Kinesiske film i Vesten: Blockbuster med »socialistiske kerneværdier«?

Skriv en kommentar
Diverse

Kina film plakat gade outdoor

Hvor er det dog uretfærdigt. For nogle uger siden blev der uddelt Oscars i USA, og her var der ingen priser til kinesisk film. Drømmene om en gylden statuette blev knust, skrev Global Times, der er en tabloidavis i Beijing, som ofte minder om en kinesisk papirudgave af amerikanske Fox News.

Hvorfor blev Kina »tilsidesat« på denne måde, spurgte avisen i en leder, og kom med Zhang Yimous »Flowers of War« som eksempel. Uden i øvrigt at nævne, at filmen har britiske Christian Bale i hovedrollen, for han fik tæsk af kinesisk politi, da han besøgte en aktivist og menneskeretsforkæmper, mens han var i Kina for at promovere filmen.

»Flowers of War« handler om massakren i 1937, hvor japanske soldater dræbte titusinder af borgere i Nanjing. Det er en begivenhed, som er mejslet ind i kinesisk historie og politik, og som stadig i dag fører til diplomatiske stridigheder mellem Japan og Kina.

Filmen blev en blockbuster i Kina, hvor den har indspillet over 450 millioner kroner siden premieren i december sidste år. Alligevel var der altså ingen Oscar.

»Filmen forsøgte at præsentere et mere intimt portræt af kinesisk kultur til Vesten, ved at vise en smertefuld episode i kinesisk historie, men anstrengelserne viste sig at være forgæves,« skrev Global Times. Uden dog at overveje, om der kunne være andre grunde til, at den ikke fik en statuette. Som for eksempel at det kunne være en dårlig film.

Læs også – Opsamling: Derfor er Kinas soft power så svag

Eksempelvis mente Wall Street Journal, at »japanerne bliver ensidigt fremstillet som monstre.« Nyhedsbureauet AFP skrev, at filmen var den seneste i en lang række kinesiske film og tv-serier, der »promoverer national sammenhold mod onde Japan.«

»Flowers of War« er et eksempel på problemerne i Kinas filmindustri. Regeringen vil gerne have flere kinesiske film i især de vestlige biografer, for Kina skal styrke sin »soft power.« Altså bruge kultur og kulturindustri til at vinde global indflydelse.

Det har været Kinas politik siden præsident Hu Jintao lancerede det i en tale i 2007. Sidste år fik kulturen også et kraftigt løft, da den seneste femårsplan blev vedtaget. Inden 2015 skal kulturindustrien være en hjørnesten i kinesisk økonomi, og stå for fem procent af bruttonationalproduktet.

Det betyder, at den kinesiske kulturindustri også skal til udlandet for at promovere »socialistiske kerneværdier« og en »harmonisk kultur« samt udbrede traditionel kinesisk kultur.

Lyder det som noget, at man vil se i Vesten? Hvis man skal bruge Oscar-uddelingen som målestok, så er svaret nej. Men vil der så nogensinde for alvor komme kinesiske film på de vestlige fladskærme?

»Jeg tror, at der kommer til at gå mindst et årti, før det bliver normalt med kinesiske film på de udenlandske markeder,« siger Su Mu, der er professor på Film Akademiet i Beijing.

Li Huiqun, der er forsker på Kinas Universitet for Kommunikation i Beijing, mener, at det kommer til at tage mindst et par årtier.

»Der er stor usikkerhed om, hvor kinesisk film er på vej hen. Lige nu er der økonomisk fremgang i Kina, og kulturen er under forandring, også med spørgsmål om, hvordan man øger landets soft power,« siger Li Huiqun.

Der er nu allerede kinesiske film, som kommer til udlandet. Men det er fra små og uafhængige instruktører og producenter, der sjældent kommer udenfor filmfestivalernes kræsne publikum.

Derimod er der ingen store og mere eller mindre statsstøttede film, som er både kommercielle succeser og har den brede indflydelse på et vestlig publikum, som regeringen håber på.

Blandt andet fordi Beijing holder et solidt greb om underholdningsindustrien, hvor censorer skal godkende film og tv-serier, så de har de rette værdier og indhold, der ikke truer Kinas Kommunistparti. Der er grænser for, hvad man kan lave.

Samtidig beskytter Statens Administration af Radio, Film og TV også de kinesiske studier. For eksempel tillader Beijing kun, at der kommer 20 udenlandske film ind på markedet. Vicepræsident Xi Jinping, der forventes at blive Kinas næste præsident, har dog netop lavet en aftale med Hollywood, så der nu kan komme yderligere 14 film ind over grænsen. Et bredere udvalg af udenlandske film ville modne det kinesiske publikum og give større kreativitet i filmindustrien, der står over for store udfordringer.

»Manuskript, plot, teknikker, alt. De kinesiske film halter bagefter på alle områder,« siger Li Huiqun.

Og som Su Mu siger:

»Amerikanske film har fokus på manuskript og fortælling, så de appellerer til publikum, der bliver overraskede og underholdt. I kinesiske film kan man altid forudse, hvad der kommer til at ske,« siger Su Mu.

For kan Beijing, på samme måde som man har gjort med for eksempel infrastruktur og grøn energi, blot hælde milliarder ud over filmindustrien og kulturen, og forvente at kreativiteten så blomstrer?

Nej, sagde den kendte forfatter Feng Jicai for nyligt under et pressemøde i Beijing, da der var politisk topmøde med De To Møder. Han er bange for, at kulturen i Kina blot ender som en overfladisk pengemaskine.

»Det største problem i kulturindustrien er mangel på kreativitet,« sagde Feng Jicai.

Kinas filmmarked
Det kinesiske filmmarked var sidste år på 12,2 milliarder kroner. Det er en vækst på 30 procent i forhold til 2010.

Samtidig åbnede der 800 nye biografer, så der nu er 2.800 biografer med over 9.000 lærreder i Kina.

Den bedst sælgende film var »Transformers: Dark of the Moon« som indspillede mere end 980 milliarder kroner.

I alt havde 791 kinesiske film premierer i 2011. De stod for cirka halvdelen af biografernes indtjening.

Det var især på grund af den bedst sælgende kinesiske film, som var Zhang Yimous »Flowers of War,« der stod for hele 450 millioner kroner.

Top Fem Film i Kina lige nu:
1. Journey 2: The Mysterious Island: Sean Anderson tager på en mission til en mystisk ø, for at finde sin bedstefar.

2. Mission Impossible 4: Bomber i Kreml, atomvåben, eksplosioner, Dubai og en kamp mod uret.

3. Happy Feet 2 I 3D: Mumbles søn Erik forsøger at finde sine talenter, men samtidig dukker en trussel op mod familien.

4. Wo Yuan Yi (Jeg er villig): To elskende slog op med hinanden, da de blev færdige med universitet, fordi de havde forskellige syn på livet. De mødes igen nogle år senere, og da er rollerne byttet om.

5. Tao Jie (Et simpelt liv): Historien om forholdet mellem en tjener, Tao Jie, og hans unge herre, Roger, der vokser op i en rig familie.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *