Kinas kamp mod kritikerne: Vil udlandet reagere, eller kan Beijing fortsætte?

Skriv en kommentar
Internettet / Medier / Politik

IMG 2056 CR2  version 2 551x400 shkl

Det var først da Ai Weiwei forsvandt, at det gik op for omverdenen, hvor omfattende den kampagne er, som regeringen i Beijing lige nu fører mod sine kritikere. På mange måder den største i over et årti, men denne gang er taktikken anderledes end ved de mange andre kampagner. Det skriver Nicholas Bequelin, der er researcher for Human Rights Watch i Asien, i denne kronik i International Herald Tribune.

Kampagnen er blandt andet anderledes, fordi myndighederne denne gang skyder med spredehagl efter enhver, der argumenterer for »globale værdier.« Altså retssikkerhed, ytringsfrihed og menneskerettigheder.

Denne gang er den også anderledes end de tidligere kampagner, fordi regeringen er ved redefinere grænserne for, hvad man kan tillade sig at sige. Og fordi den indsnævrer civilsamfundet markant, og risikerer at bringe mange af de senere års politiske reformer i fare.

Lige nu står kampagnen, der begyndte i februar, ved en skillevej, skriver Nicholas Bequelin. For myndighederne har set, hvordan det internationale samfund ikke har reageret med andet end tavshed i de første uger. Og måske derfor har de turdet at kaste sig over en så markant og fremtrædende person som Ai Weiwei.

Som Nicholas Bequelin skriver:

In this sense, the current crackdown is more than the routine weeding out of critics; it is an effort to redefine the limits of permissible expression and roll back the advances made by Chinese civil society over the past decade.

The voice of the international community at this juncture is crucial because Beijing will weigh that response before deciding on a course of action. The silence in the early weeks of the crackdown has emboldened the authorities and was probably decisive in the decision to go after someone as prominent as Ai Weiwei.

“Quiet diplomacy” was tried when Liu Xiaobo, the 2010 Nobel Peace Prize laureate, was arrested in December 2008. He is now serving an 11-year sentence in prison; his wife is entering her fourth month of house arrest.

Unambiguous messages to Beijing that its conduct is unacceptable and illegal may not guarantee this new crackdown will stop, but a failure to speak up will ensure it continues.

• Læs også – Liu Xiaobo og Nobelprisen: En hurtig gennemgang

• Læs også – Tre korte analyser: Hvordan går det med menneskerettighederne i Kina?

:: Foto af et foto af Ai Weiwei, som jeg tog i hans atelier og bolig i 2009

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *