Ai Weiwei: Kinas mest berømte kunstner stadig forsvundet

Skriv en kommentar
Kultur / Politik

Ai weiwei atelier beijing

Ai Weiwei er stadig forsvundet. Der er gået over et døgn, siden han blev anholdt i lufthavnen i Beijing. Politiet vil stadig ikke hverken be- eller afkræfte, om han er officielt anholdt og eventuelt sigtet.

Hans hustru blev løsladt i aftes. Det gjorde de otte assistenter, som havde været på politistationen til afhøring også. Ai Weiwei’s ven, Wen Tao, som du kan finde her på Twitter, blev også taget i går, og han er stadig forsvundet.

Politiet har konfiskeret mindst 30 computere, notesbøger, harddiske og andet fra Ai Weiwei’s hjem og atelier.

Ai Weiwei’s sag er et meget godt eksempel på de metoder, som politiet er begyndt at bruge. Hvor folk blot forsvinder. Det er en del af den kampagne, som begyndte i februar efter Jasminrevolutionerne i Mellemøsten, og som jeg har skrevet om utallige gange her på Kinablog. For eksempel er der en lille opsamling her.

Det er langt fra første gang, at Ai Weiwei har været i vanskeligheder hos politi og myndigheder. Hver gang er han kommet ud igen. Hidtil har myndighederne ikke ville røre ham eksempelvis på grund af hans berømmelse, der også går tilbage til hans far, der var en kendt digter. Eller måske på grund af hans forbindelser både i Kina og internationalt.

• Læs ogsåDet handler om arbejdspladser: Hvor er Danmarks kritik af Kina?

Så lad os vente og se, hvad der kommer til at ske, siger blandt andre Joshua Rosenzweig. Han er senior manager for den amerikanske organisation Dui Hua, som overvåger det kinesiske retsvæsen og juridiske system. Jeg interviewede ham i går, og her får du lidt mere af interviewet, som der ikke var plads til i avisen.

Når en så højtprofileret person som Ai Weiwei forsvinder, så er det et tydeligt signal om, at berømmelse og forbindelser ikke længere er nogen beskyttelse. Og når de er villige til at gå efter en som Ai Weiwei, så vil de ikke udvise tilbageholdenhed overfor nogen, der er mindre berømte, siger Joshua Rosenzweig.

»Den eventuelle skade på Kinas omdømme, det er tilsyneladende ikke noget, som bekymrer dem. For det har intet med stabilitet at gøre, og stabilitet er den første prioritet,« siger Joshua Rosenzweig.

• Læs ogsåInterview: Den Lille Havfrue, kattekillinger og solsikkefrø

Det er svært at sammenligne størrelsen og omfanget af den kampagne, som myndighederne fører i øjeblikket. Den mod Falung Gong i 1999 var – indtil videre – større og langt mere heftig, siger Joshua Rosenzweig. Siden 2008 har der også været en fortsat kampagne mod tibetanere og uighurere. En anden sammenlignelig kampagne er den mod China Democracy Party (中国民主党), som du kan læse om for eksempel her på Wikipedia og i denne artikel fra New York Times.

»Men jeg tror, at hvis man beskriver begivenhederne nu som en kampagne mod kritiske ytringer, mod folk, som står frem og taler i håbet om, at holde magthaverne ansvarlige for deres hykleri, embedsmisbrug og lignende, så kan jeg ikke komme i tanke om en tidligere kampagner at sammenligne den med siden 1990erne. Som jeg har sagt før, viljen til at bruge rå magt, der ligger uden for, hvad det juridiske system tillader, er et nyt og skræmmende element,« siger Joshua Rosenzweig.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *