Menneskerettigheder i Kina: Begik Li Wangyang selvmord?

Skriv en kommentar
Politik

Li wangyang doed 250x198 shkl Der er massive problemer med menneskerettighederne i Kina. Hævntogt mod blind advokats familie, selvbrændinger i Tibet, tåregas mod børn i Xinjiang – og nu et mystisk dødsfald, der dukkede op i onsdags.

Li Wangyang begik selvmord. Det er den officielle forklaring. Men hvordan kunne han hænge sig, når han stod med begge sine fødder på gulvet?

Onsdag døde en af Kinas mest kendte aktivister under mystiske omstændigheder. Familien forlanger en obduktion, og det samme gør tusinder af kinesere, der i går skrev under på en underskriftsindsamling på internettet.

Aktivisten Li Wangyang var med i demonstrationerne på Tiananmen (Den Himmelske Fredsplads) i 1989. Han har siddet fængslet i 21 år.

Han var blind, døv og havde vanskeligt ved at gå. Problemerne kom efter tortur i de mange år i fængslet, så da Li Wangyang blev løsladt sidste år, blev han indlagt på et hospital i Shaoyang i Hunan provinsen. Myndighederne overvågede ham 24 timer i døgnet. Men onsdag blev han fundet død på sin hospitalsstue, og familien tror ikke på forklaringen om selvmord.

• Læs også – Alle artikler med emnet menneskerettigheder

»Vi så hans krop, der stadig hang ved vinduet og med hans to fødder, der stod på gulvet,« siger Li Wangyangs svoger, Zhao Baozhu, ifølge organisationen Human Rights in China. Derfor forlanger familien nu at få en obduktion. Det samme gør cirka 3.600 personer, der indtil videre har skrevet under på en underskriftsindsamling på internettet. Det er blandt andre akademikere, advokater, forfattere og den kendte kunstner Ai Weiwei samt aktivisten Hu Jia, der har været i spil til Nobels Fredspris.

Li Wangyangs dødsfald kommer kort tid efter den blinde advokat Chen Guangcheng flygtede fra myndighederne i landsbyen, hvor han havde siddet i ulovlig husarrest i 19 måneder. Efter at være blevet løsladt fra fire års fængsel.

Chen Guangcheng havde blandt andet afsløret myndighederne i at lave tvangsaborter og tvangssterilisere op mod 7.000 kvinder.

Chen er i dag i New York, hvor USA og Kina har lavet en aftale om, at han studerer på et universitet. Flere af hans familiemedlemmer er dog stadig i landsbyen Dongshigu, der ligger i Shandong provinsen. Her er myndighederne gået på hævntogt mod blandt andre Chens nevø, Chen Kegui, der er anklaget for mordforsøg. Og Chen Keguis advokater aner ikke, hvad der sker med ham.

»Vi har ikke lov til at se ham,« siger advokaten Ding Xikui.

• Læs også – Alle artikler om Chen Guangcheng

Det er blot eksempler på de store problemer, der er med menneskerettigheder i Kina, som der er bred enighed om er blevet markant forværret siden 2008.

»En sag som Chen Guangchengs er et godt eksempel på, hvordan menneskerettighederne har det i Kina lige nu. Den viser, at der ikke er nogen lov og orden,« siger den fremtrædende menneskeretsforkæmper, Teng Biao, der er lektor på University of Politics and Law i Beijing.

Men der er dog lyspunkter, siger Teng Biao.

»Objektivt set er det blevet langt nemmere at være advokat i Kina i dag. Undtagen for menneskeretsadvokater. De er altid i frontlinjen og altid i fare,« siger Teng Biao.

For Kinas Kommunistparti og et-partistaten har monopol på magten og vil ikke udfordres. Generelt har kineserne dog fået langt mere frihed i de seneste ti år, hvor Hu Jintao har været præsident, siger Steve Tsang, der er leder af China Policy Institute på det britiske University of Nottingham. Men kun hvis man holder sig inden for rammerne.

»Man kan sammenligne Kina med et fuglebur. Det er blevet større over de seneste ti år. Men det er stadig et fuglebur. Og samtidig er der dukket flere små bure op,« siger Steve Tsang.

Blandt andet altså mod advokater. Især siden foråret 2011, hvor myndighederne systematisk har forfulgt, chikaneret og arresteret kritikere, forfattere, journalister og akademikere. Og personer som Chen Kegui, der blot er i familie med en kritiker.

Samtidig er der også etniske spændinger. Mindst 37 personer har lavet selvbrændinger i Tibet og tibetanske områder i kinesiske provinser siden marts sidste år.

Situationen i Tibet minder om den i Xinjiang, der ligger på grænsen til blandt andet Afghanistan og Pakistan. For eksempel blev mindst 200 dræbt og over 1.700 såret i sammenstød i juli 2009.

Der er konstante sammenstød. Onsdag angreb kinesiske myndigheder en skole, hvor mindst 12 børn blev såret. Ifølge statslige medier brugte politiet tåregas mod de i alt 54 børn, der er i alderen 6-10 år, og som alle gik på en »illegal skole.«

• Læs også – Urolighederne i Xinjiang 2009

Derfor opfordrer Phelim Kine, der er senior researcher for Human Rights Watch i Asien, Danmark til at være mere åben i kritikken.

»De seneste ti år har flere vestlige regeringer ført dialogen med Kina ind bag lukkede døre. De gør det fordi det er bekvemt, og fordi de har en illusion om, at det vil hjælpe deres bilaterale forhold med Kina finansielt og økonomisk. Men det fremmer ikke regeringernes mål,« siger Phelim Kine.

Der bør derimod være en kombination af en åben og lukket dialog.

»Faktum er, at det stille diplomati ikke virker længere. Derimod kan man jo se, at den kinesiske regering reagerer på en kombinationen af det stille diplomati og en åben dialog,« siger Phelim Kine.

Menneskerettigheder og retsvæsenet forringes og dermed er det også en trussel mod for eksempel dansk erhvervsliv og danske interesser i Kina, siger Phelim Kine.

»Menneskerettigheder bør kædes sammen med det bredere forhold mellem Kina og Danmark. Menneskerettigheder er ikke bare et teoretisk spørgsmål, det handler derimod om helt konkrete problemer og personer. Og den danske regering bør nævne personsager som Chen Kegui, der er udtryk for den generelle udvikling«, siger Phelim Kine.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *