Dømt på forhånd: Voldsom dom til kinesisk kritiker

kommentarer
Diverse

Faengsel kina 250x188 shkl En kinesisk domstol har dømt en fremtrædende aktivist til ti års fængsel. Liu Xianbin er kendt skyldig i at »opfordre til omvæltning af staten.«

Den 43-årige Liu Xianbin skrev en række artikler i 2009, hvor han opfordrede til demokratiske reformer. Liu Xianbin er også medunderskriver af Charter 08, som vinderen af Nobels Fredspris, Liu Xiaobo, er medforfatter til.

Retssagen tog kun to timer, og var efter alt at dømme bestemt på forhånd. Liu Xianbin har ikke fået lov til at se sine advokater i de seneste måneder. Liu Xianbin fik heller ikke lov af dommeren til at komme med en erklæring efter domsafsigelsen.

Dommen på ti år den hidtil hårdeste, som Kina har afsagt over en politisk fange, siden professor Liu Xiaobo blev idømt 11 års fængsel for at skrive Charter 08.

• Læs også – tidligere artikler om Liu Xiaobo

De kinesiske myndigheder har i de seneste måneder slået kraftigt ned på aktivister og kritikere, der er blevet chikaneret, anholdt eller sat i husarrest. Kampagnen er en af de største og mest omfattende i flere år.

Samtidig er det juridiske system også kommet under pres, og advokater er blevet chikaneret og myndighederne tilsidesætter i stigende grad landets egne love.

Journalister og medier er også kommet under pres, hvor der er nye og strengere krav til for eksempel erhvervsjournalistik.

• Læs ogsåIngen Jasminrevolution i Kina: »Det lykkedes ikke«

Udenlandske journalister er også blevet tæsket, chikaneret og indkaldt til samtaler hos sikkerhedsmyndighederne. Der er også eksempler på, hvordan kinesiske statsborgere og ansatte hos udenlandske medier er blevet chikaneret.

Liu Xia har siddet i husarrest i Beijing siden hendes mand, Liu Xiaobo, vandt Nobels Fredspris. De to har været afskåret fra omverdenen lige siden.

Joshua Rosenzweig, der er researcher for den amerikanske organisation Dui Hua, der overvåger det kinesiske retsvæsen, har en glimrende kommentar i dagens Wall Street Journal:

A brave editorial in the influential Southern Weekend responded that “the law should be a shield for all.” It was quickly removed from the paper’s website. When it comes to those who challenge the existing political order in China, the law in China is often more a weapon than a shield, one deployed with great ruthlessness by authorities intent on preserving “stability above all else.”

Rule of law is an ideal that the Chinese government itself repeatedly professes, both to its own citizens and to the international community. But when its security forces resort to harassment, arrest, enforced disappearance and even torture to deal with perceived threats to stability and voices expressing legitimate criticism, it erodes confidence in the sincerity of the government’s commitment.

Lawyers are being targeted precisely because of their efforts to hold the Chinese government accountable for those commitments. What’s happening in China right now looks less like rule of law than a sort of “law of the jungle” in which power is exercised unchecked. As China descends into lawlessness, this jungle could become a very fierce place indeed.

Læs i øvrigt også om Liu Xianbin på Amnesty og Reuters.

:: Foto fra denne artikel

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

4 Kommentarer

  1. Sinofil siger

    Nu glemmer du vel ikke at nævne at Wen Jiabao stadig bliver ved med at tale om reformer og demokrati. Du kunne jo også skrive lidt om bloggeren Hanhan, som er ofte er meget kritisk, og han er aldrig blevet sat fast. Men det kan være disse historie ikke passer ind i det meget “nuancerede” indtryk du giver af Kina

  2. kinablog siger

    Hvis der er faktuelle fejl i artiklen, så må du endelig pege på dem, så de kan blive rettet.

    Hvis du er uenig med Joshua Rosenzweigs analyse, så vil jeg anbefale dig at skrive et læserbrev eller kronik til Wall Street Journal. Du kan også debattere med ham på Twitter på @siweiluozi.

    Hvis du forsøger at argumentere for, at der er demokrati og ytringsfrihed i Kina, så er jeg uenig.

    Rigtigt. Han Han er stadig på fri fod. Myndighederne har indtil videre kun lukket hans magasin. Hvorfor? Det er et interessant spørgsmål, som er svært at svare. Måske skyldes det hans familie og deres gode forbindelser. Eller måske at han er vidt berømt i befolkningen modsat for eksempel Tan Zuoren, Liu Xianbin, Chen Yuanfei eller de hundreder af andre, der har været for åbenmundede. For måske er Han Han især god til selvcensur og at finde grænsen for, hvad han kan slippe af sted med at sige. Som for eksempel da han offentliggjorde denne artikel om Liu Xiaobo og Nobels Fredspris. Artiklen er tom. For Han Han vidste, at hvis han sagde sin mening om Liu Xiaobo, så ville det få konsekvenser. Selv for ham.

    Men jeg giver dig ret i, at Wen Jiabao bliver ved med at snakke om politiske reformer og demokrati. Uden at der sker noget. Uden at det bliver bakket op af konkrete tiltag. For eksempel snakken om demokrati. Det skal man ikke forstå i en vestlig betydning af ordet, men derimod skal minzhu ses ifht. tianming og Kong-zi. Samtidig taler CCP om inner-party democracy, hvor medlemmerne i en eller udstrækning skulle kunne vælge nogle af posterne i partiet. Det var der meget debat om for nogle år siden, men det er fuldstændig forstummet nu ligesom landsbyvalgene til cunmin weiyuanhui her et par årtier senere aldrig for alvor er kommet ud over rampen og har bredt sig op i systemet.

    Nu ville det også være en overdrivelse at sige, at Wen Jiabao konstant taler om demokrati og politiske reformer. For eksempel skal vi tilbage til august sidste år, hvor han holdt den meget omtalte tale i Shenzhen SEZ. Fewsmith har en god analyse (åbner i .pdf) af innerparty demokrati og politiske reformer her på China Leadership Monitor.

    Jeg har ikke talt med en eneste diplomat eller sinolog, som mener at demokrati og politiske reformer for alvor er på agendaen i de kommende år. Tværtimod, lyder konsensus.

  3. Sinofil siger

    Det jeg undrer mig over, er hvordan det danske pressekorps, som du selv er en del af, farer i blækhuset, hver gang Kina strammer grebet omkring censur og ytringsfrihed, men er tavse som den svenske nåleskov, når selveste premiereministeren gentagende gange taler for demokratisering, som især vesten efterlyser i kritikken af Kinas styreform. (Lav selv en statistisk over, antallet af indlæg på Kinablog.dk, der handler om brud på menneskerettigheder og lignende i 2011)

    Hvis du ser på den kinesiske tekst så er de ord og vendinger Wen Jiabao anvendte om politiske reformer i sin Shenzhen tale, identiske med ordlyden i talen for den nationale folkekongres for et par uger siden, hvor meget af den samme smøre blev nævnt. Wen Jiabaos udmelding om at skabe rammer, hvor borgerne skal kunne kontrollere og kritisere regeringen, var også noget han tog op i et CNN interview i oktober 2010. Så der er bestemt ikke tale om et enkelt tilfælde.

    Jeg er fuldstændig enig i at Wen Jiabaos definition af demokrati ikke handler om et flerpartis system. Derimod handler det nok om at gøre mere brug af konsultative råd og offentlige høringer, som i løbet af de seneste år har fået større indflydelse. Jeg er også enig i at demokratisering ikke er på trapperne. Wen Jiabao er den eneste i ledelsen som snakker om politiske reformer, og han ser ikke ud til at have støtte til sit ”one man show”.

    En populær analyse går på at Wen Jiabao er i gang med at sikre sig sit eftermæle og han har vel også hentet politisk inspiration fra de reformvenlige Zhao Ziyang og Hu Yaobang, som Wen Jiabao arbejdede tæt sammen med. I sidste år holdt Wen Jiabao ligefrem en hyldesttale til Hu Yaobang, som endnu ikke er blevet rehabiliteret.

    Set i det lys er det underligt at Wen Jiabaos ageren ikke får opmærksomhed hos den danske presse, som havde en intens dækning af hele forløbet omkring Liu Xiaobo og hans kamp for demokrati og ytringsfrihed. Men når Wen Jiabao taler om politiske reformer er det af uvisse grunde ikke noget, som skaber overskrifter, og den inkonsekvens undrer mig.

    Mht til Hanhan, så er han enorm populær hos især 80er generationen, og han ville blive lukket ned med det samme, hvis han tog initiativ til at danne front mod regeringen. Men han er en nyhed værdig, fordi han udfordrer den gængse forestilling om grænserne for ytringsfrihed i Kina og betragtes som talerør for den unge forkælede forbrugerbevidste generation, der altså kommer til at overtage magten om et par årtier.

    Min første kommentar forsøger ikke at argumentere for fejl i analysen, men er mere et slag for behovet for et mere nuanceret Kina billede. Hvis du går tilbage i tiden, var Kina billedet i 80erne noget helt andet, men begivenhederne i 1989 ændrede hele den danske holdning til Kina og præger stadig mediernes konstruktion af Kina historien og dermed den folkelige opinion. Og det er åbenbart ikke noget som står til at blive ændret, når selveste den kinesiske premiereministers enegang for politiske reformer ikke kan skabe spalteplads.

  4. kinablog siger

    Politikere er ikke interessante, når de siger noget, men når de gør noget, siger et journalistisk ordsprog.

    Hvis man ser på de seneste 30 år i Kina, så er der sket enorme fremskridt, og kineserne har fået langt flere rettigheder og mere frihed, end de havde før reformerne. Da Hu og Wen kom til magten var der også store forhåbninger og forventninger om, at de politiske reformer ville blive ført videre og betyde for eksempel større ytringsfrihed. Det gjorde de også på mange måder i hvert fald indtil 2008, hvor de fleste analytikere ser optøjerne i Xinjiang som vendepunktet.

    Så som du selv nævner, så har Wen Jiabao inden for det seneste år i en eller anden udstrækning kun nævnt politiske reformer tre gange. På mange måder fra samme skuffe som for eksempel her og her i 2005, hvor han taler om direkte valg med Tony Blair og om, hvordan Shenzhen skal gå forrest i de politiske reformer. Og igen uden at der på nogen måde er sket markante fremskridt og ændringer.

    Tværtimod. For den overordnede og helt store historie i Kina lige nu er ikke, hvordan der er skub i de politiske reformer og hvordan kineserne får større ytringsfrihed. Rigtigt, myndighederne lader en af landets største berømtheder og mest kendte bloggere være på fri fod. Samtidig slår de ned på de mere ukendte og langt mere kritiske bloggere og folk med en mening, der kan udgøre en trussel mod KKPs legitimitet. Sætter dem i husarrest, arresterer dem eller chikanerer dem og deres familier. Systematisk og omfattende.

    Her er et eksempel på en ufulstændig liste på de lidt over 40 personer fra de seneste uger, som på en eller anden måde er forsvundet, arresteret eller på anden måde chikaneret. I dag var turen så kommet til Chen Wei.

    Mange af dem sidder ulovligt i husarrest. Fordi myndighederne i stigende grad inden for de seneste måneder er begyndt at ignorere forfatningen. Det er også med til at vise, hvordan retsvæsenet – der ikke er uafhængigt, men hører ind under KKP – i stigende grad bliver politiseret og brugt til at beskytte KKP og deres interesser. Og ikke som en beskyttelse af borgerne. Det går i en retning, hvor det kan underminere flere års reformer af det juridiske system.

    Jeg kunne såmænd godt have skrevet om Wens tale. For det er da interessant, når den tredje vigtigste mand i Kinas politiske system taler om politiske reformer. På den anden side set, så er det heller ikke andet end snak, som det har lydt i flere år.

    På samme måde burde du jo så også argumentere for, at jeg skulle have brugt lige så megen energi på det politiske systems nummer to, Wu Bangguo, der under kongressen afviste politiske reformer og opfordrede til at styrke og cementere partiets magt.

    Derfor – en af grundene til, at der er så mange artikler med tagget menneskerettigheder her på Kinablog i 2011 er, at det er det altoverskyggende tema lige nu. Det er min klare fornemmelse, at jo, man kender Liu Xiaobo derhjemme i Danmark, og at det vist står skidt til i Kina, men jeg tror ikke, at man ved hvor alvorlig situationen egentlig er, og hvor markant forværret den er blevet de seneste måneder. Derfor forsøger jeg at følge det her på Kinablog, så der i hvert fald er et enkelt sted, at man kan finde noget om det på dansk. En ting er nu også min private blog, og noget helt andet er, hvad der kommer i avisen.

    For nogle år siden ville jeg have argumenteret for, at kineserne havde en langt mere og åben debat i for eksempel bbs’er, end de fleste danskere var klar over, og at man her kunne tale om selv følsomme politiske emner som demokratisering. Der er stadig en livlig debat, men den er ikke nær så frodig længere. Langt fra.

    Jeg har ikke en agenda, hvor jeg vil tilsværte Kina eller partiet. Men jeg forsøger at have den samme kritiske tilgang til for eksempel de kinesiske regeringer, centralregering og myndigheder såsom politiet, som hvis jeg havde været i Danmark. Det samme forsøger jeg at gøre ved civilsamfundet. For hvis der en dag her i Beijing er problemer med Gmail, så behøver det jo ikke nødvendigvis at være GFWs skyld. Det kunne jo også være Google selv, der havde problemer. Så på bundlinjen – det er da nærmest deprimerende dagligt at kunne se så mange bloggere, advokater og andre komme i vanskeligheder, men Han Han er bestemt en artikel værd. Og så er det jo bestemt også altid godt at huske og blive mindet om nuancerne.

    Det er en interessant debat og gode argumenter, som du kommer med. Så jeg håber da også, at du vil bruge dit rigtige navn i stedet for Sinofil. Den danske debat om Kina kunne godt bruge flere, som kan give kvalificerede indspark.

    Og så i øvrigt undskyld det sene svar, men jeg forsøgte at holde fri i går.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *