal i stigende grad bruge lån fra banker frem for statslån, og det er de færreste glade for (Reuters); Afrika har hårdt brug for lån og investeringer, men kritikere er bange for manglen på gennemsigtighed (transparency) og korruption (Forbes); Beijing kritiseres igen for at lave aftaler med regimer, der groft overtræder menneskerettigheder (AFP og (Globe and Mail); men Vesten er selv ude om det, for vi ser os selv som frelsere, og det er vi ikke (Guardian); tværtimod ignorer Vesten det afrikanske kontinent, der har hårdt brug for infrastruktur, og det kan kineserne levere (Reuters).

• Indie music i Beijing, fotografen Matt Niederhauser viser dig, hvad der sker her på NeochaEdge.

• Finanskrisen ramte også den kinesiske kunstverden. Priserne raslede ned, men det var godt for kreativitet og eftertænksomhed. Nu er priserne dog igen på vej op, som man kan læse i det nye nummer af magasinet Yishu, hvor der er fire artikler, som ser tilbage på krisen og dens konsekvenser.

• Klar på en udfordring? Så skal du med til Mongolian Marathon. Her er to som allerede har taget den noget specielle løbetur.

• Endnu en gang er der problemer med de sorte fængsler i Kina. Nu har en vagt indrømmet, at han har voldtaget en ung kvinde. Den 21-årige student fra Anhui var på grund af en dårlig eksamen blevet smidt ud af universitetet. Hun var desperat og tog til Beijing, for at forsøge at få hjælp fra centralregeringen, men hun blev anholdt og sat i et af de sorte fængsler, skriver AP.

:: Foto fra denne artikel

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *