Medier i Kina: Modig forside fra Folkets Dagblad

Skriv en kommentar
Humor / Medier / Politik

Folkets dagblad_250x360.shkl.jpg Journalisterne på Renmin Ribao (人民日报), Folkets Dagblad, har virkelig været kreative og lavet en modig forside.

Sagen er, at der hvert år er politisk topmøde her i Beijing. Faktisk er der to af dem lige efter hinanden. Derfor har de da også fået det opfindsomme navn Lianghui (两会), der betyder de to møder.

Du kan læse om dem på Wikipedia eller på den officielle hjemmeside.

Møderne bliver selvfølgelig dækket af Folkets Dagblad, der er Kinas Kommunistpartis meget officielle talerør. De er normalt også meget, meget, meget, meget, meget, meget alvorlige og ikke kendte for at lave sprælske forsider, som jeg også har skrevet og vist her.

Sådan er det normalt også under Lianghui, som Danwei har været så venlige at gøre os opmærksomme på i år og som jeg selv skrev under mødet sidste år.

For nu har avisen fuldstændig lagt stilen om fra de andre år, hvor de ellers har brugt stort set den samme forside, hver gang mødet er begyndt. Prøv at sammenlign avisen her ovenover med, hvordan den så ud i 2009-2008-2007-2006-2005-2004. Der har virkelig været brainstorm på redaktionen. Pyha.

JDM100306pds.jpg

Collagen er fra Danwei, men jeg har links til større billeder her.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *