Liu Xiaobo og Nobelprisen: En hurtig gennemgang

Skriv en kommentar
Politik

noble-peace-prize_200x200.shkl.jpg Kina, menneskerettigheder og Liu Xiaobo. Her er et cheat sheet med alt det, du skal vide, for at kunne føre en samtale ved middagsbordet (du kan jo printe ud og smugkigge, når din borddame/-herre ikke ser det).

Hvem er Liu Xiaobo?
Den 54-årige Liu Xiaobo er forfatter, litterær kritiker og tidligere professor i litteratur. I 20 år været en af Kinas mest fremtrædende samfundskritikere. Han blev født i den nordlige Jilin provins i 1955, og efter mellemskolen arbejdede han på gårde på landet og som vægmaler i byen Changchun. I 1977 begyndte han at læse litteratur på et universitet Jilin, hvor han blev interesseret i vestlig filosoi. Liu Xiaobo flyttede til Beijing og begyndte sin akademiske karriere i 1980erne. Han udgav sin første bog i 1987, der gjorde ham populær blandt intellektuelle. Kort efter tog han til Oslo og USA for at undervise, men vendte i 1989 hjem for at deltage i demonstrationerne i Beijing. Det kostede ham 21 måneder i arbejdslejr. I 1996 blev han igen fængslet. Denne gang for at opfordre til løslade fanger, der stadig var fængslede efter urolighederne. Liu Xiaobo blev fængslet i december 2008, da han var med til offentliggøre Charter 08. I 2009 blev han idømt 11 års fængsel for at opfordre til »omvæltning« af staten. Han nægter sig skyldig og siger, at han blot har ytret sig, som enhver borger har ret til at gøre.

Hvad er baggrunden for Charter 08?
Charter 08 er inspireret af Charter 77, der blev skrevet af tjekkiske dissidenter som Vaclav Havel. De krævede et stop for den sovjetiske undertrykkelse. Charter 08 er et dokument på lidt over 3.000 tegn, som Liu Xiaobo er medforfatter af. Det blev offentliggjort den 10. december 2008, og der var 302 medunderskrivere. Liu Xiaobo er dog den eneste, der sidder fængslet. I dag er der over 10.000 medunderskrivere.

Hvad går Charter 08 ud på?
Charter 08 har i alt 19 punkter. Chartret kræver politiske og demokratiske reformer i Kina, og at et-partistaten ophører. Grundlæggende skal demokratiet institutionalisere og menneskerettigheder sikres i ny forfatning. Charteret kræver også, at for eksempel domstolene skal være uafhængige. Som de er i for eksempel Danmark. I Kina står de under Kinas Kommunistparti. Samtidig kræver Charter 08 også ytringsfrihed, at politiske fanger løslades og et ophør for politisk propaganda i undervisningen i skoler. Politisk følsomme perioder i historien – som for eksempel demonstrationerne i 1989 – skal kulegraves.

Hvorfor har Kina reageret så vredt?
De senere år er antallet af politiske optøjer og social uro steget i Kina. Regeringen i Beijing anser Liu Xiaobo for at være en “kriminel”, der forsøger at “omvælte staten,” som han er blevet dømt for. Regeringen anser ham for at være en trussel mod deres magt og den sociale stabilitet i Kina. Beijing har også kaldt Nobels Fredspris for et “vestligt komplot” og et politisk redskab, der er ude på at ydmyge og holde Kina nede.

Hvilken slags pres har Kina så brugt?
De kinesiske ambassader rundt om i verden har aktivt forsøgt at presse landene til ikke at støtte Nobelprisen og at møde op til ceremonien i Oslo. 19 af de indbudte lande, der har diplomatiske repræsentationer i Norge, vil ikke møde op. Samtidig har forholdet mellem Kina og Norge lidt alvorlig skade. De kinesiske medier, der er på engelsk og henvender sig til et udenlandsk publikum, har udgivet en strøm af vrede kommentarer, der tilsviner både Nobelprisen og Liu Xiaobo. Det er dog gået værst ud over kineserne, hvor myndighederne har slået hårdt ned på en enhver form for sociale protester. Og hvor hundreder i dag er blevet sat i husarrest, fængslet eller chikaneret.

Hvilken betydning får Nobelprisen?
Menneskerettighederne har fået det markant værre i Kina siden 2007. På kort sigt vil situationen blive endnu værre. Men på trods af censuren i medierne, så har nyheden om Nobelprisen alligevel bredt sig på internettet i Kina. Det har gjort mange nysgerrige, og gjort Liu Xiaobo mere kendt end han var i forvejen. Derfor vil prisen højst sandsynligt gøre langt flere kinesere politisk interesserede. Spørgsmålet er, hvordan myndighederne vil reagere. Analytikere siger, at der er ikke er mange i de næste to generationer af ledere – altså frem til begyndelsen af 2020erne – der indtil videre lader til at vise interesse for politiske reformer.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *