Lai Changxing: Kinas mest eftersøgte mand får sin straf

Skriv en kommentar
Erhverv / Politik

201184101947813

Der stod to betjente på hver side af Lai Changxing, og holdt fast i hans arme. Han så lille ud. Han var blevet tynd og næsten skaldet. Lai lignede ikke den mand, der engang var milliardær.

Lai Changxing er symbolet på de vilde 1990ere, hvor Kina åbnede sig mod omverdenen. Alt var tilladt. Alt kunne lade sig gøre.

Lai er historien om det moderne Kina, hvor en analfabet og fattig bondesøn kan kæmpe sig op og bliver milliardær. Lai Changxing er også symbolet på de rige kineseres vilde forbrug og den udbredte korruption.

For noget gik galt for Lai. Måske var det alligevel for meget, da han byggede sit private hus på seks etager, som han kaldte for »Det Røde Palæ«. Måske var der korrupte embedsmænd, som følte, at deres konvolutter var blevet for tynde. Lai blev nødt til at tage sin speedbåd og flygte fra kystbyen Xiamen til Hong Kong.

Lai rejste videre til Canada. Her var han i 12 år, hvor han sammen med sin familie kæmpede mod at blive udleveret til Kina. Men i 2011 gav den canadiske regering efter og sendte »Kinas mest eftersøgte mand« tilbage til Folkerepublikken. Og fredag i sidste uge var den nu 53-årige Lai tilbage i sin hjemby Xiamen, hvor han omringet af betjente stod i en retssal og fik dommen på livsvarigt fængsel.

Historien om Lai Changxing begynder i Fujian provinsen, der ligger ud for Taiwan, hvor han blev født som en ud af otte søskende. Det var en fattig familie, og Lai måtte arbejde som brøndgraver og var også i kort tid i lære som smed. Men Lai ville mere end det, og som 21-årig lånte han 1.500 yuan af sin familie.

Han begyndte med at sælge reservedele til biler, og forretningen forgrenede sig til en systue, et trykkeri og en paraplyfabrik. Millionerne flød ind på Lais bankbog, og i begyndelsen af 1990erne rykkede han også til Hong Kong, hvor han for alvor blev rig af at spekulere i ejendomme.
I midten 1994 dannede han Xiamen Yuahua Group, der var en paraply for så vidt forskellige virksomheder som shipping, tobak, papirprodukter, elektronik og endda et filmstudie. Det gik godt. De næste år tjente Lai over 50 milliarder yuan. Især fordi han også begyndte at importere og smugle andre ting som for eksempel kemikalier, stål, byggematerialer og ikke mindst råolie. Ifølge Oliver August, der har skrevet bogen »Inside the Red Mansion,« stod Lai på et tidspunkt for en sjettedel af al olie, der blev importeret til Kina.

Xiamen var blevet hans kongerige. Lai var en succes. Og det kan man kun blive i Kina, og især i 1990erne, hvis man passer sine forbindelser, hvor gaver som biler, flasker med Hennesy Cognac XO, guldsmykker, smukke kvinder eller en diskret kuvert på det rigtige tidspunkt kunne få folk til at kigge den rigtige vej. Det er regel nummer et.

Regel nummer to er, at man ikke råber højt om sin rigdom. Man er diskret. For succes og korruption hænger sammen, og en seks etager høj bygning er det samme som at gøre opmærksom på det spindelvæv af korrupte embedsmænd og forretningsfolk, der ligger bag en succesfuld frontfigur. Måske var det derfor, at Lai mistede en del af sin opbakning. Folk blev bange. Eller måske blev han for grådig. I slutningen af 1990erne skyldte han 30 milliarder yuan i skat.

Under alle omstændigheder blev resultatet, at den daværende premierminister Zhu Rongji og Kinas Kommunistparti i 1999 sendte hundreder af efterforskere og betjente til Xiamen. Lokale embedsmænd fik forbud mod at forlade både byen og Kina.

Efterforskningen strakte sig over et år. Mere end 300 embedsmænd og forretningsfolk blev straffet. 11 personer fik dødsstraf og blev henrettet i 2000. 73 personer fik livsvarigt fængsel.

Hvor var Lai Changxing? Han var med sin hustru og datter stukket af i en speedbåd til Hong Kong, hvor han havde fået et falsk pas. Derfra flygtede familien videre til Vancouver i Canada.

Han nåede at få mange af sine penge med. Dem stod han og brugte på et kasino ved Niagara Falls i 2000, da han blev arresteret.

I det næste årti kæmpede Lai mod at blive udleveret til Kina. Han ville blive henrettet, hvis han kom tilbage og stod for en dommer, lød hans argument. Godt – og ufrivilligt – hjulpet på vej af premierminister Zhu Rongji, der havde sagt, at Lai »skulle henrettes tre gange.« Det blev han ikke. Efter alt at dømme, fordi den canadiske højesteretsdomstol kun valgte at udlevere Lai sidste år mod en garanti om, at han ikke kunne få dødsstraf.

Var det så en retfærdig retssag? Lai var for længst blevet dømt skyldig i de kinesiske medier, og i Kina er domstolene ikke uafhængige men hører under Kinas Kommunistparti. Og partiet har god grund til at lukke munden på Lai.

Xiamens borgmester, en viceminister for offentlig sikkerhed, en ansvarlig for anti-korruption og utallige andre havde forbindelser til Lai. For eksempel Fujians daværende partisekretær, Jia Qinglin. Han sidder i dag i Politbureauets Stående Komite, og er nu den fjerde mest magtfulde mand i etpartistaten Kina. Dengang i 1990erne stod hans hustru, Lin Youfang, i øvrigt også i spidsen for den lokale handelsorganisation. Provinsens daværende guvernør hed også Xi Jinping. Og han står til at blive udnævnt som Kinas næste præsident, når der til efteråret holdes den fem-årlige partikongres i Beijing.

»Jeg har ikke nogen god familiebaggrund. Jeg bliver nødt til at gøre alting selv. Det er sådan, at man får respekt. Jeg har aldrig været nærig med mine penge,« har Lai tidligere sagt i et interview. Men han har ikke udtalt sig om dommen. Ville han mon fortryde?

»Dengang var der mange andre, der gjorde det samme som mig. Hvis jeg kunne gå tilbage, så ville jeg gøre det samme igen,« sagde Lai Changxing i et interview med det statslige CCTV i 2009.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *