Musik i Kina: Er der festivaler i Kina?

kommentarer
Kultur

Heavy metal beijing

I går sluttede Glastonbury Festivalen i England, og samtidig er den danske Roskilde Festival gået i gang. Kina har ingen festivaler i den størrelse og – uanset om hvad man så måtte mene om programmet på især Roskilde – med kunstnere i den kvalitet. Men der er festivaler i Kina. Der er endda for mange af dem.

I slutningen af maj var jeg ude i det nedlagte fabriksområde 798, der engang var et støvet boheme-kunstdistrikt, men som i dag mest er en blanding af bryllupsfotografer, tibetanske souvenir sælgere og børn af velhavende partimedlemmer, der har fået lov af forældrene til at bruge alt for megen tid og penge på at lege kunstnere. Der er dog stadig interessante gallerier herude, og der er da også forskellige ting, som er værd at tage til. Som for eksempel i slutningen af maj, hvor jeg var til »Intro 2011 Beijing Electronic Music Festival

Her var ingen store navne på programmet, men festivalen er et godt eksempel på det andet problem, som den kinesiske musikscene lider under. Festivalen er nemlig en af de ældste i Kina, men den begyndte først i 2009. Det er de færreste festivaler, som formår at blive så gamle.

»Der er nok 70-80 festivaler i Kina, men de fleste er døde efter et år,« siger Ping Ke. Han er blandt andet journalist og DJ og en af de mere skarpe kritikere og kendere af det kinesiske musikmiljø, som han har beskæftiget sig med i et par årtier.

Jeg interviewede ham til Berlingske i maj, men der var ikke plads til så mange af hans kommentarer, så her får du mere fra interviewet.

Ping Ke mener, at der er for mange festivaler i Kina. Det er på den ene side en god ting. For der kommer flere og flere af dem også udenfor Beijing, og det er godt for musikfans, der i dag kan gå til koncerter med kunstnere fra Japan, USA og resten af verden.

Men på den negative side er, at alt for mange af dem blot er kommercielle foretagender, der er ude på at tjene penge. Sidste år var der måske 70-80 festivaler i Kina, hvilket er enormt højt, men der var kun en tre, fire af dem, som havde økonomi til at gå videre, siger Ping Ke.

»De fleste af arrangørerne er kun interesserede i penge. Det kommericielle er ikke nødvendigvist dårligt, for festivalerne i Europa skal også tjene penge. Men de skal have en ånd. Festivalerne i Kina har intet koncept og ingen ånd, « siger Ping Ke. Hvis man kigger ned over listen af festivaler, så er er måske kun en håndfuld, der er gode. Resten er virkeligt dårlige, siger Ping Ke.

»Arrangørerne ved ikke, hvilken slags festival, de vil lave. Ved den samme festival kan man have en kinesisk popstjerne og så et uafhængigt rockband. Det er svært for mig at forstå,« siger Ping Ke.

Et andet problemer er det politiske. Rock og musikscenen havde det svært i 1980erne og 1990erne, men i de seneste ti år har regeringen åbnet op for festivalerne. I 2007 var der en festival i en landsby i Hebei, hvor modige lokalpolitikere gav lov til at få musikken til byen. Det gav god omtale. Siden da har flere andre byer og landsbyer forsøgt det samme. Men lokalregeringerne forsøger at promovere deres by og tiltrække turister, og det kan give sammenstød mellem de kunstneriske, kommercielle og politiske interesser.

Et af problerme kan være, at arrangørerne skal have en liste med kunstnere, der først skal godkendes af myndighederne. Arrangørerne skal også have informationer fra kunstnerne om, hvilke sange de vil spille, om de er politiske eller ej, og det kan give gnidninger, siger Ping Ke. Men det er også en proces, som begge parter skal lære af. Og det gør de, siger Ping Ke. Situationen bliver klart bedre.

Men der vil gå lang tid, før man ser en festival på størrelse med Roskilde i Kina. For her kommer sjældent store navne til det kinesiske. Et af de sidste store var Bob Dylan, der for nyligt gav koncert i Beijing og Shanghai. Før det skal vi tilbage til maj 2010, hvor Michael Bolton gav koncert i Beijing.

»Jeg vil gerne opfordre regeringen til at tillade flere af de store udenlandske navne at komme til Kina. De behøver ikke at være bekymrede over det, for mange kinesiske fans drejer det sig bare om, at de gerne vil se nogle internationale stjerner,« siger Ping Ke.

Helt enig, skal det lyde her fra Kinablogs hovedkvarter i Beijing. Hvis du er interesseret i kinesisk rock og musik, så besøg i øvrigt www.rockinchina.com.

:: Privatfoto af metal-koncert i Beijing

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

2 Kommentarer

  1. Diana siger

    Bare et par kommentarer som du jo nok allerede er klar over hvis du befinder dig i Kina. Men der er jo festivaller så som MIDI Festivallen som har eksisteret i over ti år nu, den er ikke lige så stor som Roskilde, men det er der jo også forklaringer på. Musik som vi kender den i vesten er jo kun blevet tilgængelig for unge rundt om i Kina i de seneste 10-15 år hvor imod vi har haft årtier til at udvikle en smag for disse musik genrer.
    Der er findes helt sikkert også et stort antal unge kinesere der ville ønske at de kunne deltage i de eksisterende festivaler, men som ikke har råd pga transport eller pga billetten, 200 kuai for tre dage med musik ser jo ikke ud af meget i vores øjne, men hvis man tjener måske 800 på en måned så er det en stor del af ens budget.
    Definitionen af store navne der kommer på festivalerne skal også afklares at det er set med en vesterlændings øjne da mange af navnene der kommer, i Kina nok stadig ville blive betegnet som værende “store navne” selvom vi her nok aldrig har hørt om dem…
    Men jeg er enig i at det ikke ville skade at regeringen slækkede lidt på båndene og lod nogle flere udenlandske musikere komme og optræde i Kina, men det betyder også at de bliver nød til at finde kunstnere der måske kunne gå med til at spille for priser som kineserne har råd til at betale for og ikke som til fx Bob Dylans koncert, hvor fra hvad jeg har fået fortalt af folk der var til koncerten, at det meste af stadionet var tomt eftersom de dyreste billetter lå i en sådan prisklasse at ikke engang de højest lønnede udlændinge ville være med til at betale sådan en pris for dem…
    Det ville helt sikkert også være dejligt hvis regeringen ville give større friheder til landets egne musikere, der er masser af grupper med potentiale i Kina, men det er ikke kun svært for dem at opnå anerkendelse inden for Kina pga reglerne men også det at opnå international anerkendelse er tæt ved umulig pga det er så let for regeringen at tilbageholde deres visums tilladelse hvis ikke lige de føjer alle regeringens krav og det er jo i det hele taget ikke let for en almen kineser at få et visum.
    Mine kommentarer skal ikke tages som en kritik, da jeg syntes at det er både godt og vigtigt at der kommer mere fokus på alt den musik og kunst der findes i Kina som vi går glip af i vesten.

  2. kinablog siger

    Diana, tak for din kommentar til interviewet med Ping Ke. Jeg tror, at han vil være meget enig med dig. For eksempel i at billetterne er for dyre. Som han siger, så er de fleste af festivalerne herovre først og fremmest kommercielle. Uden et kunstnerisk manifest eller sjæl, om du vil. Og det gør billetterne dyrere.

    Som Ping Ke også peger på, så kan man på mange af festivalerne se den mærkelige kombination med for eksempel en stor (kinesisk) popstjerne, der optræder før eller efter for eksempel et lille (kinesisk) heavy bands. Altså kommercielle festivaler uden en kunstnerisk rød tråd. En af dem han nævner er netop MIDI, der er med i en lille håndfuld af stærke festivaler.

    Når jeg skriver om “store” navne på Intro 2011, så tænkte jeg egentlig på kinesiske. Og længere nede, når jeg skriver om “internationale” navne, så kan det selvfølgelig være nærliggende at tænke “vestlige,” men det var nu lige så meget en hentydning til musikere fra Japan, Sydkorea, Taiwan, etc.

    Min egen mening er, at den kinesiske musikscene har brug for en kreativ indsprøjtning fra udlandet. For eksempel gennem festivaler med udenlandske navne. Men, hvis man er enig med Ping Ke, så går der nok lang tid, før arrangørerne finder ud af, hvordan man skruer en holdbar festival sammen.

    (Og så undskyld at jeg først godkender din kommentar nu. Jeg får vildt meget spam, så jeg håndgodkender dem altid, men jeg har været væk fra bloggen i nogle dage. Skal nok gøre det hurtigere næste gang 🙂 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *