Bo Xilai og magtkampen: Kinas kommende ni ledere?

Skriv en kommentar
Politik

37f5349b6ae14ccf385 500x316 shkl

Skandalen om Bo Xilai har gjort den kinesiske magtkamp en smule tydeligere. Så hvor er Kina på vej hen?

Kinas bedstefar går på pension. Den 70-årige premierminister Wen Jiabao virker som en rar mand. Han er veltalende og en af de få ledere, der forstår at tale med »laobaixing,« de almindelige kinesere. For eksempel når han går på tv og trøster ofrene for nationale katastrofer som jordskælvet i Sichuan i 2008. Det var her, at han slog igennem som nationens bedstefar og fik øgenavnet »baobao.«

Wen Jiabao er efter ti år som premierminister ved at trække sig. Så hvad er det for et Kina, at han efterlader? Med Wen i spidsen gik Kina fra at være verdens sjettestørste til andenstørste økonomi. Med konstant vækst og verdens største valutareserver på bankbogen i Beijing. Og med en social politik der hev millioner ud af fattigdommen.

Men samtidig voksede skellet mellem rig og fattig. Wen talte om politiske reformer, men det blev aldrig for alvor til mere end det. Der er også stadig problemer med sygehusvæsen, monopoler, miljø, fødevaresikkerhed og en lang række andre områder. Og med sorte pletter som retssikkerhed, hvor det ifølge kritikerne på mange måder er gået tilbage.

• Læs ogsåalle tidligere artikler på Kinablog om Bo Xilai

Det er ikke kun Wen og præsident Hu Jintao, der er på vej væk, når der vælges nye ledere på den fem-årlige partikongres til efteråret. Det gør syv ud af de ni personer, der sidder i Kinas Kommunistpartis Politbureaus Stående Komite. Den lille gruppe er den magtfulde spids i etpartistaten, der reelt bestemmer over alt som ideologi, politik, økonomi, udenrigspolitik, militær og finans.

Derudover er der også andre ændringer som berører hundreder af de øverste i etpartistaten. Det er den største rokade i ti år, og den første hvor en af grundlæggerne af Folkerepublikken Kina, der blev stiftet i 1949, ikke har indflydelse. Præsident Hu Jintao blev udpeget af Deng Xiaoping.

Så vil de nye ledere være i stand til at løse Wen Jiabaos efterladte problemer – hvor er Kina på vej hen?

Det er næsten sikkert, at Xi Jinping til efteråret bliver generalsekretær for partiet, og derefter valgt som præsident til den årlige Folkekongres til maj næste år. Li Keqiang bliver sandsynligvis premierminister.

Derimod er der mere kamp om de resterende syv pladser. Som det efterhånden er gået op for de fleste, der følger Kina blot perifert, så blev Chongqings partisekretær Bo Xilai pludseligt fjernet fra sin post i sidste uge. Hans problemer er ikke nye, men går helt tilbage til februar, som jeg har skrevet om utallige gange her på bloggen og i Berlingske. Der har hele tiden gået rygter om, at han var kædet til korruption, men nu er der dukket et dokument op på internettet, som skulle bekræfte en officiel undersøgelse, skriver blandt andre New York Times.

Når Bo nu for alvor er ude af billedet som kandidat til Politbureauets Stående Komite, så er det en smule tydeligere, hvem der efter alt at dømme får pladserne, siger analytikere.

Men samtidig viser Bo Xilais uventede exit også, hvor utilregnelig kinesisk politik kan være. Der er ingen som reelt ved, hvad der foregår i maskinrummet på Kinas Kommunistparti. Alle bakker op om høje vækstrater, og der er ingen – udover Bo Xilai – der ville risikere deres karriere med store udmeldinger – der er ikke nogen grund til at nævne hans røde kampagne her, for det har jeg gjort så ufatteligt mange gange tidligere – som kunne give et fingerpeg om, hvor de står politisk.

»Kina er styret af et kollektivt lederskab, og Xi Jinping står kun forrest i gruppen af jævnbyrdige,« siger Cheng Li, politisk analytiker ved Brookings Institution i Washington.

Det kan få stor betydning, hvis en person som Guangdongs partisekretær Wang Yang, der i nogen grad er kendt som reformator, får en magtbase. Men dagene med enevældige ledere som Mao Zedong eller Deng Xiaoping er forbi. Sådan har det været siden Hu Jintao indførte et Kina ledet af kollektive beslutninger.

• Læs ogsåKinas røde stjerne: Magtkampen med Bo Xilai giver sjældent indblik i kinesisk toppolitik

Så der vil næppe komme store kursskifter i de næste år. Som Nicholas Bequelin, der er researcher for Human Right Watch, siger til Bloomberg.

»Bo var helt klart for stor en individualist. Hvis han var kommet i Politbureauets Stående Komite, så ville det have åbnet for en ny æra med politisk konkurrence, og det vil partiet ikke have.«

Det blev også understreget fredag i sidste uge, hvor partimagasinet »Søg Sandheden« trykte en tale med Xi Jinping:

»I dag er der nogle, som bliver medlemmer af partiet, ikke fordi de tror på Marxisme og vil hellige sig socialismen med kinesiske karakteristika, men fordi et medlemskab giver dem personlige fordele.«

Så hvem er Kinas kommende ledere og hvad står de for? Det er umuligt at sætte dem ind i en ramme, for, som jeg også har skrevet ufatteligt mange gange tidligere, så foregår kinesisk politik i en sort boks, og der er som sagt ingen, der reelt ved, hvad deres uenigheder går ud på.

Men her er kandidaterne til Politbureauets Stående Komite:

Wang Yang
57-årige Wang er partisekretær i Guangdong, der har 100 millioner indbyggere. På trods af global krise gennemførte han i 2009 reformer for en højteknologisk industri. I 2011 begyndte en kampagne for »Glade Guangdong,« der lægger vægt på eksempelvis miljø og sociale forhold.

Zhang Gaoli
Politi og dommere var korrupte, da Zhang i 2007 kom til Tianjian. Der blev ryddet op og 65-årige Zhang er stadig partisekretær for byprovinsen og de 13 millioner indbyggere.

Wang Qishan
63-årige Wang er vicepremierminister med ansvar for økonomi, og var i 1990erne med til at etablere det kinesiske aktiemarked. Han er tidligere borgmester for Beijing og var med til at gennemføre OL i 2008.

Li Yuanchao
Li var partisekretær Jiangsu provinsen fra 2002-07, og han stod for økonomisk vækst. I dag er 61-årige Li leder af partiets magtfulde organisationskontor, som udpeger topstillinger i parti, stat og statsejede virksomheder.

Liu Yunshan
Den tidligere skolelærer, 64-årige Liu, er leder af partiets propagandaafdeling, og ansvarlig for censur og kontrol med medier og de 450 millioner internetbrugere.

Zhang Dejiang
Den 65-årige Zhang, der har studeret i Nordkorea, afløste i sidste uge Bo Xilai i Chongqing, og hans chancer for at komme i Politbureauets Stående Komite er markant forbedret.

Yu Zhengsheng
Hans bror hoppede af til USA i 1980erne. Men Yu blev reddet af venskabet med Deng Pufang, der er ældste søn af Kinas ikoniske leder Deng Xiaoping. I 2002 kom Yu i Politibureauet. Han er 67 år, og falder for aldersgrænsen på 68 år, så han skal trække sig ved næste partikongres i 2017.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *