Dyrevelfærd: I Kina redder de hunde

kommentar 1
Historie / Kultur

Jinhua

Der var gjort klar til fest. I tre dage skulle byen være fyldt med boder og gadekøkkener, hvor de besøgende kunne spise alt det hundekød, de kunne tænke sig. Dyrene var endda nyslagtede. De flåede hunde hang på kroge ved boderne, for de fleste af stederne havde deres egne bure, hvor de op mod 10.000 hunde lå klemt sammen, inden de skulle flåes og slagtes for øjnene af kunderne.

Men »Den 8. Jinhua Hundekøds Festival« blev aldrig til noget, som jeg skrev om i søndagens Berlingske.

»Jeg blev så vred,« siger Shen Sheng, der er 24 år og bor i Jiangsu provinsen, hvor han arbejder i et trafikselskab. Han skrev et indlæg på Sina Weibo, der er den mest populære mikroblog i Kina. I løbet af en enkelt dag var indlægget blevet videresendt næsten 20.000 gange. Blandt andre af berømtheder som Faye Wong, der er en af de mest populære sangere i Kina og Asien. Indlægget blevet genpostet næsten 100.000 gange.

Den voldsomme kritik og debat fik lokalregeringen i Jinhua – der er et mindre byområde med lidt over fem million indbyggere som ligger i Zhejiang provinsen – til at aflyse festivalen.

Det er det seneste eksempel på, hvordan der er begyndt at komme en offentlig debat om dyrevelfærd i Kina. Det viser, hvordan Kinas økonomi og samfund er ved at udvikle sig med blandt andet en voksende middelklasse, der får overskud til at interessere sig for nye ting som dyrs trivsel. Interessen hænger også sammen med, at antallet af hunde, der bliver holdt som kæledyr, er eksploderet i de seneste år.

Debatten begyndte for alvor med det, som i dag hedder »15. April Affæren.« Her kørte der en lastbil på en af de store motorveje udenfor Beijing, hvor den var på vej mod den Nordøstlige Liaoning provins. Den var lastet med over 500 hunde. De var dehydrerede og sad fastklemt i så små bure, at de havde svært ved trække vejret. En bilist ser det og poster det på internettet.

Op med 200 personer mødes ved en betalings-station, hvor de standser lastbilen. Trafikken står stille, og flere aktivister, dyrlæger og tilskuere kommer til mens politiet forsøger at bevare ro og orden. Efter 15 timer lykkedes det for aktivisterne at købe hundene.

De frivillige aktivister nåede at redde de fleste af hundene, hvor en tredjedel af dem dog stadig er under behandling i dag. De raske hunde bor i dag på kenneler og hos de frivillige, der arbejder på at finde nye hjem til hundene.

Debatten om dyrevelfærd og om dyrenes rettigheder viser også, hvordan gamle skikke og traditioner ændrer sig. Under Mao Zedong og Kulturrevolutionen var det de færreste, der havde råd til at have kæledyr, og samtidig blev det anset for at være en bourgeois aktivitet, som kun arrogante kapitalister kunne finde på.

Historisk set er det især i Korea og Kina, at man har spist hundekød. Festivalen i Jinhua hævder at have rødder tilbage til slutningen af Ming dynastiet i midten af 1600-tallet. En af kejserens generaler skulle have tabt et slag i Jinhua, fordi han og soldaterne kom til at vække byens hunde, der begyndte at gø. Derfor skulle alle hunde i Jinhua udryddes. Han vandt senere slaget, og kejseren holdt en stor festmiddag med hundekød til ære for ham.

Det er især i den Nordøstlige del af Kina, at man spiser hundekød. Det er langt fra normalt, og det bliver for det meste kun spist ved mere festlige lejligheder som bryllupper og begravelser. Derfor er der stadig mange, som ikke har problemer med at spise hundekød.

»Hundekød er lækkert, så hvorfor skulle det være en undtagelse, når vi også kan spise kød fra lam, grise og køer,« lød et af de kritiske indlæg til Shen Sheng på Sina Weibo.

Det er Xiao Feng, der arbejder frivilligt for Ruijia Forening for Dyrevelfærd, enig i.

»I nogle områder er det en tradition, at man spiser hunde, og det skal man respektere,« siger Xiao Feng. Men hun tilføjer:

»Personligt vil jeg ikke gøre det. Katte og hunde er tæt knyttet til mennesket, og de er som venner. Hvordan kan man spise sin ven?,« siger Xiao Feng.

Et af problemerne med hunde som dem fra Jinhua er, at mange er kidnappede kæledyr, stjålet fra eksempelvis landsbyer eller opdrættet under forfærdelige forhold. Der er heller ingen kontrol med slagtning og eventuelle sygdomme og problemer med dyrene og kødet.

Kina har ingen lovgivning, der beskytter dyr mod mishandling. Tidligere på året blev der offentliggjort et udkast til en lov, men den er ikke trådt i kraft.

Udviklingen omkring dyrevelfærd og lovgivningen går dog i den rigtige retning, siger Liu Huili, der er fra organisationen Green Beagle i Beijing.

»Det er en uundgåelig del af udviklingen. Hele debatten, også de kritiske indlæg, viser, at der er en stigende opmærksomhed omkring det. Jeg er optimist,« siger Liu Huili.

Shen Sheng, manden der startede det hele, siger dog, at han »ikke føler noget« selvom han fik lukket festivalen i Jinhua.

»Det er ikke nogen sejr. For hvad kommer der til at ske med de 10.000 hunde?,« spørger Shen Sheng.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

1 Kommentar

  1. Hele problemet er desværre lidt som vedens-hungersnøden; et umiddelbart uløseligt problem. Men det er da positivt, at det bevæger sig i den rigtige retning – og især i et så stort land som Kina!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *