Li Wangyang: Menneskerettigheder og Hu Jintaos »gyldne år«

20120607 2012 06 06 lwy 2011 250x226 shkl Det er ikke kun Kinas første kvindelige astronaut, der om få dage bliver skudt ud i rummet. Det er også nationens stolthed, der sidder ved siden af hende i spidsen på den 500 ton tunge raket, som lige nu står på Jiuquan rumcentre i det nordvestlige Kina.

For den »Lange March-2F,« som raketten hedder, er et af symbolerne på de ti år, hvor Hu Jintao har været præsident for Kina. Det har været »gyldne år.« Og Kina er tæt på at blive en »stærk nation.«

Det mener Folkets Dagblad, der er Kinas Kommunistpartis officielle medie. Artiklen, der er en hyldest til Hu Jintao (ZH), er krydret med fotografier af blandt andet rumfartøjer, den olympiske stadion »Fuglereden« og højhastighedstog.

Og der er måske en grund til, at partiet er begyndt at hamre den slags artikler (ZH) ud i de statslige medier. Til efteråret er der partikongres, og det er en del af den største politiske rokade i Kina i ti år, hvor blandt andet Hu Jintao træder tilbage som generalsekretær for partiet.

Det skulle have været en massiv fest, hvor kommunistpartiet fejrede sig selv og fortalte de 1,4 milliarder kinesere, hvorfor der kun er et enkelt parti i landet. Men på det sidste er der kommet alvorlige buler i den gyldne lak.

Ved den sidste partikongres i 2007 sagde Hu Jintao i en tale, at »magt skal udøves i dagslys.« (ZH) Året efter stod han også til en pressekonference før De Olympiske Lege og lovede, at Kina ville gennemføre »omfattende« reformer af blandt andet det politiske system.

• Læs også - alle tidligere artikler med emnet Bo Xilai

Er det så sket? Nej. Et af eksemplerne er den politiske skandale med Bo Xilai i centrum. En ambitiøs politiker, der gik efter en toppost i partiet. Men som i dag sidder i husarrest, og hvor hans hustru er indblandet i mordet på en britisk forretningsmand. Det er en skandale, som har udstillet krisen i toppen af partiet, og kineserne venter på næste afsnit, når retssagerne mod parret engang begynder.

De seneste måneder har et-partistaten også forsøgt at bekæmpe den blinde advokat Chen Guangcheng. En mand, der blandt andet afslørede de lokale myndigheder i Shandong i systematisk at tvangsterilisere tusinder af kvinder. Chen kom fire år i fængsel. Blev løsladt. Og blev så sat i ulovlig husarrest i mere end halvandet år, før det lykkedes ham for nogle uger siden at flygte til den amerikanske ambassade i Beijing. Det var først efter en del diplomatisk fodslæberi, at centralregeringen gav ham tilladelse til at rejse til USA.

Derefter gik de lokale myndigheder i Shandong på hævntogt efter Chens familie, og hans svoger er nu tiltalt for mordforsøg. Hans advokater kan ikke komme i kontakt med ham.

Nu er der så kommet endnu en dårlig sag for partiet, for i sidste uge døde den 62-årige Li Wangyang under mystiske omstændigheder. Han var en aktivist, der efter demonstrationerne på Tiananmen i 1989 brugte 21 år i fængsel.

• Læs også - Menneskerettigheder i Kina: Begik Li Wangyang selvmord?

Han blev løsladt sidste år, og straks efter indlagt på hospital, fordi han havde alvorlige men efter tortur, der havde gjort ham blind, døv og gangbesværet. Han var konstant overvåget af myndighederne, mens han var indlagt.

Officielt døde han onsdag i sidste uge på grund af selvmord. Men det tror familien ikke på. Hvordan kunne han hænge sig i et vindue, hvor han også stod med fødderne på gulvet, spørger de.

Fredag lavede myndighederne en obduktion af Li, men det var på trods af familiens protester, der ville have sikret en uvildig undersøgelse. Det bekræftede et par organisationer, som jeg talte med i weekenden.

Og lørdag blev Li – igen på trods af familiens protester – kremeret af myndighederne. Det er der dog stadig tvivl om. Derimod er der ikke tvivl om, at myndighederne har lagt pres på Li’s familie og aktivister, der er interesseret i sagen, som China Human Rights Defenders, der er en organisation fra Hong Kong, skriver i dag tirsdag:

Among several activists taken away by national security officers on June 9, dissident Zhu Chengzhi (朱承志) was given a 10-day detention—on a charge of “disturbing social order”—after reportedly refusing to sign a guarantee promising to no longer question the circumstances around Li’s death, which authorities have said was the result of suicide. Other activists seized that day are now under soft detention at home, and the whereabouts of at least one more, Zhou Zhirong (周志荣), are unknown at the time of writing.

Sagen om Li er naturligvis censureret på internettet og medier i Kina, men tusinder af fremtrædende kinesere – blandt andre Ai Weiwei – har skrevet under på en underskriftsindsamling, hvor de kræver en efterforskning af dødsfaldet.

I Hong Kong, der er en tidligere britisk koloni, var der søndag stor demonstration med flere tusinder, som forlangte en undersøgelse.

Systemetatisk forfølgelse af advokater, akademikere, forfattere; Liu Xiaobo i fængsel; Liu Xia, Liu Xiaobo’s hustru, forsvundet og i husarrest; mindst 12 personer stadig i fængsel efter demonstrationerne på Tiananmen i 1989; mindst 37 selvbrændinger i Tibetetanske områder i det seneste års tid; konstante sammenstød i Xinjiang provinsen; stigende censur på internettet og indskrænkning af ytringsfriheden; og så videre. Blot eksempler.

Menneskerettighederne er blevet markant forværret i Kina siden 2008, hvor de politiske reformer også har stået stille. Og det er folk som Li Wangyang, Chen Guangcheng og de tusinder af kvinder, der er ved at blive symboler på Hu Jintaos »gyldne år.«

:: Foto fra Human Rights in China med en ven og Li Wangyang kort før hans død

Skriv kommentar Add yours ↓

Din kommentar