Tre korte analyser: Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?

Skriv en kommentar
Politik

IMG_4742_400x380.shkl.JPG

Hvordan går det for menneskerettighederne i Kina, og hvad kan der gøres for at forbedre dem? Det kan du læse tre bud på her nedenunder.

I morgen får Liu Xiaobo Nobels Fredspris ved en ceremoni i Oslo. Og Liu er et godt eksempel på, hvor dårligt det går for menneskerettighederne i Kina. Men han er langt fra den eneste, som jeg skriver i dagens Berlingske.

Mange analytikere troede, at Kina stod over for en åbning og liberalisering, da premierminister Wen Jiabao og præsident Hu Jintao kom til magten i 2003. Det modsatte er sket, lyder vurderingen i dag. Myndighedernes respekt for menneskerettigheder og tolerance over for social uro bliver stadig mindre.

Det hidtige lavpunkt kom, da Liu Xiaobo fik Nobelprisen i oktober. De kinesiske myndigheder også begyndt en massiv kampagne, der skal lukke munden på kritikerne.

Amnesty International skønner, at op mod 200 personer er nægtet udrejse fra Kina, sat i husarrest eller fængslet her i perioden op til ceremonien i morgen i Oslo. En anden organisation, Chinese Human Rights Defenders, har dokumenteret over 100 sager siden oktober.

• Mao Yushien af Kinas mest fremtrædende økonomer og systemkritikere samt stifter af tænketanken Unirule Institute of Economics

»Sammenlignet med tiden under Mao Zedong, så er det markant bedre i dag. I Maos tid var der ingen garanti for folks liv, og 50 millioner døde på grund af politiske fejltagelser. I de 30 år efter hans død blev det bedre, men man der var stadig optøjerne på Tiananmen i 1989 og sager som Falungong. I dag er der mere sikkerhed, og vi har langt mere ytringsfrihed.«
»Men det går i den forkerte retning, og der er problemer og tilbageskridt. For eksempel kan jeg ikke længere få lov at rejse ud af landet. Kina er et samfund med en privilegeret klasse, og sådan har det været siden Qin dynastiet, men det er blevet værre efter Kinas Kommunistparti fik magten.«
»Nobelprisen er en virkelig god ting for menneskerettighederne i Kina. Men udlandet skal også bevare kommunikationen med Kina. Vi lærer af Vesten hele tiden, for eksempel gennem tusinder af kinesere, der hvert år studerer i udlandet.«

• Wan Yanhaikinesisk aktivist og medunderskriver af Charter 08. Flygtede til USA i maj. Står på listen over 140 venner og aktivister, som Liu Xia inviterede til Oslo. Er den eneste af dem, der er i stand til at rejse til Norge.

»Det bliver værre. Regeringen begyndte deres kampagne et års tid før de Olympiske Lege, og den fortsætter. Regeringen angriber såkaldt kriminelle elementer, men det målt er civilsamfundet og folk, der arbejder for menneskerettigheder.«
»Situationen bliver utrolig vanskelig i den kommende tid. Men Nobelprisen kan betyde, at der kommer en opvarmning af det politiske miljø. Regeringens kampagne, siden Liu Xiaobo fik prisen i oktober, er med til at skabe en politisk opposition, og det har også fået det internationale samfund til at overveje deres forhold til Kina.«
»Derfor er det tid til, at udlandet engagerer sig mere med civilsamfundet og kritikere. Ved at hjælpe med organisering og netværk af aktivister i Kina. Ved at være med til at oplyse folk om Charter 08 og menneskerettigheder. Og ved at presse den kinesiske regering og ikke at gøre sig afhængig af den.«

• Jerome A. Cohener en af verdens mest fremtrædende sinologer og eksperter i kinesisk lovgivning. Professor i jura og medlem af Council on Foreign Relations. Har beskæftiget sig med Kina siden 1960erne og er tidligere rådgiver for både amerikanske og kinesiske administrationer.«

»Situationen er deprimerende. De seneste fire år er det blevet stadigt værre. Men der er mange tapre jurister og reformatorer i Kina, som stræber efter at forbedre relevante love, og som til tider også ser de juridiske frugter af deres bestræbelser. For eksempel at man nu ikke længere må bruge ulovligt tilvejebragte beviser i en retssag.«
»På kort sigt har Nobelprisen selvfølgelig gjort den negative situation værre. Men jeg tror, at den på sigt vil være en fordel, for der er mange veluddannede og intelligente mennesker, der er vågnet op.«
»Det er begrænset, hvad udlandet kan gøre. Men man skal fortsætte samarbejdet og støtten til juridiske reformtilhængere. Man skal vise Kinas regering, hvor skadelig deres politik er, hvordan de ødelægger deres internationale respekt og omdømme, og samtidig skaber sociale og politiske spændinger hjemme.«

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *