KINABLOG.dk

Hvad gør den kinesiske regering egentlig ved miljøet?

Se også Green Leap Forward, som listen her nedenunder er kraftigt inspireret af. Det er den mest grundige og udførlige opsamling, som jeg endnu er stødt på, så der er ikke nogen grund til at opfinde den dybe tallerken to gange. Jeg har linket til flere af de samme kilder men også til andre. Af gode grunde kan jeg ikke linke til mine mundtlige kilder. En del af faktaboksen har også været i Berlingske, men den ligger ikke online (jo, en avis udkommer også på det der “papir”. ).

Energi-effektivitet

• Kina vil reducere udledningen af Co2 med 40-45 procent i forhold til bruttonationalproduktet. Det skal ske inden 2020, og det er i forhold til udledningen i 2005.

Det er det såkaldte »carbon intensity.« Det betyder groft sagt, at der for hver yuan, som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal bruges mindre Co2 og færre fossile brændstoffer end der blev i 2005. Altså flere fabrikker og mere forurening end i dag. Men for hver enhed af BNP vil Kina forurene mindre.

Hvordan vil man gøre det? Forklaring på Greenlaw og FT Energy.

Og er der grund til at være optimistisk over dem? Nej, mener China Environmental Law. Jo, det er skam meget rimeligt, mener Grean Leap Forward.

• I 2006 begyndte et program, der skal få de 1.000 største virksomheder til at bruge mindre energi. Dengang stod de for cirka 33 procent af det samlede energiforbrug i Kina. Og for 43 procent af Kinas udledning af kuldioxid. Hver virksomhed har fået et bestemt mål, som de skal nå i 2010.

• Regeringen har siden april 2008 givet mellem 30-50 procent rabat på køb af energisparepærer. Og i januar 2009 var det blevet til i alt 62 millioner pærer. Det svarer til en årlig besparelse på 3,2 milliarder kilowatt timer og en besparelse på 3,2 millioner ton kuldioxid. Målet er at nå op på 100 millioner pærer i 2009.

• Færre små, flere større. Fra 2006 og frem til 2008 lukkede Kina en mængde små og ineffektive kulkraftværker, der producerede i alt 31 gigawatt. De næste tre år skal der lukkes flere værker, som sammenlagt også har en kapacitet på 31 gigawatt.

• I 2006 kom der nye byggestandarder, som skal mere end halvere energiforbruget i nye bygninger. Der har dog været store problemer med at håndhæve loven, som heller ikke omfatter ældre bygninger, hvoraf kun fire procent opfylder de nye standarder.

• Siden 2005 har der været standarder og mærkninger på en lang række el-artikler i Kina. For eksempel frysere, air-condition og vandvarmere. I 2020 vil det give en besparelse på 16 procent af kinesernes elforbrug. Samtidig er der indført grønne indkøbspolitikker for lokal- og provinsregeringer samt for statsejede virksomheder. Alt i alt vil det reducere udledningen af kuldioxid med 100 millioner ton om året.

Vedvarende energi

• Ifølge Kinas plan for vedvarende energi skal ti procent af al energi i 2010 komme fra vedvarende energi. I 2020 skal det være 15 procent.

• I maj tredoblede Kina sit mål for, hvor meget vindkraft landet skal have i 2020. Målet gik fra 20 til 100 gigawatt. Allerede i dag er Kina den fjerde største producent af vindkraft.

• Kina har et mål for, at der skal produceres mindst 1,8 gigawatt med solkraft i 2020. Højst sandsynligt vil tallet dog komme til at lægge endnu højere. Et skøn går på helt op mod 10 gigawatt.

• I dag bruger ti procent af alle husholdninger i Kina solvarme til at opvarme vandet med. I 2020 skal det være 30 procent, men det kan blive højere.

• Vandkraft skal producere 300 gigawatt elektricitet i 2020. Det er dobbelt så meget i dag.

• Kina skal i 2020 producere ti millioner ton bioethanol og to millioner ton biodiesel. Det skal erstatte ti millioner ton råolie.

• Fem procent af landets elektricitet skal i 2020 komme fra atomkraft. Det svarer til cirka 60-75 gigawatt. I dag kommer ni gigawatt fra a-kraft.

