Magtkamp i Kina: Den første politiske slåskamp på sociale medier i Kina

Skriv en kommentar
Internettet / Politik

Weibo soegning wang lijun

Sagen om den berømte politichef, Wang Lijun, der pludselig forsvandt tidligere på ugen, er et af de varmeste emner på internettet i Kina lige nu.

Det er der god grund til. Wang er blevet en del af en magtkamp, der involverer de 24 mest magtfulde mænd i landet. Sagen kan have indflydelse på, hvem der bliver ledere i de næste fem år, og den kan være med til forme landets politiske og økonomiske kurs i de kommende år.

Det har jeg skrevet om i Berlingske i de seneste dage. Her får du lidt mere af et interview med en af de kilder, Michael Anti, som jeg talte med i sidste uge, og lidt baggrund om hvordan kineserne bruger de sociale medier i sagen.

For blot få år siden ville den slags skandaler næppe være sluppet udenfor de høje og rødmalede mure ved regeringskomplekset Zhongnanhai i Beijing, og de fleste kinesere ville aldrig have hørt om slåskampen. Men dette er den første »kolossalt store« politiske sag, der er dukket op, siden de sociale medier er blevet populære på internettet i Kina, siger analytiker. Og selvom de fleste kinesiske aviser ikke skriver om sagen, så får den lov til at køre på internettet, hvor den er nærmest eksploderet.

»Det er et enormt politisk drama. Det er første gang, at folk kan følge med i en magtkamp på denne måde,« siger den kendte kinesiske blogger og Harvard Niemann Fellow, Michael Anti.

I alt er der over 500 millioner kinesere på internettet. Cirka 300 millioner af dem har en mikroblog, der hedder weibo på kinesisk. De fungerer så nogenlunde som Twitter, og den mest populære af dem er Sina Weibo, der har over 250 millioner brugere. Sagen bliver debatteret i et utal af indlæg, men alene Wang Lijuns navn dukker op i tæt på to millioner indlæg blot på Sina, hvis man søger efter det lige nu.

»Før mikrobloggens æra var det kun eliten indenfor det politiske system, der hørte om den slags rygter og informationer, men nu er der 300 millioner mennesker, som deltager,« siger Michael Anti.

Fredag i sidste uge blev Wang fjernet fra sin post som ansvarlig for politiet i Chongqing. Sent tirsdag kom der fotos af politifolk, der havde afspærret det amerikanske konsulat i Chengdu, ud på weibo, hvor de spredte sig sammen med rygter om, at Wang havde forsøgt at hoppe af til amerikanerne.

Onsdag morgen sendte Chongqing informationskontor så en besked ud på deres mikroblog om, at Wang efter længere tids hårdt arbejde og stress var på »ferie-agtig sygeorlov.«

Det var der ikke mange, som troede på. Især ikke fordi kontoret slettede beskeden for blot få timer senere at offentliggøre den igen med en undskyldning om, at den var blevet fjernet ved en fejl.

Siden da har kineserne gjort grin med »ferie-agtig sygeorlov« (休假式的治疗), der lyder lige så underligt på kinesisk som på dansk. For eksempel som en bruger, der kalder sig for Li Xiaobo, skrev på sin mikroblog i fredags, så kunne han desværre ikke komme på arbejde i dag, fordi han »på grund af længere tids overarbejde tog på ferie-agtig sygeorlov.«

Spekulationerne om, at Wang måske havde forsøgt at hoppe af til USA, voksede også, da det amerikanske udenrigsministerium senere onsdag bekræftede, at Wang havde været på konsulatet mandag den 6. februar. Uden dog at fortælle, hvad besøget havde drejet sig om.

Dagen efter forsøgte den kinesiske viceudenrigsminister, Cui Tiankai, at nedtone og bagatellisere affæren. Det var »en enkeltsag,« som man resolut og »uden problemer« havde taget hånd om.

Først sent torsdag klokken 23.00 bekræftede det officielle nyhedsbureau Xinhua, at Wang faktisk havde været på konsulatet hele mandagen, og at sagen var ved at blive efterforsket.

Wang var tæt knyttet til den karismatiske Bo Xilai, der er en af de mest magtfulde politikere i Kina. Han er partisekretær –i Kina er det en stilling, som er højere end borgmester – for Chongqing. Bo Xilai er også et af de 24 medlemmer i Kinas Kommunistpartis Politbureau, der er den lille og lukkede gruppe, som står i spidsen for parti og nation. Ni af mændene er også med i Politbureauets Stående Komite, der er den absolutte indercirkel, som Bo håber at blive medlem af, når der til efteråret er partikongres i Beijing.

Og det er en magtkamp, som bliver ført fra Beijing. Kritiske kommentarer om så fremtrædende personer som Wang Lijun og Bo Xilai ville normalt hurtigt blive censureret. Der har da også været eksempler på censur af forskellige indlæg i de seneste dage, men generelt har der været frit spil.

»Det er virkelig unormalt, at de ikke bliver slettet. Det handler ikke om ytringsfrihed, men om at centralregeringen vil have det her ud,« siger Michael Anti.

Det er nemlig Beijing, som bestemmer, hvad der bliver censureret og slettet. Derfor er mikrobloggene en katastrofe for provinserne og lokalregeringerne, hvis de forsøger at skjule informationer, siger Michael Anti. For ofte har provinserne ikke de samme politiske interesser som centralregeringen i Beijing.

Se for eksempel sagen om togkatastrofen i Wenzhou, hvor de lokale myndigheder i begyndelsen forsøgte på alle måder at skjule den og lægge låg på sagen.

»Mikrobloggene udfordrer lokalregeringerne til at være mere åbne, for ellers vil de blive afsløret,« siger Michael Anti.

Som en bruger, der kalder sig selv for CK Feng, skrev fredag:

»Så Chongqing indrømmer, at den »ferie-agtig sygeorlov« var falsk information. Det passer ikke, at folket ikke stoler på jer, men i behandler os som idioter. Hvordan kan vi stole på jer og have tillid, når sådan noget sker hele tiden.«

Og det kan man nok heller ikke i længden. For Michael Anti og mange andre er enige om, at sagen om Wang lige nu får lov til at løbe afsted uden censur. Lige som katastrofen gjorde i Wenzhou i de første fem dage, hvor der stort set ikke var noget, der blev slettet. Men censuren kom den sjette dag.

»Jeg er sikker på, at det blot er et spørgsmål om tid, før det her også bliver censureret,« siger Michael Anti.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *