Jeg er lige kommet hjem fra en hurtig tur til den nordkinesiske provins Indre Mongoliet (den kan du læse om her på Wikipedia), hvor jeg blandt andet interviewede bondemanden på billedet nedenunder. Sammen med sin hustru boede han, som du kan se på billede to, i et øde landområde langt væk fra både større og mindre byer. Den lange og lige vej endte i øvrigt ret pludseligt. En både fin og effektiv måde at teste en bils bremser og førerens opmærksomhed på.