Sagen om “sex-dagbogen”: Bøde og 13 års fængsel til kinesisk embedsmand

Skriv en kommentar
Politik

china-sex-diary-government-official-han-feng-sentenced-13-years-c_450x338.shkl.jpg

Han blev kendt på internettet som den liderlige embedsmand. Sagen om den 47-årige Han Feng begyndte i april, da hans hustru fandt hans dagbog.

På første side stod der, at han i 2010 ville have sex med 56 kvinder, og at mindst to af dem ikke skulle være prostituerede. Samtidig ville han også have to elskerinder med »respektabel« baggrund.

Der er ikke noget usædvanligt i, at velstillede kinesiske embedsmænd, partimedlemmer og kontorarbejdere har en elskerinde. Det er der flere ord for på kinesisk. Blandt andet 二奶 (er nai). Altså hustru nummer to. Eller 小三 (xiao san). Den lille tredje.

Men de kinesiske netizens – altså internetbrugere – morede sig over sagen, fordi det var hans hustru, som offentliggjorde den og sider fra hans dagbog. Hvor han praler med, at han har haft sex med 500 kvinder. Og hvor sætter et mål om, at han i alt vil være sammen med 600-800 kvinder.

• Jeg har tidligere skrevet om sagen her i maj.

Han Feng var selvfølgelig også korrupt som de fleste andre embedsmænd. Men langt mindre end flertallet. Derfor var der mange, som udråbte ham til at være en god embedsmand og en rollemodel for andre.

Kombinationen af korruption, våde middage og en gennemført promiskuøs adfærd er så udbredt blandt kadrerne i partiet, at højtstående folk i regeringen som for eksempel premierminister Wen Jiabao ofte advarer om det i taler.

For almindelige kinesere har ofte kun hån til overs for de embedsmænd, der officielt skal “tjene folket” – 为人民服务 (wei renmin fuwu). Mistilliden er så stor mod det ofte ineffektive og korrupte statsapperat, at det er en trussel mod Kinas Kommunistpartis legitimitet.

Man behøver ikke at være medlem af partiet for at gøre karriere i staten og blive embedsmand, men det er de fleste, og det er også partiet, der har magten over kadrerne og organisationen – 党管干部 (dang guan ganbu).

Problemerne med det ineffektive statsapparat går langt tilbage. Der har været reformer i 1993 og senere i 2006, hvor der blevet vedtaget nye love og tiltag, der skulle komme den illegale opførsel til livs, øge konkurrencen mellem kadrerne, skabe større offentlighed omkring beslutninger og så videre.

Har det hjulpet? Måske. Men reformerne tager tid. Og så sent som i onsdags gentog vicepræsident Xi Jinping – der højst sandsynligt bliver Kinas næste præsident – at institutioner i statsapperatet skulle styrke kadrernes uddannelse for at sikre Kinas økonomiske og sociale udvikling, som han sagde til nyhedsbureauet Xinhua.

• China Quarterly har en artikel fra marts, som beskriver reformerne. Kræver abonnement.

Han Feng er så den seneste af embedsmændene, der er kommet i offentlighedens søgelys. I går blev han idømt en bøde på 100.000 yuan – omkring 84.000 kroner – og 13 års fængsel for korruption for i alt 695.000 yuan – cirka 585.000 kroner – over ti år.

Han Feng var leder af salgsafdelingen i en statsejet tobaksvirksomhed i Guangxi. Her i provinsen rækker 695.000 yuan dog i høj grad til, at han sagtens kunne finansiere sin livsstil med kvinder og alkohol. Men det er et næsten ynkeligt beløb sammenlignet med eksempelvis den embedsmand fra Jiangsu, der i 2004 blev afskediget for at have taget 100 millioner yuan for at forfremme folk under ham til højere stillinger i provinsen.

Chinasmack har oversat forskellige kommentarer om sagen til engelsk. For eksempel denne:

He was screwed [by others, maybe those who leaked his diary]. Han Feng, overall, was a good person and a good official [but is caught, whereas] the bunch of bad guys [corrupt officials] succeed. (After serving as an official for tens of years, only finding 100,000 yuan, is that even a big deal? These days, which bastard [government official] isn’t embezzling millions to tens of millions?) In this society, the good guys don’t survive while the bad guys live forever.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *