Arkiv for januar, 2010

Servicemeddelelse fra redacteuren: Tilbage om lidt

Posted 25 jan 2010 — by kinablog
Category Diverse

Glemte at skrive i sidste uge, at der ikke vil komme mange artikler frem til midten af februar.

Du kan melde dig til nyhedsbrevet, så du automatisk får dagens artikler, når de begynde igen.

Forsvundet i politiets varetægt: »Jeg finder det så ufatteligt«

Posted 16 jan 2010 — by kinablog
Category Politik

En af Kinas mest kendte kritikere, der også har været kandidat til Nobels Fredspris, har været forsvundet et år. Siden han blev bortført af politiet. De siger nu, at han løb væk og er forsvundet for dem.

Flere frygter nu for, hvad der er sket med Gao Zhisheng. Han er forsvundet. Væk. Endda mens han var i politiets varetægt. Og selv i Kina er det en uhørt dårlig undskyldning, som jeg skriver i dagens Berlingske.

»Jeg har aldrig hørt noget lignende. Jeg finder det så ufatteligt,« siger Mo Shaoping, der er en af Kinas mest kendte advokater.

Den 46-årige Gao Zhisheng er også advokat. I 2008 var han en af kandidaterne til Nobels Fredspris, og han er en af Kinas mest fremtrædende forkæmpere for menneskerettigheder. Han er en åbenmundet kritiker af Kinas Kommunistparti, og han har flere gange været anholdt og tortureret.

Han forsvandt fra sin hjemby i Shaanxi provinsen den 4. februar 2009. Gao Zhishengs familie fortalte dengang journalister og menneskeretsorganisationer, at han var blevet bortført af lokale politimænd og sikkerhedsagenter fra Beijing.

Familien har ikke set ham siden. Ingen ved, hvor han har opholdt sig i det seneste år. Men i denne uge fortalte hans bror, Gao Zhiyi, til nyhedsbureauet AP, at han havde dårligt nyt om sin kendte bror.

Tilbage i september rejste Gao Zhiyi til Beijing for at spørge politiet om, hvor broren befandt sig. Han er forsvundet, oplyste en betjent, der også havde været med til at bortføre ham i 2009.

»Han fortalte mig, at Gao Zhisheng var faret vild og var forsvundet. Vi ved stadig ingenting,« siger Gao Zhiyi til AP.

Det er normalt, at politiet i Kina bortfører eller anholder kritikere, dissidenter og advokater i kortere eller længere tid, uden at omverdenen får nogen form for oplysninger om, hvor de befinder sig. Eller hvad der skal ske med dem. Men sagen er enestående selv i Kina. Myndighederne har ikke tidligere brugt en undskyldning om, at nogen er forsvundet i deres varetægt.

»Jeg finder det så ufatteligt,« siger Joshua Rosenzweig, der er seniorresearcher i den amerikanske Dui Hua Foundations afdeling i Hong Kong. Organisationen overvåger retsvæsenet og politiske fanger i Kina.

Mo Shaoping, som myndighederne har forhindret i at repræsentere Gao Zhisheng ved tidligere retssager, er forbløffet og kalder situationen for højst unormal.

»Hvis han løb væk fra et fængsel eller døde der, så kan myndighederne ikke ignorere deres juridiske ansvar. Hvis politiet fortæller Gaos familie, at han er forsvundet, så har de pligt til at finde ham,« siger Mo Shaoping, der i 2003 blev hædret af det amerikanske magasin Time, der kaldte ham for Kinas førende forsvarsadvokat for aktivister.

Myndighederne vil ikke kommentere sagen. Justitsministeriet har, som det er normalt i Kina, bedt om at få faxet spørgsmålene, men har ikke svaret på dem. Politiet i Beijing vil slet ikke modtage spørgsmål.

Menneskeretsorganisationer er især bekymrede over, at det netop er Gao Zhisheng, der er forsvundet. Han har været anholdt flere gange, og for nogle år siden offentliggjorde han et brev efter at være blevet løsladt efter en måneds fangenskab. Hvor han, i følge eget udsagn, blev tortureret. Blandt andet med at få stukket tandstikker i kønsdelene.

Organisationer som Human Rights in China og Amnesty International opfordrede i går organisationer og regeringer til at lægge yderligere pres på Kina for at fortælle, hvad der er sket med Gao Zhisheng.

Men spørgsmålet er, hvor mange muligheder især USA har for at presse Kina. Mængden af stridigheder mellem de to lande vokser, og stort set ingen af dem blev løst under præsident Barack Obamas besøg hos Hu Jintao i november.

Tidligere på ugen afslørede Google også, at det ikke længere ville censurere sin søgemaskine i Kina, og at man helt overvejer at trække sig ud af landet. Fordi Google sammen med over 30 andre selskaber var blevet angrebet af hackere, der også havde brudt ind i email-konti hos personer, der er involveret med menneskerettigheder i Kina.

Den 25. december idømte Kina også Liu Xiabo 11 års fængsel. På trods af massive internationale protester. Liu havde skrevet et dokument, hvor han blandt andet opfordrer til politiske reformer. Straffen var den hårdeste, som en domstol har givet i lignende sager i de seneste ti år.

Sagen om Gao Zhisheng er derfor blot den seneste i en stadig længere liste over uenigheder, hvor USA og omverdenen har været ude af stand til at gøre noget.

Joshua Rosenzweig fra Dui Hua siger, at der det seneste år har været lagt stort pres på Kina i sagen om Gao. Men Beijing har blot ignoreret det. Her kunne man mane al kritik i jorden ved blot at lade Gao Zhisheng vise sig offentligt i to minutter, siger Joshua Rosenzweig.

»Hvad kan det internationale samfund gøre mere, for at få Kina til at svare på, hvad der er sket med Gao Zhisheng? Jeg ved det ikke,« siger Joshua Rosenzweig.

Blå bog: Gao Zhisheng
• Har seks søskende, og han blev født i 1966 i en hule i Shanxi provinsen.

• Han arbejdede kortvarigt som minearbejder, men valgte i stedet at gå ind i Folkets Befrielseshær.

• Han blev udstationeret i Xinjiang provinsen i det vestlige Kina. Her blev han også medlem af Kinas Kommunistparti.

• Han studerede selv til at blive advokat, og han bestod eksamenen i 1995.

• I 2001 blev han af Justitsministeriet tildelt æren af, at være en af de ti bedste advokater i Kina.

• I 2004 vinder han en sag for et medlem af den forbudte Falun Gong bevægelse.

• Siden da er han utallige gange blevet tortureret og bortført af politiet og sikkerhedsmyndigheder i kortere eller længere perioder.

• I 2005 mister han sin licens som advokat.

• I 2008 skrev komiteen, der udvælger Nobels Fredspris, at »det måske var på tide at vælge en kinesisk menneskeretsaktivist.« Gao blev spået til at være spidskandidat.

• I januar 2009 flygter hans hustru og to børn ud af Kina. De bor i dag i USA.

:: (artiklen lagt på 16. februar)

Censur i Kina: Google uden filter, hvad får kineserne lov til at se?

Posted 15 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier

logo_cn_150x60.shkl.jpgGoogle truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google siger, at de ikke længere censurerer deres søgemaskine www.google.cn i Kina. Hvad er det så, at kineserne har mulighed for at se.

Svaret er – på mange måder det samme, som de kunne før.

For de fleste kinesere, der har blot en smule teknologisk snilde, kan sagtens smyge sig uden om Den Kinesiske Firewall. Selvom det uden tvivl er blevet sværere på det sidste.

De seneste dage har jeg lavet de samme søgninger på Google.cn. Og det svinger lidt, hvilke resultater der kommer. Som om censuren bliver slået til og fra.

En af de søgninger jeg har lavet er på urolighederne omkring Tiananmen i 1989. Fordi det er et politisk følsomt emne, der normalt er censureret.

Resultatet varierer alt afhængig af, om man bruger kinesiske tegn eller ej. Derfor er der flere resultater. Og her er det, som det ser ud fredag eftermiddag i Beijing. Og jeg skriver Beijing, fordi censuren kan variere i de forskellige provinser.

(Jeg lægger billederne ud i en større og bedre kvalitet senere i dag.)

• Her er resultatet på en søgning efter Tiananmen 1989

Tiananmen 1989_400x251.shkl.jpg

•Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989

天安门 1989.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九

天安门 一九八九.jpg

Og hvordan klarer de andre søgemaskiner sig så?

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 1989 på Microsofts Bing

天安门  1989 bing.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Microsofts Bing

天安门 一九八九.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på Yahoo.cn, der helt har censureret alle resultater.

天安门 1989 yahoo.jpg

• Her er resultatet på en søgning efter 天安门 一九八九 på kinesernes foretrukne søgemaskine Baidu.

天安门 一九八九 baidu.jpg

Censur i Kina: Google skifter logo ud efter trusler

Posted 15 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

Google nyt logo Kina opfindelser.gif

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google har skiftet deres logo ud på www.google.cn, som du kan se herover.

Det nye logo viser det, som man kalder Kinas fire store opfindelser – kompas, krudt, papir og bogtryk.

Hvad skal man så lægge i det? Godt spørgsmål. Jeg er ikke lige helt klar over, hvilket signal Google – der i øvrigt hedder Gu Ge (谷歌) på kinesisk – prøver at sende.

Det er måske en hyldest eller anerkendelse til Kina og landets historie. En besked til regeringen om, at Kina tidligere har formået at ændre verden ved store bedrifter, men at censuren og mangel på ytringsfrihed står i vejen for Kinas næste fremskridt.

Hvis man klikker på Googles logo, så bliver man i øvrigt sendt over til en artikel på konkurrenten Baidu.

De har en service, der hedder Baike Baidu, som er en kopi af Wikipedia. Artiklen er på kinesisk og handler også om De Fire Store Opfindelser (四大发明).

Og de har været hurtige. I bunden af artiklen har de også lavet en lille artikel om Googles nye logo. Her står der, at Google ændrede det efter overvejelser om at forlade Kina.

2010年1月14日,Google采用了中国四大发明的logo,这恰是在其宣布考虑退出中国市场之后,因此被引起关注。

Baidu har i øvrigt ikke ville kommentere Googles overvejelser, så det er vel det tætteste man kommer på en officiel udtalelse.

Den kinesiske Baidu.com har omkring 70 procent af markedet. Det er uden tvivl kinesernes foretrukne søgemaskine, som Google har kæmpet mod, siden den amerikanske virksomhed kom til Kina i 2006.

Hvis du vil læse mere om kinesiske opfindelser, så har jeg i øvrigt skrevet om dem tidligere. Vidste du, at for eksempel spillekort, trillebøre, paraply og kemisk krigsførsel kommer fra Kina?

Censur på internettet: Hurtige klik og opsamling om Google og Kina

Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Diverse

google nyt logo kina opfindelser.jpgGoogle truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Her er en opsamling med hurtige klik til Google vs. Kina:

Guardian har en omfattende dækning af sagen, og du kan læse, se og høre det hele her. Blandt andet er der en analyse af Xiao Qiang, der er lektor på Berkeley og grundlægger af China Digital Times. Xiao Qiang skriver, at den kinesiske stats kontrol over internettet er enorm, men at de kinesiske internetbrugere vil vise sig at være en formiddabel modstander. Rebecca MacKinnon har også en analyse, hvor hun skriver, at det ikke kun Kina, der står for censur. Den kan man også finde i Frankrig og Italien.

Det er naivt at tro, at Google kan presse den kinesiske regering, skriver David Bandursky fra China Media Project.

Jeg kan ikke forestille mig en dag uden Google, står der på China Digital Times, som fortsætter med at oversætte tweets fra kinesiske brugere.

De er brudt ind i min Gmail, og læser mine mails. Og du kan være sikker på, at hvis du har en email-konto i Kina, så kan myndighederne læse dine mails. Chinahush har oversat en artikel fra kinesisk, der beviser indbruddet i Gmail. Via Global Voices.

ESWN har oversat en række kommentarer og artikler fra det kinesiske internet. Blandt andet: Er Google virkelig sure, eller har de bare ikke kunne finde ud af det kinesiske marked?; Regeringen skal ikke bøje sig for Google; Ytringsfrihed? Nej. Googles exit beviser blot, at de kun er ude efter profit, mener konkurrenten Baidu; Det er en psykologisk krig, som Google har startet; Google kunne aldrig finde på at trække sig helt ud af markedet.

Google er ikke den første vestlige virksomhed, der trækker sig ud af Kina. Levis gjorde det også for 17 år siden, da de blev sure på regeringen.

Den kinesiske regering er selv ofre for hackere, lyder det i den første officielle kommentar fra Beijing.

Det er den amerikanske regering, der har fået Google til at trække sig ud af Kina, står der i denne artikel som Danwei har oversat.

Hvad er det egentlig, at Google har opnået i Kina i de seneste fire år? China Web Radar har lavet en tidslinje.

Censur i Kina: Sådan bruger kineserne internettet

Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Medier, Politik

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Hvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

I Kina foregår det meste af den offentlige debat på internettet. Her taler og skriver man om alt fra forurening til popstjerner. Stort og småt.

Et par eksempler. Lige nu diskuterer man sagen om en advokat, der er blevet dømt til to års fængsel for at forfalske beviser. Diskussionen har fået over 14.000 kommentarer, og er blevet læst over en halv million gange.

En anden debat handler om sammenligning af levestandarden mellem Kina og Japan. Den er blevet læst over 1,2 millioner gange, og har fået over 11.000 kommentarer.

Eller her hvor skuespilleren Zhang Ziyi sidder på en cafe, hvor nogle offentliggør et billede af en sms, som hun har skrevet på sin mobiltelefon.

Al debat foregår altså på internettet. Og det er især derfor, at Beijing i de seneste år har slået stadigt hårdere ned på ytringsfriheden på internettet.

I mange år var der langt mere ytringsfrihed på det kinesiske internet, end der var i medierne. Her tolererede regeringen kritik og debat. Her kunne man finde diskussioner om politisk følsomme emner, som aldrig ville dukke op i for eksempel aviser eller TV.

Men siden Hu Jintao og Wen Jiabao overtog magten i 2003 er censuren taget til. Især i de seneste år og måneder.

Den kinesiske regering har især siden midten af 1990erne været i gang med reformer af hele den juridiske maskine, retsvæsenet og landets love. Lige som større eller mindre reformer af stort set alle andre dele af den offentlige sektor og samfundet. Men generelt mangler hele systemet gennemsigtighed – altså transparency – det er plaget af vilkårlighed, og selv både lokal- , provins- og centralregering ignorerer ofte landets egne love alt efter behov.

Derfor er internettet den kanal, som kineserne kan bruge til at kæmpe for et retfærdigt samfund. Internettet opfylder et socialt behov:

»It provides a new medium for citizens to speak up, link up, and act up against power, corruption, and social injustice. By using the Internet to speak up, link up, and act up, Chinese citizens participate in Chinese politics uninvited. They practice their own unofficial democracy.«

Det skriver Guobin Yang i sin nye bog The Power Of The Internet In China.

Kineserne bruger aktivismen på internettet i deres daglige stræben efter frihed og retfærdighed. Det er sådan, at man giver sin mening til kende om lokal-, provins- eller den nationale regerings politik. Det er sådan, at man bliver informeret om beslutninger, der berører ens liv, og det er sådan, at man løseligt organiserer sig for at forsvare sine interesser, og for at udfordre myndigheder og social uretfærdighed, som Guobin Yang skriver.

Det er en meget jordbunden aktivisme. Helt nede i hverdagen. Uden en større, politisk og ideologisk agenda. Alligevel kan det betyde en større omvæltning for Kina. Hvor man endda kan bruge D-ordet, skriver Guobin Yang:

»It may lack the usual revolutionary fanfare, but it will not be lacking revolutionary power. As civic engagements in unofficial democracy expand, the distance to an officially institutionalized democrazy shortens.«

:: Billedet er fra denne artikel fra Liaocheng politiets hjemmeside.

Censur i Kina: Sådan kontrollerer de internettet

Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik, Medier, Politik

dcga241101_400x260.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Lille Zhang (小张) er student. Han har lige vundet 10.000 yuan. Cirka 7.500 kroner. Dem fik han overrakt for et par dage siden, som man kan se på billedet herover.

Zhang deltog i den nationale konkurrence “Slå ned på pornografi” (扫黄打非), hvor han angav 32 hjemmesider med vulgært indhold.

Den slags offentlige kampagner er blot et af mange værktøjer, som myndighederne bruger for at kontrollere internettet. For censuren i Kina foregår på mange måder og niveauer. Men hvordan?

Der er internetpolitiet. Et ukendt antal betjente, der surfer rundt på nettet og holder øje med indholdet.

Der er selvcensur. Så for eksempel journalister ikke skriver om bestemte emner. Medierne får også beskeder om, hvis de en dag ikke må skrive om et bestemt emne.

Alle hjemmesider, som for eksempel udbydere af blogs og fora, har personer ansat, som går al indhold i gennem, som brugerne skriver. Og som de sletter, hvis det er politisk følsomt.

Her i 2009 er censuren af det kinesiske internet blevet strammere end nogensinde før.

Men hvad er det, at man må og ikke må?

Det er lige blevet ulovligt for almindelige kinesere at købe og eje et .cn domæne, oplyser CNNIC. Ingen hjemmesider til private.

I 2008 var der flere kampagner mod pornografi på internettet, og Kina er nu gået igang med en kampagne mod pornografi på mobiltelefoner

I juni bad Kina også Google om at fjerne links til indhold, som skulle være pornografisk. Det var også her, at der blev blokeret for adgangen til udenlandske hjemmesider som Youtube, Facebook, Hotmail og Twitter. I denne uge blev der også slukket for adgangen til IMDB.

SARFT har også lukket for en bunke hjemmesider og services, der blev brugt til fildeling. Blandt andre BTChina og VeryCD.

Der er også utallige kinesiske Twitter-kloner, der er blevet lukket. For eksempel Digu og Zuosa. Ikke på grund af censur. Men med en undskyldning om rod i regnskaberne.

Regeringen ville have installeret et spionprogram, der hed Grønne Dæmning, på samtlige nye computere i Kina. Det var der massive protester imod. Regeringen opgav. Ventede et par måneder til der faldt ro over sagen, og nu er Blå Skjold måske på vej i stedet.

Samtidig risikerer man, hvis man sidder og chatter på det rasende populære QQ, at de giver alle dine samtaler og informationer videre til politiet.

Myndighederne har også slået ned på uighurerne. Så nu er det ulovligt at diskutere seperatisme på internettet i Xinjiang provinsen, hvor de voldsomme optøjer brød ud i juli. For eksempel da en uighursk fotograf ville på internetbar i Shenyang. Men da de så hans ID-papirer, kunne han ikke få lov at gå på nettet på grund af “lovgivningen”.

Rebecca MacKinnon har i øvrigt lavet en udførlig opsamling, der giver et godt overblik over censurtroldenes nye arbejde.

Hvordan kan man så slippe uden om censuren?

Der er forskellige måder. For eksempel ved at bruge VPN og Proxy.

Selv de metoder må nu stadig oftere give fortabt. For efter alt at dømme har SARFT og censurtroldene sat fokus på dem, for at finde metoder til at blokere dem.

Nationalisme i Kina: Vi skal lede verden

Posted 14 jan 2010 — by kinablog
Category Nationalisme, Politik

IMG_1679_200x150.shkl.JPG

Kina skal lede Verden. Vesten bør være på andenpladsen. Det mener forfatterne til en bog, der blev en af de helt store bestsellere i Kina i 2009.

»Bogen viser, hvad kineserne egentlig føler,« siger Wang Xiaodong, der er en af forfatterne og en af de mest fremtrædende nationalister i Kina.

For Kina er ikke glad, og det er Vestens skyld. Det er stort set budskabet i bogen, der langer kraftigt ud efter de vestlige lande. De fem forfattere vil se et mere selvsikkert Kina, som siger fra over for USA og Vesten, der undertrykker den kinesiske nation.

Bogen har igen fået kineserne til at tale om nationalisme, og hvilken rolle det nye og stærkere Kina skal spille i verden. Den udkom i marts og blev hurtigt en af årets største bestsellere. Det første oplag blev udsolgt på fire uger, og i dag er den ifølge forlaget solgt i næsten en million eksemplarer. Det er de officielle tal, som ikke inkluderer kopier fra det sorte marked.

Bogen hedder »Zhongguo bu gaoxing« (中国 不 高兴), og det kan oversættes til »Kina er ikke glad.« Du kan læse hele interviewet med Wang Xiadong i min artikel på Berlingske, som jeg ikke fik linket til, da den blev trykt.

Bogen er en opfølger til den nationalistiske bestseller fra 1996, der hedder »Kina kan sige nej« (中国 可以 说 不). Dengang argumenterede forfatterne for, at Vesten havde alt for stor indflydelse over Kina. Bogen startede en årelang nationalistisk bølge, som regeringen til sidst tog afstand fra og forsøgte at dæmpe.

Du kan læse en introduktion til »Kina kan sige nej« på Wikipedia.

Danwei har baggrund og oversat et interview med en af forfatterne, Song Qian, fra 2008.

Censur på internettet: Opsamling om Google og Kina

Posted 13 jan 2010 — by kinablog
Category Diverse

Google kina.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Her er der en en opsamling med links om sagen:

På Techcrunch mener man, at Googles beslutning har mere at gøre med forretning end med ytringsfrihed, skriver Sarah Lacy.

Nogle kinesere har oprettet en hjemmeside, der hedder www.googlebacktochina.com. Og den er allerede blevet lukket ned.

China Digital Times har en tråd på Twitter. Og på deres hjemmeside har de også oversat enkelte tweets fra kinesisk.

Global Voices har også oversat reaktioner fra det kinesiske internet, hvor kommentarer, diskussioner og artikler hurtigt bliver slettet af censuren.

Chinayouren er skeptisk over for Google og mener, at det er en mærkelig beslutning.

James Fallows kommer med et par hurtige kommentarer. Han mener, at Kina nu er på vej til at blive det nye Bush-Cheney.

Google er død. Her er flere billeder af folk, der lægger blomster foran Googles hovedkvarter i Beijing.

Imagethief har en virkelig god gennemgang og opsamling, hvor han kommer med følgende spørgsmål:

•Whether this is linked to rumors of Google’s possible withdrawal from China and staff exodus that circulated several weeks ago.

•The relative weights of the hacking issue, censorship issue and Google’s business struggles in China in leading the company to make this statement.

•What, if any, discussions Google had with Chinese authorities prior to making this statement (they speak of discussions “over the next few weeks”), or whether there are actually continuing negotiations.

• Whether recent blocks of Google Docs and Google Groups in China contributed to this decision.

• Whether Google would have done this if their business in China was stronger. China contributes a minuscule portion of Google’s revenue.

• What will actually happen to Google’s business in China in the long run.

Husk at læs hele hans analyse.

Thomas Crampton forklarer, hvordan hackerne arbejdede, og hvordan angrebet foregik.

Censur på internettet: Google lukker måske i Kina

Posted 13 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Politik

large_谷歌献花.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Google har fået nok af Kina og de kinesiske myndigheder. Den amerikanske virksomhed vil ikke længere hjælpe regereingen i Beijing med at censurere det kinesiske internet og være med til at »begrænse ytringsfriheden på internettet.«

Derfor truer Google nu med at lukke forretningen i Kina, skriver virksomheden i denne meddelse.

Det er højst usædvanligt, at en udenlandsk virksomhed på den måde sætter sig op mod den kinesiske regering. Og at Google dermed også lukker sig selv ude fra et af verdens største markeder i et land, der har 1,3 milliarder indbyggere.

Google kom til Kina i 2006. Her har virksomheden i dag cirka 700 ansatte, og en omsætning som skønnes til at ligge på cirka 1,5 milliarder kroner. Google sidder dog på kun cirka 30 procent af markedet i Kina, hvor brugerne foretrækker den lokale søgemaskine Baidu.

Lige som andre udenlandske teknologivirksomheder har Google lavet en aftale med den kinesiske regering, så søgemaskinen censurerer de resultater, som kineserne får frem.

Google siger, at man vil forsøge at forhandle sig frem til en ny aftale med den kinesiske regering. Men det er højst usandsynligt, at det kommer til at ske. Tværtimod vil det blive set som en provokation i Beijing, hvor man er vant til, at de multinationale selskaber indretter sig efter kinesiske normer.

Meddelelsen fra Google kommer efter et angreb fra hackere i sidste uge.

Der er endnu ingen beviser for, om hackerne er kinesere, privatpersoner eller har tilknytning til de kinesiske myndigheder.

Hackerne gik målrettet efter »dusinvis« af Gmail-konti, der tilhører forskellige personer, som arbejder for menneskerettigheder i Kina. De gik hovedsageligt efter aktivister i Kina. Men hackerne brød også ind i konti i Europa og USA.

»Det her er en kraftig advarsel til det internationale samfund om de risici, der er ved at lave forretninger i Kina,« skriver Sharon Hom, der er direktør i den amerikanske organisation Human Rights in China, i en meddelse. Især for teknologi-virksomheder, der har med kommunikation at gøre, skriver Sharon Hom, for her er beskyttelsen af ytringsfrihed og private rettigheder særdeles vigtige.

Hackerne brød også ind i flere andre teknologivirksomheder i Silicon Valley i USA, hvor de stjal programmer og interne dokumenter.

Det kan få store konsekvenser, hvis Google lukker i Kina. Og ikke bare for den amerikanske virksomhed.

»Hvis Google forlader Kina, så vil der blive rejst tvivl om det kinesiske marked. Er det stabilt og sundt? De spørgsmål vil blive stillet overalt i forretningsmiljøet,« siger Lin Guijin, der er professor i international handel på University of International Business and Economics i Beijing.

Der har været skrevet meget lidt om Googles beslutning i de kinesiske medier, hvor der stort set kun står, at Google »overvejer at lukke i Kina.«

Censuren har lukket for adgangen til blandt andet Facebook, Myspace, Youtube og siden i går også IMDB.com. Der er også lukket for Twitter, men det lykkedes for teknologisk kyndige kinesere at snige sig uden om censuren, hvor de diskuterer Google her på Twitter med tagget #googlecn.

Flere af indlæggene bliver oversat fra kinesisk på China Digital Times.

Diskussioner og artikler om Google bliver i dag slettet og censureret på de fleste blogs og fora i Kina.

I den virkelige verden var der også flere andre kinesere, som markerede Googles mulige død ved for eksempel at lægge blomster foran Googles hovedkvarter i Beijing.

Ugens Fem Klik om Kina: Juleaften i fængsel, pissoir, censur med mere

Posted 12 jan 2010 — by kinablog
Category Ugens Fem Klik

b88618364afaab88400x_200x200.shkl.png • En juleaften i Beijing ender for en gruppe laowai’s (udlændinge) med en tur på politistationen på grund af en hysterisk og skrigende nabokone, der har klaget over dem og endelig braget ind i festen og overfaldet gæsterne. Hvorefter politiet bliver tilkaldt og “inviterer” udlændingene med på stationen, hvor de bliver belært om “respekt for Kinas kultur.” Efter nogle timer kommer det frem, at nabokonen, der påstår hun har brækket en finger, vil have 500 kuai i kompensation for besværlighederne. Det er jo småpenge for “jer udlændinge,” som politiet siger. Klokken fem om morgenen bliver det forhandlet ned til 200 kuai, og alle kan forlade politistationen. Men det har alt sammen ikke noget med kinesisk kultur at gøre, skriver JGS, der i høj grad også har problemer med sine naboer. Det handler derimod om, at der altid vil være “douchebags” derude.

• Når det så er sagt, så er det nærmest en forretningskultur, at kinesiske virksomheder forsøger at presse penge af udenlandske samarbejdspartnere, som de også gerne snyder & bedrager, uanset hvad der nu måtte stå i de dersens værdiløse kontrakter, som man blandt andet kan læse i den underholdende “Poorly Made In China“, som jeg også har skrevet om her. Silk Road International er endnu en gang rendt i lignende problemer. De har brugt et år på at forberede en produktion af tøj med en kinesisk partner, der får uger før den skal sættes igang pludselig ikke kan behandle ordren.

• Her er noget, som du helt nok aldrig har tænkt over. Hvor finder man verdens mest fascinerende pissoirer? Et af dem ligger i Hong Kong.

• Her i Kina er der lukket for adgangen til blandt andre Facebook, Youtube og ikke mindst Kinablog.dk. CNET Asia tester fem VPN’s, som du kan bruge til at smyge dig uden om Den Kinesiske Firewall.

• En kvinde stopper og giver sin jakke til en frysende tigger. Det hele bliver tilfældigt fanget på en video, der breder sig på internettet. Hvor smukt. Og uselvisk, lyder kommentarerne. Indtil det viser sig, at kvinden er sanger og højst sandsynligt gjorde det for at få omtale. Youku Buzz har lavet Top Ti over 2009 og de mest sete videoer om personer, om de hotteste emner, og endelig om de mest kontroversielle sager fra året der gik.

Fra bondepige til milliardær: Frøken Dongyang dømt til døden

Posted 07 jan 2010 — by kinablog
Category Erhverv, Medier, Politik

005056c000080b527f9315_200x155.shkl.jpg Hun var en fattig pige fra landet, der åbnede en skønhedssalon. Inden der var gået ti år, havde hun både hoteller, butikscentre og utallige andre forretninger. Hun tjente milliarder, og Wu Ying var kun 26 år gammel, da hun blev kåret som Kinas sjetterigeste kvinde. Men i 2006 blev hun arresteret på et af sine hoteller.

Du kan læse om hende i min artikel i Berlingske. For nu er retssagen slut.

Hun har siddet fængslet siden 2006, men før jul faldt der dom i sagen. Hun blev dømt for korruption og svindel. Og straffen? Den er hård. Hun blev dømt til døden.

Hvad er der sket med Wu Ying siden da? Sagen er ikke helt slut endnu, for hendes advokat, Yang Zhaodong, ville forsøge at overtale hende til at anke dommen. Og det lykkedes åbenbart. Den 28. december ankede hun dødsdommen.

Men der er endnu ikke sket noget. Dokumenterne er endnu ikke blevet behandlet og kommet videre i retssystemet, fortæller Yang Zhaodong. Måske fordi der her omkring nytår er mange sager, der skal afsluttes, siger Yang.

»Jeg vil mene, at der stadig er håb. Men tingene kan ændre sig hurtig, og det er svært at forudsige, hvad der kommer til at ske,« siger Yang Zhaodong.

Og så et lille sidespring her til sidst. Modsat i Danmark har medierne i Kina let adgang til retssale. Kriminalstoffet fylder godt herovre. Selv grove videoer fra for eksempel overvågningskameraer dukker også ofte op på både TV og internet. Når der bliver afsagt dom i en sag som Wu Ying’s – eller for den sags skyld også i langt mindre forbrydelser – så er der tit kameraer med helt inde i retslokalet, så man også tydeligt kan se de dømtes reaktioner. Eksempler fra nyhedsudsendelser, der viser retssagen mod Wu Ying, her, her og her.

:: Foto fra denne artikel

Fremtidens journalistik: Tabloidavis fra Taiwan laver hurtige tegnefilm

Posted 06 jan 2010 — by kinablog
Category Internettet, Journalistik

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=VlQxW6Ai1L0]

En tabloidavis fra Taiwan har set nærmere på overfaldet på den danske tegner Kurt Westergaard i hans hjem i Viby. Som jeg skriver om i dag i Berlingske.

Dagbladet Æble ejes af selskabet Nextmedia, der udgiver tabloidaviser i både Hong Kong og Taiwan. Her er de kulørte blade kendte for at give baghjul til selv kollegerne i Storbritannien.

For eksempel har Pingguo Ribao (蘋果日報), der kan oversættes til Dagbladet Æble, længe brugt detaljerede illustrationer i dækningen af kriminalstoffet. Eksempelvis til at vise selve gerningsøjeblikket, hvor en mand bliver dræbt eller en kvinde voldtaget. Meget udførligt. Meget saftigt. Endda voldeligt. Og for mange også langt over den journalistiske og etiske grænse.

I november sidste år begyndte avisen også at lave små og hurtige videoer til kriminalstoffet. De henvender sig især til yngre læsere, der ser på dem deres mobiltelefoner.

For eksempel har Pingguo Ribao lavet en video om den politimand, der for nogle måneder siden drak sig ihjel, og som blev udnævnt til helt af hans overordnrede. Jeg har skrevet om den på Berlingske.

De har rekonstrueret hændelsen, hvor otte elever – der var 11-14 år gamle – døde på en skole, fordi de blev trampet ihjel af deres medstudenter.

De har også lavet video af en ung mand, der tæsker sin bedstefar. Af en pige, der bliver voldtaget af sin lærer. Af en brandmand der dør, da han falder ned fra 20 etagers højde. Og altså også af overfaldet på Kurt Westergaard, som du kan se her på Youtube.

Du kan se flere af deres videoer her på kanalen Apple Action News på Youtube.

Lige siden Pingguo Ribao begyndte at lave videoer har myndighederne på Taiwan haft udkig efter den nye videoservice. Især fordi videoerne, som nævnt, mest af alt henvender sig til skolebørn og unge.

Nogle skoler har opfordret til at boykotte Pingguo Ribao og har forsøgt at ramme dem økonomisk, ved at opfordre folk til at opsige deres abonnementer. Kritikerne er bekymrede for, at børnene måske kan finde på at efterligne de voldelige videoer, der heller ikke holder tilbage på indhold med sex. Avisen har da også trukket nogle af de mere kontroversielle af slagsen tilbage.

Videoerne fra Pingguo Ribao blev for alvor kendt uden for Kina, Hong Kong og Taiwan, da avisen i december lavede en rekonstruktion af golfspilleren Tiger Woods’ bilulykke.

Videon blev også beskyldt for at være alt andet end journalistisk objektiv. Tværtimod, hvordan kan nogle journalister fra et kontor på Taiwan vide, hvad der faktuelt skete mellem Tiger og hans kone. Og endda så præcist, at man kan give en grafisk og journalistisk fremstilling af det.

Massemord i Kina: Hvorfor gik Liu Aibing amok?

Posted 06 jan 2010 — by kinablog
Category Politik

62bc54cag7a9190ee2675&690_400x266.shkl.jpg

De seneste måneder har der været en lang række sager med massemord i Kina. Her bliver der større forskel mellem rig og fattig, og det betyder efter alt at dømme flere massemord, mener ekspert.

• En kortere version af artiklen blev trykt i Berlingske mellem jul og nytår.

Sagen om Liu Aibing (刘爱兵) begyndte i midten af december. På en lørdag aften. Her tog den 34 årige mand en jagtriffel og en machete og gik ud i landsbyen, hvor han skød og hakkede 13 personer til døde. De var mellem seks og 86 år gamle. Bagefter satte han ild til deres huse.

Politiet siger, at han havde mentale problemer. Og at han lige var kommet tilbage til sin hjemby, en lille landsby, der ligger i skovene i Hunan provinsen, efter i de seneste ti år at have arbejdet som migrantarbejder langt væk i Guangdong provinsen. Det skriver blandt andre Kinas officielle nyhedsbureau Xinhua.

Alle de dræbte var fra hans familie. Men selvom hans egen far var et af ofrene, så fik han måske alligevel hjælp af ham.

»Den aften kom far og søn for at dræbe os – de gik fra hus til hus og dræbte hele familien,« skriver Xinhua i en artikel nogle dage senere, hvor en af de overlevende, hans tante Liu Si’e, fortæller om aftenen.

»Før drabene, så bankede de på døren, vi åbnede og de begyndte at skyde og hakke løs med machete. Så satte de ild til huset,« siger tanten.

»Da de var færdige med at dræbe, og da ilden havde spredt sig, så begik faren, Liu Bifang, selvmord ved at løbe ind i flammerne,« sagde tanten. Mindst to personer overlevede og blev indlagt på hospitalet. Den ene døde.

Nogle familiemedlemmer nægter, at Liu Aibing skulle være psykisk syg. De siger derimod, at det var en familiestrid om nogle træprodukter, som hans far havde lavet, og som svogeren havde solgt. Men det er endnu uklart, hvad der er motivet, og hvad farens rolle var.

Ifølge Xinhua og de lokale medier, så var omkring 1.000 soldater og politimænd på jagt efter Liu Aibing, som nogle dage senere blev fanget i bjergene omkring landsbyen.

I år har der været flere større sager om massemord i Kina. Alene i de seneste uger har der været tre sager. Og i de fleste af dem er det gået ud over familiemedlemmer.

De mange sager skyldes blandt andet en manglende forståelse for mentale problemer, som der ikke bliver taget hånd om. Men der er også andre grunde, siger Pi Yijun, der er professor og ekspert i kriminalret på China University of Political Science and Law i Beijing, hvor han blandt andet forsker i ungdomskriminalitet.

»De sociale normer er under kraftig forandring i Kina i disse år. Det rammer de gamle værdisystemer, og de nye er stadig ikke stærke nok. Der er heller ikke nogen samlende religion, og alt det gør, at folk let bliver fortabte,« siger Pi Yijun.

Sagen om Ma Jiajue er et godt eksempel. Han var en indadvendt dreng, der var vant til at være den bedste i sin klasse. Hårdtarbejdende. En god student. En god søn. Men han fik et chok, da han rejste fra hjembyen og begyndte at studere i storbyen på Yunnan University.

Pludselig var der masser af andre studenter, der var bedre end ham. Han fandt ud af, at han kom fra en helt almindelig familie. Der endda var fattige.

»Han havde langt færre sociale ressourcer, og han begyndte gradvis at isolere og lukke sig om sig selv,« siger Pi Yijun.

Det endte med, at den 23-årige Ma Jiajue i 2004 dræbte fire af sine medstudenter. Han blev fanget. Og henrettet senere samme år.

Der er ingen officielle statistikker over massemord i Kina. Eller over seriemordere. Pi Yijun regner med, at der er flere af dem på fri fod, men man hører først om seriemordene, når politiet har opklaret sagerne.

Pi Yijun siger, at der er fællestræk med massemordere i Vesten. At personerne for eksempel er indadvendte typer – som Ma Jiajue – med en eller anden grad af mentale problemer.

Men der er også nogle kinesiske særtegn. Forskellen mellem rige og fattige vokser i Kina. Folk arbejder hårdt, men de bliver skuffede, når de ikke får succes, siger Pi Yijun. Han siger, at morderne ofte har lav, social status. At massemord ofte sker i landområderne; på afgrænsede områder, og at de ofte involverer personer, der har tætte forhold til hinanden, og at der ofte også er børn involveret. Endelig sker de fleste massemord ikke for at berige sig men på grund af frustration.

Politi, myndigheder og andre udenforstårende har svært ved at gribe ind og forebygge sagerne. Problemer bliver i familien. Dem løser man selv, og andre blander sig ikke. Politiet afviser tit sager om for eksempel vold i familien.

Han vil dog ikke sige, om der er flere massemord i Kina i dag end for eksempel for 30 år siden, hvor de økonomiske reformer begyndte.

»Medierne er mere åbne i dag, så vi hører mere om dem. Men generelt stiger kriminaliteten, så statistisk set bør der også være flere massemord,« siger Pi Yijun.

De seneste massemord i Kina:

• December 2009: En mand i 30erne dræber seks familiemedlemmer og sårer fire andre medlemmer af sin onkels familie. Chen Qian, der kommer fra Hebei provinsen, begik derefter selvmord ved at springe ud fra en bygning, mens op mod 100 betjente forsøgte at arrestere ham.

• December 2009: Politiet i Yunnan provinsen, der ligger i det sydvestlige Kina, anholder en mand, der er mistænkt for at have dræbt sine forældre og fire andre medlemmer familiemedlemmer. Manden var flygtet fra et hospital for psykisk syge.

• November 2009: Politiet anholder den 29-årige Li Lei, der ejer en restaurant i Beijing. Han er sigtet for at hakke sine forældre, en søster, sin hustru og deres sønner til døde. Li Lei sagde, ifølge lokale medier, at hans forældre i lang tid havde været fjendtlige mod ham, og at hans hustru havde været »kontrollerende.«

• November 2009: I Indre Mongoliet går Wen Tiequan ind i en bjerggrotte og tager sit liv, da politiet efterlyser og sigter ham for at knivstikke og dræbe seks personer i en landsby.

De store sager:

• Yang Shuming: Fra 1994-2004 dræber han ni kvinder, der alle er klædt i rødt. Han har haft sex med dem alle, inden han dræber dem.

• Song Shihui: Fra februar til december 2001 dræber han 39 personer i seks forskellige provinser. Alle drab sker under røverier.

• Shen Changyin og Shen Changping: Fra juni 2003 og frem til august 2004 dræber de 11 prostituerede. Bagefter spiste de to brødre kvindernes levere. Artikel på engelsk fra AP.

• Yang Xinha: Blev døbt som ”Monsterdræberen”. Han – der ses på billedet nedenunder – blev henrettet i 2004 efter at have voldtaget 23 kvinder og dræbt 67 personer. Artikel på engelsk fra CNN.

imagesCompact_20031210_101438_86627.jpg

Liu Xiaobo: Kinas regering er bange for udfordringer

Posted 05 jan 2010 — by kinablog
Category Politik

liuxiaobo_liuxia305_200x169.shkl.jpg Du kan læse det hele, som jeg har skrevet om Charter 08 her. Da Liu Xiaobo blev dømt den 25. december nævner jeg Joshua Rosenzweig fra Dui Hua Foundation i artiklen i Berlingske. Der var ikke plads til alle hans kommentarer, som du får lidt flere af her.

»Liu Xiabos dom på 11 år er nok den længste, som den kinesiske regering har givet for at “opildne til omvæltning.” Myndighederne har helt klart set Liu’s opfordring til en mere åben og demokratisk fremtid for Kina som en voldsom forbrydelse, der krævede så hård en straf«.

»Straffen viser, at på trods af Kinas selvtillid på den internationale scene, så er Kinas Kommunistparti stadig bange for selv de mindste udfordringer til deres legitimitet og et-parti systemet. “Stabilitet frem for alt” har været mantraet i de seneste 20, men det bliver stadig sværere at fastholde stabilitet, når det kinesiske samfund også bliver mere mere fragmenteret og komplekst. Resultatet er, at politi, sikkerhed og retsvæsen får stadig større spillerum til at uddele straffe for alle mulige slags opførsel – som for eksempel Charter 08 – der kunne ses som en trussel mod det nuværende politiske system«

»Så længe at det regerende parti – og regeringen, som den kontrollerer – ikke sondrer mellem egne interesser og nationens som helhed, så kan vi forvente flere lignende domme i sager, hvor man forsøger at udfordre systemet med kritik eller alternativer.«

»Dommen viser også, hvor villige myndighederne er til at ignorere international kritik i denne slags sager. Kommentarer fra udenlandske regeringer, FN og internationale menneskeretsorganisationer faldt for døve øren. Det betyder ikke, at man skal stoppe med at støtte personer som Liu Xiaobo, blot fordi det ikke har nogen umiddelbar virkning. Det er afgørende, at man fortsætter med at tale højt om uretfærdigheder, uanset hvor ineffektivt eller ubekvemt det måtte være.«