El-forsyningen

• En gammeldags elforsyning er både ineffektivt og dårligt for miljøet. Derudover er mange af Kinas enorme dæmninger i den vestlige del af landet, og elektriciteten skal transporteres over lange afstande. Det største statslige elselskab har allerede investeret tæt på 220 milliarder kroner, der skal bruges frem til 2012. Derudover investerer de næsten 440 milliarder kroner frem til 2020 i moderne UHV elforsyning.

Bilindustrien

• Produktionen i 2011 skal fordobles i forhold til i dag. Til den tid skal der rulle 500.000 af de grønne biler ud på vejene. Det svarer kun til fem procent af det samlede salg af biler i Kina, men det skal ses i forhold til de lidt over 2.000 styk, der blev solgt i 2008. 13 forskellige byer vil også give tilskud til indkøb af hybrid og eldrevne biler og busser. Samtidig er det statslige elnet på vej til at opsætte de første ladestationer op i Beijing, Tianjin og Shanghai.

Kina er ved at tage den globale føretrøje i produktionen af el-biler. I december sidste år kom BYD, der hidtil havde produceret batterier til for eksempel mobiltelefoner, med verdens første masseproducerede elbil. Den hedder F2DM og koster cirka 110.000 kroner.

• Kina har også føretrøjen i elektriske cykler. Hele 80 procent af det globale marked er i Kina. Cyklerne bruger et genopladeligt batteri, som man blot stikker i kontakten i hjemme. De kan køre op mod 60 kilometer på en ladning, og de bruges især i byerne.

• Sidste år fordoblede Kina skatten på biler med motorer over fire liter, så den nu ligger på 40 procent. På biler med motorer mellem tre og fire liter blev skatten forhøjet fra 15 til 20 procent. Samtidig blev skatten reduceret fra tre til en enkelt procent for biler med motorer på under en liter.

• Kina er blevet beskyldt for at holde prisen på olie og benzin for lav og ikke binde den sammen med de globale priser på råolie. I 2007 hævede Kina kun prisen på olie og benzin en enkelt gang. Det samme i 2008. Men i år er prisen blevet reguleret flere gange.

Offentlig transport

• I dag har Kina 78.000 kilometer jernbanenet, men i 2020 skal det være udvidet til 120.000 kilometer. Prisen er cirka 5.000 milliarder kroner. Og hele 13.000 kilometer skal være højhastighedstoge, som på strækningen mellem Beijing og Shanghai, der skal åbnes i 2013..

På 26.000 kilometer af det kinesiske jernbanenet kører togene på elektricitet. Det svarer til 32 procent af det samlede net i Kina, men det er på strækninger, der transporterer 50 procent af al gods og passagerer i landet.

Andet

• Over de næste 20 år flytter mere end 300 millioner kinesere fra landet og ind i byerne. Det svarer så nogenlunde til hele befolkningen i USA. Det giver et pres på udviklingen i byerne. Derfor eksperimenterer man med miljøvenlige øko-byer, som der er i øjeblikket er 40 eksperimenter af over hele Kina.

• I for eksempel Tianjian, Baoding og i Jiangsu provinsen har man lavet industrizoner, hvor ren energi sørger for et lavt udslip af Co2 og som fremmer grøn teknologi.

• Hvert år bruger Kina 45 milliarder kroner på at genetablere skovene, der de seneste årtier hurtigt er forsvundet. Målet er, at skovene i 2010 skal dække 20 procent af Kina.

:: Foto fra Xinhua

Her er en kort faktaboks, der giver et ultrakort rids over, hvad Kina vil på FN-topmødet.

Hvad er situationen i Kina?

Gletcherne smelter, ørkener breder sig, perioder med tørke bliver stadig længere og storme kraftigere. Sådan er situationen allerede i dag i Kina.

Kina er verdens største udleder af drivhusgasser. I 2008 udledte kineserne 6,8 milliarder ton kuldioxid, der kommer fra afbrændingen af for eksempel kul og olie. Det er en stigning på 178 procent i forhold til niveuaet i 1990.

I samme periode steg USAs udledning til 6,4 milliarder ton. En stigning på 17 procent. Men amerikanerne udleder mere per indbygger end kineserne. En amerikaner står for 25 ton kuldioxid om året. En kineser for 5,8 ton.

Hele EU udleder 5,03 milliarder ton. Det er 10,2 ton per indbygger.

Hvad gør Kina?

Kina vil skære i udledningen af Co2 med 40-45 procent i forhold til bruttonationalproduktet. Det skal ske inden 2020, og det er i forhold til niveauet for 2005. Det er første gang, at Kina kommer med bindende mål for udledningen.

Det er det såkaldte »carbon intensity.« Det betyder groft sagt, at der for hver yuan, som de kinesiske fabrikker og virksomheder producerer varer for i 2020, skal bruges mindre Co2 og færre fossile brændstoffer end der blev i 2005.

Altså flere fabrikker og mere forurening end i dag. Men for hver enhed af BNP vil Kina forurene mindre.

For regeringen i Beijing er det en balancegang mellem mindre forurening, kamp mod klimaændringer og at bevare den økonomiske vækst, der kan fortsætte med at trække millioner af kinesere ud af fattigdommen.

Hvad forlanger Kina?

Kina mener, at industrilandenes reduktion af drivhusgasser er for lav. At især USA og EU er for uambitiøse.

Kina har i længere tid gentaget argumentet om, at industrilandene har det historiske ansvar. Derfor skal de også påtage sig en større rolle end u-landene.

Samtidig vil det også give u-landene plads til at udvikle sig økonomisk, når det især er de rige lande, der skærer i udledningen.

Kina vil også – mere eller mindre officielt på vegne af ulandene – have de industrialiserede lande til at give større økonomiske tilskud til ulandene, så de er bedre rustede i kampen mod forurening og klimaændringer.

Af samme grund vil Kina også have også industrilandene til at overføre langt mere grøn teknologi til de fattigere lande for at hjælpe dem mod klimaændringer.

Kina og andre udviklingslande insisterer på at beholde Kyoto protokollen, der udløber i 2012. Her har kineserne ikke selv et bindende ansvar som industrilandene.

:: Billedet er fra Xinhua og viser forureningen af Songhua floden

Hvad går det ud på, og hvad kommer der til at ske under Cop15 i København? Simpelt. Her er en top fem (cirka) over de eneste hjemmesider, som du skal følge for at være med på, hvad der sker med Kina og klimaet i København.

• Green Leap Forward – en blog der skrives af en akademiker, der har speciale i grøn teknologi og energipolitik. Masser af gæsteskribenter, der både er andre akademikere eller for eksempel fra forretningslivet.

• Green Law – bag siden står Natural Resources Defense Council og China Project and the China Environmental Culture Promotion Association. Gode og relevante nyheder og artikler, der har vægt på miljølovgivning i Kina.

• Cleaner Greener China – titlen siger det hele. Her er både små og store artikler om et grønnere Kina.

• China Environmental Law – skrives af en advokat, der bor i Shanghai og har speciale i miljø og energi.

• Og de andre:

Human Rights in China har i deres Daily News Brief ofte links til artikler om miljø i de kinesiske medier.

China Digital Times har et tag om klimatopmødet, der har daglige links om Kina og mødet.

Asia is Green handler om, well, gæt selv, og bag den står en miljøvirksomhed fra Singapore. Der i øvrigt var sponsor for en uafhængigt organiseret TED konference om grønne ideer, hvor du blandt andet kan se video med Al Gore, der fortæller om sine nye tanker om klimaændringer.

Responsible China er ikke længere helt oppe i gear, men der er et godt arkiv og gode links.

Og samling af bonuslinks – hvordan får man så det store overblik?

Financiel Times har bloggen Energysource, der blandt andet har et dagligt udpluk af links.

New York Times har Green Inc om energi, miljø og bundlinjen.

Guardian har deres miljøblog med det geniale navn Environmental Blog. Især er det en god ide at følge Jonathan Watts, der er miljøkorrespondent for Kina. Guardian er en af de få medier, der har sat ressourcer af til sådan en størrelse.

Yale School of Forestry & Environmental Studies har e360 med nyheder, analyser, rapporter og debat.

For de ultimativt nørdede/interesserede er der rå tal og data på Realclimate.

:: Privatfoto fra et smadret fabriksområde, som jeg besøgte sidste år