Censur i Kina: Sådan bruger kineserne internettet

Skriv en kommentar
Internettet / Medier / Politik

2009720143037787_400x268.shkl.jpg

Google truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Hvorfor er internettet så vigtigt i Kina?

I Kina foregår det meste af den offentlige debat på internettet. Her taler og skriver man om alt fra forurening til popstjerner. Stort og småt.

Et par eksempler. Lige nu diskuterer man sagen om en advokat, der er blevet dømt til to års fængsel for at forfalske beviser. Diskussionen har fået over 14.000 kommentarer, og er blevet læst over en halv million gange.

En anden debat handler om sammenligning af levestandarden mellem Kina og Japan. Den er blevet læst over 1,2 millioner gange, og har fået over 11.000 kommentarer.

Eller her hvor skuespilleren Zhang Ziyi sidder på en cafe, hvor nogle offentliggør et billede af en sms, som hun har skrevet på sin mobiltelefon.

Al debat foregår altså på internettet. Og det er især derfor, at Beijing i de seneste år har slået stadigt hårdere ned på ytringsfriheden på internettet.

I mange år var der langt mere ytringsfrihed på det kinesiske internet, end der var i medierne. Her tolererede regeringen kritik og debat. Her kunne man finde diskussioner om politisk følsomme emner, som aldrig ville dukke op i for eksempel aviser eller TV.

Men siden Hu Jintao og Wen Jiabao overtog magten i 2003 er censuren taget til. Især i de seneste år og måneder.

Den kinesiske regering har især siden midten af 1990erne været i gang med reformer af hele den juridiske maskine, retsvæsenet og landets love. Lige som større eller mindre reformer af stort set alle andre dele af den offentlige sektor og samfundet. Men generelt mangler hele systemet gennemsigtighed – altså transparency – det er plaget af vilkårlighed, og selv både lokal- , provins- og centralregering ignorerer ofte landets egne love alt efter behov.

Derfor er internettet den kanal, som kineserne kan bruge til at kæmpe for et retfærdigt samfund. Internettet opfylder et socialt behov:

»It provides a new medium for citizens to speak up, link up, and act up against power, corruption, and social injustice. By using the Internet to speak up, link up, and act up, Chinese citizens participate in Chinese politics uninvited. They practice their own unofficial democracy.«

Det skriver Guobin Yang i sin nye bog The Power Of The Internet In China.

Kineserne bruger aktivismen på internettet i deres daglige stræben efter frihed og retfærdighed. Det er sådan, at man giver sin mening til kende om lokal-, provins- eller den nationale regerings politik. Det er sådan, at man bliver informeret om beslutninger, der berører ens liv, og det er sådan, at man løseligt organiserer sig for at forsvare sine interesser, og for at udfordre myndigheder og social uretfærdighed, som Guobin Yang skriver.

Det er en meget jordbunden aktivisme. Helt nede i hverdagen. Uden en større, politisk og ideologisk agenda. Alligevel kan det betyde en større omvæltning for Kina. Hvor man endda kan bruge D-ordet, skriver Guobin Yang:

»It may lack the usual revolutionary fanfare, but it will not be lacking revolutionary power. As civic engagements in unofficial democracy expand, the distance to an officially institutionalized democrazy shortens.«

:: Billedet er fra denne artikel fra Liaocheng politiets hjemmeside.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *