Det handler om arbejdspladser: Hvor er Danmarks kritik af Kina?

Skriv en kommentar
Politik

Wen-Jiabao-og-Rasmussen.jpg Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lyder en smule irriteret. Han sidder på den danske ambassade i Beijing, og de seneste ti minutter har de danske journalister brugt på at stille spørgsmål om menneskerettigheder.

Lars Løkke Rasmussens besøg skulle forbedre forholdet mellem Danmark og Kina, der var kommet på frysepunktet efter Dalai Lamas tur til Danmark i maj 2009. Derfor nytter det ikke, at man rejser til Beijing og snakker om menneskerettigheder. Især ikke når der er økonomisk krise i Danmark. Besøget handler om økonomi og forretninger.

»Hør, med al respekt, så har det ligesom været hovedformålet,« sagde Lars Løkke Rasmussen dengang i april.

»Samspillet mellem det forretningsmæssige niveau og det politiske er anderledes i Kina. Derfor er det en forudsætning for at have succes med forretninger, at der også er gode politiske relationer,« sagde statsministeren.

Jo, han havde da talt om menneskerettigheder med de kinesiske ledere, men det var »ikke et tema.« Spørgsmålet er nu, om kinesiske menneskerettigheder på vej tilbage i dansk udenrigspolitik?

For det er helt rigtigt, at politik og forretninger hænger sammen i Kina. Det er endda en del af staten. Se for eksempel på de 50 største statsejede virksomheder. Alle de administrerende direktører skal være partimedlemmer, og de har samme status som en viceminister.

Forretning og politik hænger sammen. Det fik Danmark at føle efter Dalai Lamas besøg. Og Norge er nu ved at få samme behandling.

Det virker. Det var stort set tilbage i 1997, at Danmark sidste gang forsøgte at sige fra over Kina. Her kom daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) med en resolution i FNs menneskerettighedskommission i Geneve, der kritiserede Kina. Den blev ikke vedtaget. Heller ikke året efter, da der ikke var opbakning fra andre EU-lande. Danmark opgav.

Et andet eksempel. De Olympiske Lege i Beijing er en af de største politiske begivenheder i Kina i de senere år. Men daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen ville »ikke blande politik og sport sammen.«

Er Danmark så ved at ændre sin politik? Udenrigsminister Lene Espersen (K) har nu krævet Liu Xiaobo løsladt. Mener den danske regering det? Svaret kommer på lørdag. Her lander kulturminister Per Stig Møller (K) på officielt besøg i Kina, hvor han for alvor kan rejse kritikken.
Bør han gøre det?

Lars Løkke sagde under besøget, at Danmark er et lille land, der ikke kan gøre noget over for Kina. Kort efter besøget talte Berlingske Tidende med den fremtrædende kunstner og kritiker Ai Weiwei.

»Den vigtigste kritik kommer aldrig fra store lande. Men fra små. Vi skal beskytte værdier som menneskerettigheder, så længe vi vil kalde os selv for mennesker. Hvorfor er de bange for at snakke om det? Jeg forstår det ikke. Som et rigt og veletableret land, så er man forpligtet til at hjælpe de mennesker, der ikke har de rettigheder.«

:: Analysen blev bragt i Berlingske 13. oktober 2010

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *