Twitter og censur i Kina: Debat med Ai Weiwei og Jack Dorsey

Skriv en kommentar
Internettet / Medier

kinesisk kunstner ai weiwei.jpg

Ai Weiwei har netop deltaget i en debat med Jack Dorsey, der er grundlægger af Twitter. Det var også emnet for samtalen, der fandt sted i New York.

Selvom Kinablog nu også er kommet på Twitter, så har redaktionen her på Kinablog International China News Headquarter stadig delte meninger om tjenesten.

For 140 tegn er ikke meget. Man kan roligt sige, at det er en udfordring at få sagt noget meningsfyldt.

Undtagen på kinesisk. Det virker fremragende, som Ai Weiwei også siger her længere nede i teksten. På grund af de kinesiske skrifttegn er 140 tegn faktisk rigeligt til at få sagt en masse. Hvis du læser kinesisk, så prøv selv at kigge på de kinesiske twittere, som jeg følger.

Som Ai Weiwei siger på Readwriteweb, hvor du også kan læse et sammendrag af debatten i New York:

Asked about the reason for Twitter’s popularity among netizens, Ai Weiwei noted that services like Twitter and blogs are easy to use, but once he got too popular, his blog was quickly shut down. Even though Twitter has a 140-character limit, Twitter’s users in China can easily express in-depth thoughts because the Chinese language allows Twitter users to express 140 words on Twitter and not just 140 characters.

With regards to how Twitter is being used in China, Ai Weiwei noted that the most active Twitter users in China often use the service for political and philosophical discussions.

Netop derfor – fordi Twitter rent faktisk er voldsomt brugbart på kinesisk – tror jeg heller ikke på Jack Dorseys analyse. Han sagde i debatten – og til nyhedsbureauet AP – at det kun er et spørgsmål om tid, før Twitter er tibage i Kina, hvor det har været censureret siden juni sidste år.

Det kan godt være, at de på kort sigt kan finde en måde at få Twitter tilbage. Men man skal ikke undervurdere Kina og samarbejdspartnere som Cisco og MacAfee, der hjælper Beijing med censuren. Jeg er sikker på, at Twitter vil forblive lukket i lang tid fremover.

:: Privatfoto af Ai Weiwei, som jeg tog i hans atelier i Beijing

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *