Politik i Kina: Vrede kommunister vil have reformer

kommentar 1
Internettet / Journalistik / Medier / Politik

Xiao Mo 2_200x300.shkl.jpeg Xiao Mo er 70 år. Han er et af de mere magtfulde medlemmer af Kinas Kommunistparti. Og så er han vred på sit eget parti og staten.

»Hvis de tror, at de kan få os til at tie stille, så tager de fejl,« siger den 70-årige Xiao Mo.

I sidste uge var han med til at offentliggøre et åbent brev (her i engelsk oversættelse og her på kinesisk), der langer kraftigt ud efter regeringen i Beijing. De 23 medunderskrivere af brevet vil afskaffe censuren i Kina og give medier og borgere fuld ytringsfrihed.

Jeg skrev interviewet her til Berlingske, hvor det blev bragt den 17. oktober. Her får du en opdateret udgave.

Brevet blev lagt på nettet sent tirsdag aften den 12. oktober. Få dage senere kom der en ny udgave af brevet, hvor der nu er 500 flere fremtrædende medunderskrivere. De fleste er akademikere, lærere, journalister og forfattere. På trods af, at censuren hele ugen har forsøgt at skure internettet rent for det kritiske brev, der alligevel er blevet e-mailet og har spredt sig gennem fora og blogs.

»Censuren tror, at det forsvinder, hvis de bliver ved med at slette det. Men vi bliver ved med at lægge det på nettet,« siger Xiao Mo, der ikke er specielt begejstret for Kinas Kommunistpartis Centrale Propaganda Afdeling, der er den øverst ansvarlige for censuren.

»Det er den mest konservative og idiotiske myndighed. Hvis Kina nogensinde en gang i fremtiden kommer tæt på kollaps, så skal de i hvert fald have en del af skylden,« siger Xiao Mo. Ytringsfriheden er fundamentalt for ethvert samfund, mener Xiao Mo. Men det eksisterer ikke i dag i Kina.

Hvorfor har myndighederne så ikke for længst banket på Xiao Mos og de 22 andre medforfatteres døre og bedt dem om at tie stille? Sagen er, at de ikke er helt almindelige kinesere. I dag har de ikke nogen reel magt i hverdagen, men de har alle haft høje poster i Kinas Kommunistparti (KKP på Wikipedia). En af dem var for eksempel Mao Zedongs private sekretær, og Xiao Mo selv har været leder af arkitekturskolen under det kinesiske kunstakademi. Derfor får de lov til at tale. Og derfor er deres kritik endnu mere bidende.

Det er ikke første gang, at de 23 medlemmer af KKP har gjort noget lignende. De seneste i hvert fald ti år har de skrevet flere lignende breve med krav om at afskaffe censuren og sikre ytringsfriheden. Men denne gang er brevet skarpere, og har et direkte angreb på de stadigt mere magtfulde Centrale Propaganda Afdeling. Og så er der tidspunktet.

Liu Xiaobo fik Nobels Fredspris den 8. oktober. En begivenhed som de kinesiske medier stort set ikke har nævnt. Brevet kom også samtidig med det årlige politiske topmøde i Beijing, som i forvejen er en politisk følsom periode, hvor politi og myndigheder i dagene før og efter er ekstra påpasselige med at sikre ro og orden. Mødet er en velplanlagt og koreograferet begivenhed, der skal vise enhed og samle nationen og de 1,3 milliarder kinesere omkring Kinas Kommunistparti.

Det politiske indhold, som cirka et par hundrede af de øverste medlemmer af Centralkomiteen skal diskutere på mødet, er i høj grad også forhandlet på plads i forvejen. Et af emnerne var en ny femårs plan. Samtidig fik den nuværende vicepræsident Xi Jinping, der er på vej til at blive Kinas næste præsident, når Hu Jintao træder tilbage i 2012, en af de magtfulde pladser i partiets militærkommission.

http://www.berlingske.dk/verden/hvem-er-han-kinas-kommende-praesident Læs mit portræt af Xi Jinping i Berlingske

Medierne har ikke skrevet om den interne debat, der foregår mellem partiets konservative kræfter og de mere moderate fløje. For mødet kom på et tidspunkt, hvor der over de seneste par måneder har været en stadig mere højlydt debat om politiske reformer.

Det begyndte for to måneder siden, da premierminister Wen Jiabao, der anses for at være en af de moderate kræfter i partiet, gav et interview til CNN.

»Ytringsfrihed er uvurderligt for enhver nation. Kinas grundlov sikrer folket retten til at ytre sig. Folkets krav om demokrati kan ikke ignoreres,« sagde Wen Jiabao.

Ifølge analytikere har Nobelprisen fået den interne debat i partiet til at blusse op igen. Reformerne blev diskuteret på mødet, men det er usikkert hvordan. Der er ikke meget som tyder, at premierministeren er på vej til at komme med for eksempel konkrete forslag, for også Wen Jiabao skal gå af i 2012. Der er ikke tid. Men hvor seriøs er han egentlig i sin snak om reformer?

Der er to muligheder, siger analytikere. Enten er Wen ved at sikre sit politiske eftermæle. Eller også mener han det reelt, og vil åbne døren på klem for en debat om Kinas fremtid og politiske reformer.

Det lykkedes ikke i første omgang. Selv Wen Jiabao bliver censureret i de kinesiske medier, der stort set undlod at skrive om hans kommentarer til CNN. Indtil samme dag som topmødet begyndte i Beijing. Her udkom et af Kinas journalistiske flagskibe, magasinet Nanfang Zhoumou – Southern Weekend – med Wen Jiabao på forsiden og med dele af hans interview med CNN inde i bladet.

Censuren af Wen er da også en af de ting, som Xiao Mo og de andre nævner i brevet. Hvad er det dog for et land, der censurer sin egen premierminister?

Hvorfor skrev de så brevet? For at fremme og gøre opmærksom på reformerne. De siger selv, at brevet er skrevet før Liu Xiaobo fik sin Nobelpris. Så brevet er ikke en støtte til ham.

»Jeg tror ikke, at vi kan tingene på den måde, som Liu Xiaobo vil gøre det. Selvom vi har det samme mål, så har vi forskellige måder at nå frem til det,« siger Xiao Mo.

Liu Xiaobo var medforfatter til Charter 08, der kræver omfattende politiske reformer i Kina. Xiao Mo mener, at han går for hurtigt frem. De vil have det hele på en gang. For eksempel retten til at danne politiske partier. Men Xiao Mo og de andre vil først starte med reformer inden for partiet.
Der er mange folk som lige nu fejrer Liu Xiaobo, og ser det som en sejr for kampen for demokrati i Kina, siger Xiao Mo. Han er uenig. Han vil ikke direkte sige, om Liu Xiaobo skulle have haft Nobelprisen eller ej. Men han vil være bekymret, hvis folk som Liu Xiaobo kom til magten, siger han.

»Reformer kan kun komme skridt for skridt. Og lige nu er et af de absolut vigtigste emner manglen på ytringsfrihed,« siger Xiao Mo. Han og de andre vil presse regeringen skridt for skridt. Gradvise reformer. Det skal være en langsom men ustoppelig proces, siger han.

En helt konkret måde, at gøre det på, er, ved at tage to store aviser, og omdanne dem til private selskaber. De skal have fuldstændig frihed. Det skal være et pilotprojekt, hvor man indsamler erfaringer, der kan bruges over resten af Kina.

Hvorfor er det så lige præcis ytringsfriheden, som de først vil tage fat på?

»Ellers skjuler man sandheden,« siger Xiao Mo. Han har selv skrevet en bog om Kulturrevolutionen, der er en følsom periode i kinesisk historie. Bogen blev censureret i Kina, hvor den aldrig er udkommet. Men på den måde lærer man aldrig om de fejl, som Mao Zedong begik. Man er blind for historien.

»Selv mange intellektuelle er ligeglade med historien. I dag er folk og samfundet besat af penge, og det giver gode vilkår for forretningsfolk men også for korruption,« siger Xiao Mo.

Han mener selv, at der lige nu er fire stærke kræfter inden for partiet, som modstrider hinanden »som en vulkan, der er ved at eksplodere«. For det første er der maoisterne på den yderste venstrefløj. De er ikke glade for den måde, som samfundet ser ud i dag, og længes efter tiden under Mao. Der er de socialistiske demokrater, som han selv tilhører. Dem der vil reformere systemet gradvist indefra. For det tredje er der folk som Liu Xiaobo, som han mener går for hurtigt fremad. Og endelig er der kapitalisterne. Det er de velstillede og prinserne i partiet, der vil beholde situationen som den er i dag, fordi det især er dem, som den kommer til gode.

Men er der overhovedet nogen af de nuværende topfolk i partiet rundt om i Kina, der er interesserede i reformer? Jerome A. Cohen, der er professor ved US Asia Law Institute i New York og en af de mest respekterede sinologer i Vesten, fortalte mig for nyligt, at han ikke kunne se nogen i det nuværende eller kommende lederskab, der reelt var interesserede i juridiske, politiske reformer eller menneskerettigheder. Mange af dem længere nede i partiet aner heller ikke, at der overhovedet er en debat, siger Xiao Mo.

Se på Liu Xiaobo. Han er ikke kendt i Kina. Kun i en snæver kreds. Nicholas Bequelin, der er senior researcher for Human Rights Watch i Asien, mener som andre analytikere, at værdien af Nobelprisen er, at millioner af kinesere nu vil blive nysgerrige og forsøge at finde ud af, hvem Liu Xiaobo er, og hvad han står for.

Det er Xiao Mo enig i. Mange af hans veluddannede venner aner ikke, hvem Liu Xiaobo er. De kender heller ikke engang til Wen Jiabaos interview i CNN. Og det skyldes, at de får deres informationer fra de kinesiske medier. Der er censurerede. Nogle gange prøver de at lede efter de ting, som Xiao Mo taler om, men de kan ikke finde dem og opgiver.

»Når intellektuelle opfører sig på den måde, hvad kan man så forvente af bønder og arbejdere? Intellektuelle bør gå i spidsen i kampen for retfærdighed. De bør sige deres mening. Det er derfor, at vi skrev brevet,« siger Xiao Mo.

Hvad er det så, at de kræver i brevet?

• Journalister skal arbejde på folkets vegne og have frihed til at rapportere, hvad de vil.

• Internettet er en vigtig platform for debat, og censuren skal afskaffes.

• Staten har ansat folk, der skriver kommentarer og spreder propaganda på nettet. De skal afskaffes.

• Der skal ikke være tabuer omkring Kinas Kommunistpartis historie. Borgerne har ret til at kende det regerende partis fejltrin.

• To aviser skal som et pilotprojekt omdannes til private virksomheder uden statslige interesser.

• Aviser og magasiner fra Hong Kong og Macau skal frit kunne købes og sælges i Kina.

• Partiet skal opgive kontrol med alle forlag og udgivere, og i stedet gøre redaktørerne ansvarlige.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *