Hu Jintao i Danmark: Kina i ti tal

Skriv en kommentar
Politik

Beijing byggeplads spirit kampagne 500x375 shkl

De seneste årtier har Kina gennemgået enorme forandringer. Men hvem er de 1,3 milliarder kinesere, og hvad er det for et Kina, som præsident og generalsekretær Hu Jintao står i spidsen for? Her er ti tal, der kommer rundt om Folkerepublikken.

6
Partiet. Kinas Kommunistparti har i dag over 80 millioner medlemmer. Det er cirka seks procent af hele befolkningen. Partiet blev grundlagt i et lille hus i Shanghai i 1921, og på det tidspunkt var der kun cirka 15 kommunister i hele Kina. Dengang var kommunistpartiet blot et af flere partier og grupper, der var i opposition til Chiang Kai-sheks Nationalistparti og de mange krigsherrer, der kæmpede om magten over Kina efter kejserriget var faldet fra hinanden i 1911.

9
Et-partistat. Det er et langt navn, men det er værd at lægge mærke til. For det er de ni mest magtfulde mænd, der sidder her i Kinas Kommunistpartis Politbureaus Stående Komite. Det er dem, der bestemmer over Kina. Nummer et generalsekretær og præsident Hu Jintao. Dernæst kommer Wu Bangguo. Så premierminister Wen Jiabao. Og hele vejen ned til nummer ni i rækken, hvor man finder Zhou Yongkang, som har ansvaret for propaganda og Kinas interne sikkerhed.

55
Befolkning. Hakka, Jingpo, Tajik, Dong, Li, Dai og så videre. Der er 55 etniske grupper i Kina, der er anerkendt af staten. Den største af dem er han-kineserne, som officielt udgør omkring 90 procent af befolkningen. Resten er folkeslag, der de seneste cirka 350 år er kommet ind under først Qing-dynastiet og senere Folkerepublikken Kina. En af minoriteterne bor i den autonome region Xinjiang. Den dækker cirka 1/6 af Kinas område, men her bor kun lidt under 22 millioner mennesker. Cirka 45 procent af dem tilhører de muslimske uighurer. Der er ofte spændinger og sammenstød mellem dem, han-kinesere og myndighederne. En anden minoritet med lignende problemer er tibetanerne.

1
Familie. Kommunistpartiets formand, Mao Zedong, mente, at Kina blev stærkere, jo flere indbyggere der var. Blandt andet derfor var der en eksplosion i børnefødsler i 70erne og 80erne. For at dæmme op for befolkningsvæksten, der tappede landets ressourcer, blev der efter 1979 gradvist indført det, som i Vesten kendes som et-barnspolitikken. Det betyder, at de fleste han-kinesere højst må få et barn. Men der er mange undtagelser. Nogle gange må han-kinesere i landområder få to børn. Og de etniske minoriteter er for det meste helt undtaget.

21.200
Historie. Den Kinesiske Mur er ikke et enkelt og langt bygningsværk, der går fra A til B. Det er en serie af fæstningsværker og mure, der strækker sig over cirka 10.000 kilometer, og som man begyndte at bygge under Ming dynastiet i 1368-1644. Troede man. I sidste uge offentliggjorde kinesiske forskere, at der var fundet nye dele af muren. Den er nu cirka 21.200 kilometer lang, og de ældste dele går tilbage til cirka 500 f.kr. Eller gør den? Kinas Kommunistparti har gennem årtier opbygget en myte om, at den kinesiske civilisation har 5.000 års ubrudt historie. De nye fæstningsværker og mure er fundet ved grænserne til Rusland og Nordkorea samt i den vestlige Xinjiang provins og forstærker partiets historiefortælling.

680.000.000
Urbanisering. Den kinesiske drøm. I 1949 var der kun cirka ti procent af kineserne, der boede i byerne. Resten levede på landet. Det var blandt andet på grund af hukou-systemet, som nærmest stavnsbandt kineserne til deres arbejdspladser og hjembyer. Man kunne ikke bare flytte eller rejse rundt. Men i 1990erne blev der lempet på reglerne, og kineserne fik smag for byliv, kultur, karriere og at tjene penge. Og i 2012 boede der for første gang i Kinas historie flest i byerne – nemlig 51,3 procent af befolkningen.

200.000
Lov og orden. I 1979 var der kun 5.500 advokater i hele Kina. I dag er der omkring 200.000. Kina har været igennem enorme juridiske reformer i de seneste tre årtier, der har givet kineserne langt flere borgerrettigheder og mere beskyttelse end nogensinde før. Men de seneste år er reformerne gået i stå, og Kina er langt fra at være en retsstat. Domstolene er politiske, der er udbredt korruption og magtmisbrug i politiet, der ofte krænker kinesernes rettigheder.

300.000.000
Medier og kommunikation. Den mest populære af de mange kinesiske mikroblogs, der ofte er en mellemting mellem Facebook og Twitter, hedder Sina Weibo, og den har 300 millioner brugere. Her bliver der talt om alt fra sladder til demokrati, og der er ofte en både åben og vild debat. Men de små blogs er sværere at censurere end TV, radio og blade, og derfor er de blevet en trussel mod staten. Så censuren vokser. Som for eksempel i marts, hvor historien om en Ferrari, der kørte galt i Beijing, blev censureret på mikroblogs og i alle medier. Måske fordi skellet mellem rig og fattig vokser i Kina, og er blevet et af de mest politisk følsomme emner lige nu.

2008
Miljø. Fy. Stop det. Den amerikanske ambassade i Beijing måler luftforureningen, og sender det automatisk ud på Twitter hver time døgnet rundt. Det har de gjort siden 2008. Men kineserne bliver mere bevidste om miljøet, og at luftforureningen i kinesiske er massiv. Det har fået flere til at spørge om, hvorfor Kinas officielle målinger altid er markant pænere end amerikanernes. Og i sidste uge langede den kinesiske centralregering ud efter amerikanerne. Deres målinger er ulovlige, lød det, og det skal stoppes. Men det får ikke den grå dis til at lette over byerne – som en kineser skrev på internettet: »tror regeringen vi er blinde?«

120.000.000
Sundhed. Bedre økonomi. Dårlige helbred. Kinas økonomi er vokset med cirka ti procent om året, siden reformerne begyndte i 1979. Det har fået velfærdssygdomme, der var stort set ukendte før reformerne, til Kina. I dag er der for eksempel 90 millioner kinesere med sukkersyge. Hjertesygdomme, kræft og netop sukkersyge er nu blevet så stor en trussel, at det truer økonomien. Der har været store sundhedsreformer i de seneste år, men der er stadig enorme problemer. For eksempel med rygning. Der bliver flere rygere, og tobaksfirmaerne hører under et statsligt monopol, der havde en omsætning på 1.000 milliarder yuan (1.000 milliarder kroner) i 2010.

:: Og så en stor hilsen til Yu Hua, der har skrevet den fantastiske bog “China in Ten Words” – som jeg før har anbefalet, så læs den – og som overskriften ret indlysende er inspireret af

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *