Fjern og usynlig: Portræt af Kinas præsident Hu Jintao

Skriv en kommentar
Politik

Hu jintao Han har været præsident for Kina i ti år. Men han er stadig et mysterium. Så hvem er Hu Jintao, der kommer til Danmark i næste uge?

Den otte-årige pige, Songtian Haoji, kiggede op på manden foran hende.

»Hvorfor ville du være præsident?,« spurgte hun.

Det var i 2008. Kinas præsident Hu Jintao var på officielt besøg i nabolandet Japan, og her kom han blandt andet forbi en kinesisk skole, hvor den lille Songtian stillede ham det store spørgsmål. Der bredte sig en noget nervøs latter i klasselokalet, før han svarede.

»Jeg ville ikke selv være præsident. Det var folket i hele landet, der valgte mig, og ville have mig som præsident. Jeg ville ikke skuffe hele landets befolkning,« sagde Hu Jintao.

For Hu Jintao er Kinas øverste leder. Men der er ingen demokratiske valg med stemmebokse og valglister i Kina. De er unødvendige, lyder argumentet fra Kinas Kommunistparti. For partiet repræsenterer folket – partiet er folket.

Derfor er det heller ikke titlen som præsident, der er Hu Jintaos vigtigste. Det er den som generalsekretær for Kinas Kommunistparti. Det er her, at den virkelige magt ligger i et-partistaten Kina.

• Læs også – Statsbesøg: Kinas præsident Hu Jintao kommer til Danmark

Så hvad ved vi om den 69-årige mand, der i ti år har stået i spidsen for verdens andenstørste økonomi og de 1,4 milliarder mennesker, der bor i det, som er en af de mest magtfulde nationer på kloden?

»Intet,« siger David Kelly fra konsulentbureauet China Policy i Beijing.

Hu Jintaos forgængere fra Mao Zedong over Deng Xiaoping og op til Jiang Zemin var langt mere offentlige personer. Hu er derimod ekstremt privat og har en personlighed, der ligger i grænseområdet mellem usynlig og kedsommelig.

»Vi aner ikke, hvem han er som person. Det kan godt være, at han rent privat er dynamisk, jeg tvivler på det, men vi ved det ikke,« siger David Kelly, der også er professor i Kinastudier og tidligere tilknyttet University of Technology i Sydney.
Forskellen mellem Hu Jintao og en politiker som for eksempel den amerikanske præsident, Barack Obama, er enorme.

Obama har brugt internettet under både valgkampagne og som præsident. Men det var først den 20. juni 2008, at en kinesisk statsleder chattede med landets borgere. Hu Jintao var på Renmin Ribao (Folkets Dagblad), der er partiets officielle talerør, for at fejre avisens 60 års jubilæum. Her stod han og tog imod spørgsmål. Der dog var printet ud på forhånd, så han selv kunne vælge dem. Og i øvrigt uden at røre et tastatur, for han dikterede svarene til sine »wangmin pengyoumen« eller »internet venner.« Det hele tog fire minutter.

Men selvom Hu Jintao både som privatperson og politiker er fjern, kan man godt sige noget om manden, der for alvor begyndte sin karriere i partiet i marts 1989. Her stod han som 46-årig og var partisekretær – en titel der i Kina står over posten som guvernør – for Tibet, hvor der var udbrudt massive optøjer i hovedstaden Lhasa. Dem slog han ned. Omkring 200 personer blev dræbt og tusinder arresteret.

Det blev den centrale begivenhed, der skød hans karriere i gang, og fik partiet til at vælge ham som generalsekretær i 2002 og som præsident i 2003.

Her begyndte et årti, hvor Kinas økonomi voksede og hvor den mest folkerige nation på Jorden igen så småt begyndte at træde ind i global storpolitik. Og jo, det var med Hu Jintao som generalsekretær, men han var først og fremmest en opsynsmand og bestyrer.

»Han er ikke en leder, der har store strategiske anskuelser og som udtænker langsigtede strategier,« siger professor Steve Tsang, der er leder af China Policy Institute på det britiske University of Nottingham.

»Han er en forsigtig, omhyggelig og velovervejet leder. Han er meget fokuseret på, hvad der skal ske, og han er beslutsom og gør, hvad der kræves,« siger Steve Tsang.

• Læs også – Alle artikler om Bo Xilai og magtkampen i partiet

Hu Jintaos ti år blev præget af begivenheder, som man ikke kunne planlægge eller forudse. Og han gjorde »stabilitet« til hovedtema i et-partistatens politik. For en af de uforudsete begivenheder var Jasminrevolutionen. Den nåede aldrig til Kina. Siden 2009 er tusinder af advokater, forfattere, akademikere og andre er blevet arresteret, forfulgt eller chikaneret. For selvom der er interne magtkampe i partiet, så er Hu Jintao og de andre ledere enige om, at partiets overlevelse er det vigtigste.

Generelt har kineserne og de kinesiske virksomheder i de seneste ti år fået langt mere frihed, siger Steve Tsang, der bruger analogien om Kina som et fuglebur.

»Det er blevet større. Men det er stadig et fuglebur, og inde i det er der dukket flere små bure op,« siger Steve Tsang.

De politiske reformer er standset, censuren taget til og menneskerettighederne forværret. Hu Jintao træder tilbage til efteråret, hvor partiet holder sin fem-årlige partikongres, så hvad er det for en arv, at han efterlader sig? Ved første øjekast er Kina blevet stærkere og mere stabilt. Men de grundlæggende problemer, som også var her for ti år siden, de er her stadig, siger Steve Tsang.

»Økonomien er i ubalance, de sociale skel er vokset og der er mere korruption. På bundlinjen er det værre,« siger Steve Tsang.

Hu Jintao – blå bog

• Født i 1942 Jiangsu provinsen i byen Taizhou, der ligger ved Yangtze floden

• Familien handlede med the og var relativt fattige

• Blev ingeniør fra det prestigiøse Tsinghua Universitet i Beijing i 1965

• Blev også medlem af Kinas Kommunistparti i midten af 1960erne

• Mødte sin hustru, Liu Yongqing, der også kommer til Danmark, på universitetet

• Får sin første stilling i partiet i Gansu i 1973

• I begyndelsen af 1980erne flytter han til Beijing for at studere på partiskole

• 1988 bliver Hu partisekretær for Tibet

• Massive protester i Tibet i 1989, som Hu Jintao slår ned

• Kort før sin 50 års fødselsdag bliver han som den yngste forfremmet til Politbureauets Stående Komite, der er den mest magtfulde instans i Kina

• Hu bliver vicepræsident for Kina i 1998

• Hu Jintao bliver generalsekretær for Kinas Kommunistparti i 2002

• I 2003 bliver Hu udnævnt til præsident

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *