Fodbold i Kina: Den »gyldne fløjte« skal i fængsel

kommentarer
Diverse

Res01 attpic brief 250x333 shkl Korruption og fodbold hænger sammen i Kina. Og lige nu falder der hårde domme i en af de største sager, der går helt tilbage til 2007.

Selv Lu Jun er blevet indblandet. Han er en af Kinas mest berømte fodbolddommere, der er kendt for sin retfærdighed, som fik kineserne til at kalde ham for Kinas »Gyldne Fløjte.«

Nu skal Lu Jun fem et halvt år i fængsel. For selv Lu er blevet en del af den største skandale i kinesisk fodbold, der går helt tilbage til 2007.

Den drejer sig om millioner af kroner. Den involverer klubejere, forretningsmænd, journalister, dommere, spillere og embedsmænd over hele Kina. Anklagerne lyder især på hasardspil, aftalt spil og korruption. Og dommene er indtil videre gået fra milde straffe og helt op til en enkelt person, der måske bliver idømt dødsstraf.

Kinesisk fodbold er en national vittighed. Det er en sport, som ikke er meget mere populær end for eksempel skiskydning er det i Danmark. Men med Kinas næsten 1,4 milliarder indbyggere er der stadig millioner af fans og dermed også penge i sporten.

De kinesiske fodboldfans er kendte for deres ihærdige opbakning. Men det er svært at finde tilhængere eller eksperter, som for alvor tror på, at Kina er på vej til at spille sig ind på den globale bane i de næste årtier.

Hvordan kunne det gå så galt? Endda for en nation, der hævder at have opfundet fodbolden helt tilbage under Qi staten, der begyndte i 1046 f. Kr. Der er malerier som viser de forskellige kejsere overvære eller spille en slags forløber til fodbold, der blev kaldt for »cuju«. For eksempel er den kraftige kejser Taizu (927-976), blevet foreviget i gang med at lave det, som ligner en tåhyler mod sin premierminister Zhao Pu.

Men »cuju« forblev en sport for eliten og forsvandt igen indtil det rigtige fodboldspil kom til Kina i begyndelsen af det 20. århundrede. Her begyndte selv den 180 centimeter høje Mao Zedong at spille, og han skulle efter sigende have været en glimrende målmand.

Det var dog først cirka 20 år efter Maos død i 1976, at fodbold så småt begyndte at blive populært blandt kineserne. I begyndelsen af 1990erne bliver sporten – som resten af samfundet –langsomt kommercialiseret og reformerne virkede også her, og den første professionelle liga kommer i 1994. Her i midten af 90erne var boldspillet populært i Kina, og havde mange fans. Lokalregeringerne var glade for fodbold, og de bakkede op om klubberne.

Men blot få år efter daler interessen markant. I slutningen af årtiet var kvaliteten af spillet faldet drastisk, og korruption og aftalt spil var udbredt. Både spillere og trænere var tæt knyttet sammen med Kinas Fodbold Association, der i øvrigt også var den samme myndighed, der skulle efterforske enhver form for ulovligheder.

Resultatet blev korruption, aftalt spil og især omfattende hasardspil, som ifølge bogen »Inside Story of Chinese Soccer« skulle løbe op i milliarder. Derfor betød det heller ikke meget, hvis et hold fik en, to eller tre millioner for at tabe. Episoder, hvor spillere på mystisk vis udeblev i forskellige kampe eller spillede bemærkelsesværdigt elendigt, blev almindelige. Lige som kampe, der kunne ende 11-2.

Det fortsatte frem til kvalifikationen vil VM i fodbold i 2006, hvor Kina slog Hong Kong med det påfaldende resultat 7-0. Men hvor kineserne ikke formåede at gå videre, fordi de havde en målscore på et enkelt mål mindre end Kuwait.

Men i 2007 spillede det kinesiske hold Liaoning Guangyuan i Singapore. Rygterne om korruption og aftalt spil fik politiet til at undersøge dem, og trådene førte tilbage til Kina.

Liaoning ligger i det nordlige Kina, og er en provins med over 43 millioner indbyggere. Det var her, i april 2009 at klubbens manager, Wang Xing, blev anholdt. Og det var begyndelsen til en årelang efterforskning og en sag, hvor hundreder er blevet involveret, og hvor indtil videre 60 spillere, dommere, trænere og embedsmænd er blevet tiltalt.

En af dem er Zhang Jiangqiang, som i mindst 12 tilfælde skulle have taget imod bestikkelser for cirka 2,7 millioner yuan (2,4 millioner kroner). Han var leder af den komite under Kinas Fodbold Association, der har ansvaret for dommere. Samtidig var han direktør for statens øverste myndighed for fodbold.

Og det er vigtigt. For en statsansat, der tager imod korruption i den størrelse, risikerer dødsstraf. Derfor arbejder hans advokater i øjeblikket på at overbevise domstolen i byen Tieling i Liaoning om, at han ikke var embedsmand, når han tog imod bestikkelserne fra de otte fodboldklubber. Men han risikerer stadig mindst 15 år fængsel.

Zhang Jiangqiang uddelte også selv bestikkelse, som det ansete magasin Caixin har skrevet blandt andet her og her. I december 2003 bad han en dommer om at påvirke en kamp mellem to klubber i Shanghai. Han spillede så på kampen og delte fortjenesten på 700.000 yuan med dommeren.

Zhang, der stadig venter på sin dom, er en af de centrale personer i sagen. For indtil 2010 var det hans komite i Kinas Fodbold Association, der bestemte hvor mange kampe en dommer fik, hvor høj hans løn blev, og hvor langt op han kunne komme i systemet.

Det var sådan, at man tjente penge. Selv Kinas »Gyldne Fløjte,« som i slutningen af februar blev dømt for at tage imod 710.000 yuan i bestikkelse.

I sidste uge ramte skandalen også fire spillere (ZH) fra Shangai, der blev anholdt og beskyldt for at have været med til at fikse blandt andet finalekampen i 2003. De er anklaget for at tage imod otte millioner yuan for kampene, der blev dømt af den »Gyldne Fløjte.«

Så både efterforskning og retssager fortsætter, og ifølge nogle kinesiske medier begynder den næste retssag i april (ZH).

Er det så det endelige slag, der udrydder korruptionen fra kinesisk fodbold? Nej, siger Wang Zhengxu, der er lektor på China Policy Institute på britiske University of Nottingham. For systemet har ikke ændret sig. Det er fortsat staten, der kontrollerer organisationer og klubber, og dermed er der stadig i dag indbygget politiske problemer og risiko for korruption.

»Man bliver nødt til at skille professionelt fodbold fra staten og myndighederne, så den bliver uafhængig og kommercialiseret og ordentligt reguleret. Og man skal oprette institutioner, der forebygger korruption,« siger Wang Zhengxu. Han har i øvrigt skrevet denne gode artikel om, hvorfor kinesisk fodbold er en pinlig affære.

For i dag er det stadig et politisk system, siger Lin Jian, der er journalist og fodboldkommentator for China Sports Daily.

»Når man en gang har fået magt i organisationen, så sidder man der i lang tid, og samtidig længe nok til at blive korrumperet, for der er ingen overvågning,« siger Lin Jian.

Så dem der sidder i systemet har ingen interesser i at ændre det. Det skal komme fra oven, men måske er der hjælp på vej.

Xi Jinping, der efter alt at dømme bliver valgt som Kinas næste leder til den store partikongres til efteråret, er interesseret i fodbold.

Under en rejse til Tyskland i 2009 lovede Xi reformer af fodboldsystemet, men det står næppe øverst på hans liste, når han bliver præsident for verdens andenstørste økonomi. Men Xi Jinping kan være med til at besætte nogle poster med de rigtige folk, der på den måde kan påvirke systemet.

Men det vil tage lang tid, før Kina for alvor bliver en stormagt i fodbold. Hvor skal talenterne for eksempel komme fra, for ifølge Wang Zhengxu fra Nottingham er der kun omkring 30.000 juniorspillere i Kina. Samtidig har fodbold et ualmindeligt dårligt ry. Fordi mange forældre ser det som en brutal og uciviliseret sport, og på grund af korruption.

»Derfor har mange mistet deres interesse i fodbold,« siger Jin Shan, der er leder af center for sportsstudier på Beijing Academy of Social Sciences. Han tror, at der kommer flere korruptionssager, og at det vil tage flere generationer at få korruptionen under kontrol. Men det er blot en af de mange faktorer, der holder fodbolden nede. Så hvornår bliver Kina en af verdens fem bedste fodboldnationer? Som sportsjournalisten Lin Jian siger:

»Det er meget usandsynligt, at det kommer til at ske.«

:: Tegning fra denne side, der viser, hvodan lovens lange arm slår de sorte gamblere ud af kinesisk fodbold

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

2 Kommentarer

  1. Jonas siger

    Fodbold er lige så populært i Kina som skiskydning er i Danmark. Ok, overdrivelse fremmer forståelsen. Jeg kan medgive dig, at støtten til kinesisk fodbold måske ikke er enorm, men fodbold som sport er da vildt populært. Det skal man ikke have talt med mange kinesere for at finde ud. Det er måske ikke den kinesiske liga, der trækker, men europæisk fodbold har jo helt vildt mange tilhængere i Kina, og man kan snakke fodbold med rigtig mange unge og sågar midaldrende kinesere. Men interessant artikel:)

  2. kinablog siger

    Jep, det er en overdrivelse. Og så alligevel. For eksempel er 30.000 aktive junior spillere er ikke meget ud af en befolkning på næsten 1,4 milliarder. Det er så til gengæld nok til, at der stadig er millioner af kinesiske fodboldfans, som jeg også skriver.

    Omvendt er der jo forskel på aktive udøvere og fans. Men det er ikke som i for eksempel Spanien, hvor man, med endnu en overdrivelse, har svært ved at finde nogen (mænd og drenge), der ikke interesserer sig for fodbold.

    Samtidig, jeg tror også, at fodboldfans er et storbyfænonem i Kina. Mindes ikke rigtigt, at være stødt på begejstrede tilhængere ude i landområderne. Men jeg har ikke set nogen undersøgelser, der bakker det op.

    Så jo, masser af fans i Kina, jeg har også på fornemmelsen, at det bliver stadigt mere populært, men der er lang vej før der kommer fodboldbaner i alle landsbyer, at forældre begynder at sætte deres børn til fodboldtræning, og at der går Linsanity i kineserne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *