Statsbesøg: Derfor kommer Kinas præsident Hu Jintao til Danmark

Skriv en kommentar
Politik

W020091008502174379728
Den kinesiske præsident Hu Jintao kommer til Danmark om et par uger, hvor han stopper i København før han rejser videre til Mexico og Rio+20 topmødet.

Men hvorfor interesserer Hu Jintao, der er præsident for en nation med 1,4 milliarder indbyggere, sig for et lille land, hvor der kun bor 5,5 millioner mennesker. Betyder besøget overhovedet noget for Kina?

»Det her er så absolut et vigtigt besøg for kineserne,« siger Marc Lanteigne, der er Kina-ekspert på University of Wellington i New Zealand.

Professor Shi Yinhong, der er ekspert i international politik på Renmin University i Beijing og rådgiver for den kinesiske regering, er enig:

»Forholdet mellem Kina og Danmark er måske ikke det mest betydningsfulde i verden, men det bliver vigtigere, og det ved begge lande. Kina lægger i dag stadigt større vægt på forholdet til Danmark,« siger Shi Yinhong.

• Læs også – Kinas magtfulde mænd: De kommer med Hu Jintao til Danmark

Der er især to grunde til, at den 69-årige Hu Jintao vælger at besøge Danmark.

For det første vil Hu gerne vise, at Kina er interesseret i europæisk politik. Beijing lægger stor vægt på forholdet til Europa, og man er opmærksom på debatten om euroen og den europæiske krise.

Det er forståeligt. For samhandlen mellem Kina og Europa forventes at nå helt op på 3.700 milliarder kroner i år. Det er det højeste niveau nogensinde.

»EU er Kinas største handelspartner, og det er ikke i Kinas interesse at have et Europa med en usund økonomi,« siger Wenran Jiang, der er lektor på det canadiske University of Alberta, og som blandt andet forsker i Kinas globale indflydelse.

Kina kunne eventuelt bruge sine astronomiske valutareserver på næsten 19.000 milliarder kroner på at hjælpe Europa gennem krisen. Men kineserne vil ikke ses som en redningsmand, der som sidste udvej kommer og hælder en pose penge ned over Europa, siger analytikere.

Et skøn går på, at Kina allerede i dag har investeret cirka en fjerdedel af valutareserverne i europæiske statsobligationer. Så besøget i København skal også forsikre Kina om landets investeringer, og at de penge, som kineserne nu måtte assistere Europa med, også vil blive brugt fornuftigt og effektivt. Hu Jintao og kineserne har en bred interesse i Europa, og de er interesserede i at lytte til andre end blot Tyskland og Frankrig, siger analytikere.

• Læs også – Fjern og usynlig: Portræt af Kinas præsident Hu Jintao

Når Hu Jintao lander i København er det også en del af en kinesisk charmeoffensiv mod Skandinavien. Det er den anden grund til det danske besøg.

»Kina forsøger at få opbakning fra de nordiske lande til sin ansøgning om at få status som permanent observatør i det Arktiske Råd. Så det er ikke et tilfælde at først Island og så Sverige og nu Danmark får højtstående besøg fra Kina,« siger lektor på University of Cantebury, Anne-Marie Brady, der blandt andet forsker i kinesisk politik og Kinas rolle i Arktis.

I slutningen af april var premierminister Wen Jiabao på europæisk besøg, hvor han først besøgte Island og Sverige og derefter Polen og Tyskland.

Den globale opvarmning får i de kommende år isen omkring Nordpolen til at smelte, så der åbner sig nye skibsruter, som forkorter transporttiden mellem Kina og Europa.

Endelig er Kina også voldsomt interesserede i de mange mineraler i området, som også anslås at rumme ti procent af verdens uopdagede oliereserver.

Kina har haft fire ekspeditioner til Grønland og Arktis. Kineserne har også en forskningsstation på Svalbard i Norge og har bygget isbryderen »Xue Long,« der betyder »Snedragen.«

Kineserne vil kort sagt have indflydelse i Arktis, og det kan Beijing begynde at få gennem en plads som permanent observatør i Arktisk Råd. Men nordmændene kan spænde ben for det projekt, for forholdet mellem Kina og Norge har været nedfrosset siden professor Liu Xiaobo fik Nobels Fredspris i 2010. Derfor er der brug for opbakning fra Island, Sverige og Danmark.

Er det så eurokrisen eller Arktis, der kommer til at stå øverst på dagsordenen i København?

»Begge er vigtige. Det arktiske spørgsmål er mere langsigtet, og problemerne i eurozonen handler om de næste to måneder, som Kina vil sørge for at være helt opdaterede på,« siger Marc Lanteigne fra University of Wellington.

Faktaboks – Nogle af de vigtigste besøg fra Kina

1978
Vicepremierminister Gu Mu bliver den første højtstående politiker fra Folkerepublikken Kina, der besøger Danmark.

1984
Den reformvenlige premierminister Zhao Ziyang kommer som det første kinesiske statsoverhoved til Danmark.

1992
Vicepremierminister Zhu Rongji, der er en af Kinas mest fremtrædende politikere, og premierminister fra 1998-2003.

1994
Li Ruihan, medlem af det lille men magtfulde Politbureauets Stående Komite, der er den mest betydningsfulde politiske inderkreds i kinesisk politik.

1995
Li Peng er den andenmest magtfulde politiker i Kina i 1990erne og premierminister fra 1988-1998.

1998
Vicepremierminister Li Lanqing mødes med blandt andre Dronning Margrethe. Et tegn på forbedring af forholdet efter at Danmark fremsatte resolution mod Kina i FN.

2000
Vicepremierminister Wu Yi, kendt som Kinas »Jernkvinde,« har blandt andet været ansvarlig for Kinas økonomi og været på Times liste over verdens 100 mest magtfulde personer.

2002
Zhu Rongji besøger igen Danmark men denne gang som premierminister, hvor han mødes med daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

2004
Wu Bangguo, daværende formand for det kinesiske parlament, besøger Danmark. Han er i dag formand for Politbureauets Stående Komite og dermed lige under præsident Hu Jintao og før premierminister Wen Jiabao.

2009
Den tredje mest magtfulde mand i Kina, premierminister Wen Jiabao, er til klimakonference i København.

2011
Udenrigsminister Yang Jiechi mødes med sin danske kollega Villy Søvndal.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *