Nordkorea: Ingen let løsning

Skriv en kommentar
Sikkerhedspolitik

0000569_400x223.shkl.jpg

Hverken USA eller Sydkorea har interesseret sig for Nordkorea i de seneste to år. Derfor bruger Pyongyang nu både nybyggede atomanlæg og artilleri til at komme med en besked: Vi er her stadig, vi er farlige, og i kan ikke ignorere os; men vi kan opføre os ordentligt, hvis i giver os en belønning.

Det skriver Andrei Lankov, der blandt andet er tilknyttet Australian National University og Kookmin Universitet i Seoul, i en kronik i New York Times.

Siden 1994 har den amerikanske politik været, at Pyongyang kunne presses og bestikkes til at opgive sine atomvåben. Det er for længst slået fejl.

Hvorfor? Blandt andet fordi atomprogrammet er Pyongyangs største forsikring for, at de har udlandets opmærksomhed, og at eliten kan blive ved magten. Hvornår har du for eksempel sidst lagt mærke til nyheder fra Elfenbenskysten? Et land, der har nogenlunde det samme antal indbyggere og en økonomi, der er lige så håbløs som Nordkoreas. Men som ikke har noget atomprogram.

Men sanktionerne virker ikke. Blandt andet på grund af Kina, der ikke lægger voldsomt pres på Nordkorea. Af flere grunde, som jeg har skrevet om her. Kina er kort sagt mere bekymret over stabiliteten langs sin grænse og i regionen end over Nordkoreas atomprogram.

Derfor bør det være tid til at overveje, om ikke det var på tide, at omverdenen igen begyndte at forhandle med Nordkorea, skriver Andrei Lankov:

However, the stubborn refusal of the United States and South Korea to provide aid and concessions makes Pyongyang leaders uneasy — not because they are facing an immediate threat of collapse, but because sanctions make them increasingly dependent on China, their only sponsor.

And this goes against Pyongyang’s basic diplomatic principle: Since the times of the Sino-Soviet quarrel of the 1960s, it has always relied on two or three sponsors, preferably antagonistic and hence easier to manipulate.

Som Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet også sagde forleden her i Berlingske:

»Måske skal USA slå til, acceptere de a-våben Nordkorea nu engang har og så få en garanti for, at nordkoreanerne ikke anskaffer flere atomvåben og ikke eksporterer den farlige teknologi eller missilsystemer,« siger han.

Men uanset hvilken strategi, som omverdenen vælger over for Nordkorea, så er der ingen lette løsninger, som der står i en anden kronik i New York Times. Den er skrevet af B. R. Meyers, der er professor i internationale studier ved Dongseo Universitetet i Sydkorea, og forfatter til bogen »The Cleanest Race

In fact, as both its adversaries and supporters should realize, the North can never play nice. Just as our own economy-first governments must ensure growth to stay in power, a military-first regime must deliver a steady stream of victories or lose all reason to exist.

There is no easy solution to the North Korea problem, but to begin to solve it, we must realize that its behavior is aggressive, not provocative, and that its aggression is ideologically built in. Pyongyang is thus virtually predestined to push Seoul and Washington too far, thereby bringing about its own ruin.

The Chinese should take note of this, since their rationalization for continuing to support North Korea derives from the vain hope that they can prop it up indefinitely. The military-first state is going to collapse at some stage; let’s do what we can to make that happen sooner rather than later.

:: Illustrationen er fra denne side, og den er lavet i forbindelse med 60-året for Korea-krigen

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *