Business i Kina: Det bliver sværere og sværere at lave forretninger i Kina

Skriv en kommentar
Erhverv / Politik

Som jeg skrev i går på Twitter, så bliver det stadigt sværere for de udenlandske virksomheder her i Kina at drive forretninger. Wall Street Journal kom mig i forkøbet og har uddybet det i dag med en god og grundig artikel, der opsummerer situationen. Først lidt baggrund.

At bruge ordet “eventyr” om det, at gøre forretninger i Kina, er en af de største klicheer i erhvervsjournalistik. Det var det måske for 20 år siden, da det begyndte at komme op i gear herovre. Det var dengang. Hvis det nogensinde har været sådan. Men i hvert fald ikke i dag. Og ikke som forretningsklimaet har set ud siden midten af 2009. Det bliver stadig mere anspændt, og det er gået ned ad bakke.

Et af lavpunkterne kom i juni sidste år, hvor det australske mineselskab Rio Tinto afviste at blive overtaget af kinesiske Aluminium Corp for lidt over 100 milliarder kroner.

Blot en måned senere blev fire af Rio Tintos ansatte i Kina anholdt for spionage og for at stjæle statshemmeligheder. Var det tilfældigt? Mange undrede sig en del over timingen. Og ikke mindst over de hårde anklager. De blev siden skruet ned til bestikkelse og overtrædelse af kommercielle rettigheder.

Peter Yuan Cai, der er fra Australian National University, har en glimrende gennemgang af sagen her i artiklen på East Asia Forum.

Retssagen mod den australske statsborger Stern Hu og de tre kinesiske ansatte begynder i Shanghai på mandag.

For regeringen i Beijing hænger politik og forretninger sammen. Eller business, som det jo hedder på nydansk. For eksempel når USA sælger våben til Taiwan, så truer regeringen med sanktioner mod amerikanske virksomheder. Men er Beijing gået over grænsen her i sagen om Stern Hu? Kan en virksomheds materiale blive betegnet som statshemmeligheder? Gjorde Hu andet end at samle oplysninger sammen om en konkurrent, der kunne bruges i de nu kuldsejlede forhandlinger mellem de to virksomheder? Svaret fra domstolen kan have vidtrækkende konsekvenser for, hvordan udenlandske virksomheder driver forretning i Kina.

På hvilke andre områder er de udenlandske virksomheder blevet ramt? Som WSJ skriver i artiklen:

Technology executives say they are highly concerned about government procurement rules issued late last year that would favor local suppliers who have “indigenous innovation.” The rules, if implemented, could limit foreign access to tens of billions of dollars in contracts for computers, telecommunications gear, office equipment and other goods.

David Wolf skrev for nylig, at han har et blandet forhold til “indigenous innovation”:

On the one hand, I would love to see China become a global innovation leader. On the other, I see the rhetoric around the policy drawing the nation away from addressing the issues that need to be solved before China can get there

Hvorefter han nævner ni centrale spørgsmål. Blandt andet:

– Is China’s “indigenous imitation” approach to innovation merely a phase, or will it be chronic?

– And the tough one: to what extent is “indigenous innovation” merely a cover phrase for import substitution?

US-China Business Council har en længere artikel om det, hvor de også nævner mulige udfordringer for de udenlandske virksomheder.

Hvilke andre områder er der problemer på? WSJ nævner også de regler, som trådte i kraft her 1. februar:

Patent rules imposed Feb. 1 threaten to increase costs in China for foreign innovators in industries such as pharmaceuticals, and let authorities force foreign drug companies to license production to local companies at state-set prices.

Se også denne rapport om, hvordan de udenlandske farmaceutiske virksomheder er ved at tabe på det kinesiske marked.

Og Danny Friedmanns artikel om patenter.

Vindmarkedet har længe set skidt ud for de udenlandske producenter her i landet, men der er også andre områder:

Executives in several industries say the liberalization spurred by China’s WTO entry is stalling. Foreign makers of wind turbines and solar panels say they are being shut out of big renewable-energy projects. Regulatory barriers effectively cap participation in insurance: Foreign companies had just 4.7% of China’s life-insurance market as of June, and 1% of its property and casualty market, according to PricewaterhouseCoopers.

Og man skal ikke tro, at det kun går ud over udenlandske virksomheder, som WSJ skriver. Nationalismen er begyndt at vokse i de statsejede (SOE) mastodonter, der vil se sig selv som “nationens vindere”.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *