Hustruens forbrydelse: Ny fotoudstilling med Liu Xiaobos dukker

Skriv en kommentar
Politik

Måske vidste hun, hvad der var på vej til at ske.

Den sidste gang jeg talte med Liu Xia var onsdag den 6. oktober 2010. Det var en bidende kold efterårsdag, som de nu kan være i Beijing, men vi sad inde i varmen på et the-hus, der ligger ved siden af hendes lejlighed.

Jeg har kun mødt og talt med hende måske et par håndfuld gange i de seneste år. Liu Xia er lille, hun virker skrøbelig, og har et kortraget hoved, så hun nærmest ligner en buddhistisk munk. Hun virker altid lidt sky. Men måske er det også fordi hun er så rolig, hun taler ofte langsomt, smager på ordene og tænker.

Men den dag var hun stresset. Eller måske nærmere blot travl, sådan virkelig travl og med meget at se til og tænke på. Med god grund. For dagen efter fik hendes mand, Liu Xiaobo, Nobels Fredspris. Det var også den dag, at Liu Xia forsvandt.

• Læs også – tidligere artikler om Liu Xiaobo på Kinablog

Liu Xia er i begyndelsen af 50erne. Hun er poet og digter, og hun og Liu Xiaobo mødte hinanden i 1980erne, men det var først senere, at de blev et par. Hun har to interesser, og det er bøger og mad, for politik interesserer hende ikke.

Men hun er blevet offer for politik, der har taget hendes mand – Liu Xias stemme knækker ofte, når hun taler om ham – som afsoner 11 års fængsel, fordi han gjorde sig tanker om politisk frihed i Kina, og som har gjort hende til fange. Hun forsvandt nu ikke helt den dag i oktober, hun var i kontakt med omverdenen nogle få gange i ugerne efter, men der er ingen, som har hørt fra hende siden februar 2011.

Politiet er ikke i gang med en efterforskning, og hun er ikke tiltalt for noget, men myndighederne har sat hende i husarrest. Hun er gift med Liu Xiaobo, og det er hendes forbrydelse.

Dengang for langt over et år siden, hvor vi sad på the-huset i Beijing, tog hun sin taske frem og skubbede nogle fotografier over det massive træbord. Hun ville bare vise dem frem, for hun syntes, at de var sjove og gode.

Det var nogle sort-hvide billeder af dukker, der er taget i deres hjem, og hvor Liu Xiaobo på et af dem står med en dukke på skulderen.

• Læs også – tidligere artikler om menneskerettigheder

En af familiens venner, den franske akademiker og sinolog Guy Sorman, har brugt de seneste mange måneder på at smugle de 25 fotografier ud af Kina. Uden at Liu Xia vidste det, har han fortalt til for eksempel nyhedsbureauet AFP, for det ville give hende endnu flere vanskeligheder. Men hun har givet tilladelse til, at de kan bruges. Og det bliver de.

Indtil den 1. marts er fotografierne udstillet på Columbia University i New York. Derefter kommer de forbi Madrid, og senere i år ender de på en udstilling i Hong Kong, hvor de med garanti vil give debat og politiske slagsmål.

Dukkerne viser det kinesiske folks lidelser, og der er tårer på mange af dem. Serien hedder »Silent Strength of Liu Xia.« Og det må man håbe, at hun har.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *