Tweets på højeste niveau: Kinas præsident opretter mikroblog

Skriv en kommentar
Humor / Internettet / Medier / Politik

201002220742334b5f4.jpg

Kinas præsident Hu Jintao er begyndt at mikroblogge. Og dog. Først var den der. Nu er den væk.

Hans profil dukkede op søndag morgen på hjemmesiden for Folkets Dagblad (人民网), der er er Kinas Kommunistpartis officielle talerør.

Facebook, Twitter og alle de kinesiske hjemmesider, der kopierede dem, er stort set alle blevet lukket. I hvert fald de private af dem. I stedet er der kun de store tilbage, som censursmølferne har bedre kontrol med. For eksempel Sina’s tjeneste og Kaixin.

Folkets Dagblad har bekræftet, at Hu’s blog var officiel. At det ikke bare var en tilfældig person, som oprettede den.

Det fik den engelsksprogede avis Global Times til at skrive følgende:

The microblog allows people to directly speak to the president at all times and places. It would have been unimaginable in the past, as taking a look at Mao Zedong was not easy, not to mention having a word with him.

Although nobody knows whether or when Hu will post something on his microblog, considering he used to say that he often surfed the Internet and liked to see what netizens were concerned about, netizens believe that they can be heard by Hu.

Hu Jintaos mikroblog nåede i løbet af mandagen at få 14.000 abonnenter. Uden at der dog var skrevet en eneste linje eller var nogen anden form for aktivitet på bloggen, som nyhedsbureauet AFP skriver.

Det var så alligevel for godt til at være sandt. I dag er den forsvundet igen. Læs også Nanfang Ribao (på kinesisk).

Men uanset hvad Global Times skriver, så har jeg svært ved at se Hu Jintao sidde med en Blackberry og mikroblogge (@wen88: LOL. Yes, Shanxi er møgforurenet, og jeg gad heller ikke selv have sommerhus dernede). Selvom både han og premierminister Wen Jiabao tidligere har lavet direkte chat på nettet. For eksempel som Wen gjorde her kort før nytår.

Tværtimod er Hu mere kendt for at stå i spidsen for en centralregering, der de seneste halvandet år har censureret internettet stadig mere. Og mest af alt gjort hvad de kunne, for at kvæle ting som mikroblogging.

Hvorfor forsvandt hans profil så? Som Jane Macartney spørger i Times:

Did the famously cautious leader of 1.3 billion people decide he wasn’t ready for such open interaction? Has he joined the ranks of those censored by the Great Firewall of China? Was it a case of identity theft? Had the People’s Daily failed to carry out the proper checks? Or was it a simple computer error?

Svaret er, at det nok skyldes dårlig kommunikation på Folkets Dagblad.

Ifølge nogle kinesiske medier fik alle højtstående ledere automatisk oprettet en profil på Folkets Dagblads mikroblog-service. Den ene afdeling af dagbladet havde blot glemt at fortælle det til den anden, der derfor offentliggjorde det med både trompeter og knaldfyrværkeri. Lidt for tidligt.

For det var bestemt ikke meningen, at Hu Jintao skulle blogge. Så hvad er resultatet blevet? Jo, at der endnu en gang er kommet fokus på censuren i Kina.

• Læs også Wall Street Journals kinablog, der har god opsummering.

• Som sædvanlig god og skeptisk vinkel fra Black and White Cat.

:: Foto fra denne artikel

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *