Virksomheder og kinesiske love: Dansk forretningsmand fanget i Kina

Danmark og danske virksomheder vil nødigt kritisere Kina. Men det er en fejl, og det kan skade interesserne på lang sigt. For politik, jura og forretninger hænger sammen i Kina.

Se for eksempel på den danske direktør Jørgen Stølsgaard, der ikke må forlade Kina. Det er nemlig ikke kun kinesere, der kan komme i klemme i det kinesiske retsvæsen. Stølsgaard er det seneste eksempel på, hvordan udenlandske forretningsmænd heller ikke er immune over for de uberegnelige domstole i Kina.

Jørgen Stølsgaard er direktør for Berrifine, der er en dansk virksomhed, som køber frugt og bær i Kina. Det har de gjort siden 2001. Jørgen Stølsgaard er i Kina cirka 40 dage om året, og han skulle for længst have været tilbage i Danmark. Men i midten af januar, på vej tilbage fra sin seneste tur, blev han standset i lufthavnen i Beijing, hvor han blev nægtet udrejse.

I 2004 var Jørgen Stølsgaard nemlig involveret i en handel med en kinesisk virksomhed, der ifølge Stølsgaard ikke kunne finansiere sin del af aftalen. Berrifines advokater lukkede efter sigende for sagen i 2006.

Men i 2008 blev den genoptaget ved en domstol i Dalian, hvor Berrifine blev dømt til at betale 1,5 millioner kroner i erstatning. Stølsgaard siger, at han ikke havde hørt om hverken retssagen eller dommen, som han derfor heller ikke kunne anke i tide.

Der er ikke noget abstrakt ved at tale om menneskerettigheder, det kinesiske retsvæsen og Kina som et retssamfund. Det er meget konkret, som Jørgen Stølsgaard mærker lige nu, hvor han gerne må rejse frit rundt i Kina, men ikke kan forlade landet før sagen er afsluttet.

Stølsgaard bliver ikke den sidste dansker, der kommer ud for en lignende situation. Siden Deng Xiaoping for alvor skubbede til de økonomiske reformer på sin Sydkinesiske tur i 1992 er de udenlandske investeringer og virksomheder skyllet ind over Kina.

Det har selvfølgelig også betydet, at der i dag er flere udlændinge og udenlandske erhvervsfolk i Kina. Blandt andet derfor bør det også være helt naturligt at interessere sig for lov og ret i Kina. For danskerens uheldige sag er ikke den eneste.

I midten af december blev to indere kidnappet af kinesiske forretningsmænd i byen Yiwu. Inderne blev holdt som gidsler, og kineserne forlangte en løsesum, fordi de efter følte sig snydt af den virksomhed, som inderne arbejdede for. Den ene af dem blev holdt fanget i et rum uden mad og vand, og hvor han var nøgen og blev tæsket dagligt. De to blev først befriet, da indiske diplomater gik ind i sagen.

De to mænd kan ikke forlade Kina, og sagen er blevet en diplomatisk strid mellem Indien og Kina. Den indiske udenrigsminister var i Beijing for få uger siden, hvor han bragte sagen op over for sin kinesiske kollega. Ambassaden i Beijing har også advaret indere om at arbejde i Yiwu, fordi det ifølge inderne er en by, hvor man ikke er garanteret juridiske rettigheder.

»Kina har altid lagt stor vægt på at beskytte udenlandske forretningsmænds rettigheder og interesser i Kina,« lød det i januar fra Hong Lei, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium.

Den amerikansk statsborger Hu Zhicheng er i nogenlunde samme situation, som New York Times har skrevet om her. Hu er født i Kina, men havde boet i USA i to årtier og fået amerikansk pas, da han i 2006 flyttede til Kina med sin familie, hvor den succesrige ingeniør havde fået nyt arbejde. Men i 2008 endte han i halvandet års fængsel, da han blev beskyldt for industrispionage. Sagen blev droppet af anklageren. I dag kan han officielt rejse ud af Kina. Men hver gang han prøver bliver han standset af de kinesiske grænsevagter. Hu Zhicheng tror, at nogen med gode forbindelser forsøger at få hævn over ham, og den amerikanske ambassade i Beijing har rejst sagen for myndighederne. Uden held.

Langt værre gik det dog for den australske Stern Hu, der arbejdede for Rio Tinto. Han skulle stå for sammenlægningen mellem den australske minegigant og statsejede

Aluminium Corporation of China, men handlen gik i vasken. Stern Hu blev anholdt og i 2010 idømt ti års fængsel for spionage og korruption. En dom, som kritikerne siger er politisk, og som stadig er en diplomatisk krise mellem Kina og Australien.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har sagt i et svar til Folketinget, at man ikke vil gå ind i sagen om Jørgen Stølsgaard »med politiske midler og opfordre de kinesiske myndigheder til at fravige national lovgivning til fordel for danskere med retslige problemer.«

Men domstolene i Kina er politiske. De er ikke uafhængige og hører ikke under nationen, men under Kinas Kommunistparti. De varetager først og fremmest partiets og et-partistatens interesser.

Domstolene har også kvoter, og man arbejder på at alle sager ender med en tilståelse, som man kan læse i en ny bog om kriminalret i Kina, der blandt andet er skrevet af Mike McConville fra Chinese University of Hong Kong.

»Vores arbejde for hele året vil være spildt, og vi ville tabe æren og bonusser, hvis der kom en enkelt kendelse med ikke-skyldig,« som der står i bogen »Chinese Criminal Justice: An Empirical Inquiry.«

Der er en større lovreform på vej i Kina. Den første af det strafferetlige system siden 1996. Men som Stanley Lubman fra University of California skrev for nyligt i Wall Street Journal, så er der ikke noget som tyder på, at partistaten vil gå væk fra sit politiske og værdibaserede retsvæsen.

»Over tiden vil der måske vise sig en gradvis forbedring, men det værdibaserede system vil fortsætte med at skævvride loven efter reformerne,« mener Lubman.

Så bør Danmark gå ind i sagen om Jørgen Stølsgaard? Passivitet og tavshed er også en accept af det kinesiske system, og kan ikke hjælpe Kina på vej mod egentlige reformer.

De danske virksomheder har også selv et ansvar. Som John Wagner Givens fra University of Oxford skrev i en akademisk artikel fra januar (.pdf), så vil udenlandske virksomheder i sager, der involverer kinesiske myndigheder, forsøge at løse den med udenomsretlige midler og med direkte forhandlinger, fordi de er bange for at støde kineserne.

Det er måske den samme berøringsangst, der gør, at Danmark og de danske virksomheder nødigt går offentligt ud og kritiserer Kina. Men vil den strategi sikre Danmarks og de danske virksomhedernes interesser på lang sigt? Og er der andre danskere, som er eller har været i den samme situation?

Jerome Cohen, der er professor ved amerikanske NYU School of Law, har utallige gange argumenteret for, hvordan menneskerettigheder og business hænger sammen i Kina. Som han skrev i South China Morning Post sidste år, så »er det for egen regning,« hvis forretningsfolk ignorer farerne ved det strafferetlige system i Kina.

Skriv kommentar Add yours ↓

Din kommentar