Censur på internettet: Hurtige klik og opsamling om Google og Kina

Skriv en kommentar
Diverse

google nyt logo kina opfindelser.jpgGoogle truer med at trække sig ud af Kina. Læs alle artiklerne om Google og Kina

Her er en opsamling med hurtige klik til Google vs. Kina:

Guardian har en omfattende dækning af sagen, og du kan læse, se og høre det hele her. Blandt andet er der en analyse af Xiao Qiang, der er lektor på Berkeley og grundlægger af China Digital Times. Xiao Qiang skriver, at den kinesiske stats kontrol over internettet er enorm, men at de kinesiske internetbrugere vil vise sig at være en formiddabel modstander. Rebecca MacKinnon har også en analyse, hvor hun skriver, at det ikke kun Kina, der står for censur. Den kan man også finde i Frankrig og Italien.

Det er naivt at tro, at Google kan presse den kinesiske regering, skriver David Bandursky fra China Media Project.

Jeg kan ikke forestille mig en dag uden Google, står der på China Digital Times, som fortsætter med at oversætte tweets fra kinesiske brugere.

De er brudt ind i min Gmail, og læser mine mails. Og du kan være sikker på, at hvis du har en email-konto i Kina, så kan myndighederne læse dine mails. Chinahush har oversat en artikel fra kinesisk, der beviser indbruddet i Gmail. Via Global Voices.

ESWN har oversat en række kommentarer og artikler fra det kinesiske internet. Blandt andet: Er Google virkelig sure, eller har de bare ikke kunne finde ud af det kinesiske marked?; Regeringen skal ikke bøje sig for Google; Ytringsfrihed? Nej. Googles exit beviser blot, at de kun er ude efter profit, mener konkurrenten Baidu; Det er en psykologisk krig, som Google har startet; Google kunne aldrig finde på at trække sig helt ud af markedet.

Google er ikke den første vestlige virksomhed, der trækker sig ud af Kina. Levis gjorde det også for 17 år siden, da de blev sure på regeringen.

Den kinesiske regering er selv ofre for hackere, lyder det i den første officielle kommentar fra Beijing.

Det er den amerikanske regering, der har fået Google til at trække sig ud af Kina, står der i denne artikel som Danwei har oversat.

Hvad er det egentlig, at Google har opnået i Kina i de seneste fire år? China Web Radar har lavet en tidslinje.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *