Vandproblemer i Kina: Ørken-søens sidste fisker

Skriv en kommentar
Miljø

Vand miljoe problemer kina Søerne forsvinder, vandet er giftigt og byerne synker. Kina står overfor en enorm vandkrise.

Det ved en mand som Zhan Yu. Han er fisker, men han har ingen båd. Han har nu heller ikke brug for den, for her er ingen fisk. Og snart er her heller ikke nogen sø.

»Om ti år er hele søen forsvundet, hvis det fortsætter på samme måde som nu. Lokalregeringen aner ikke, hvad de skal gøre,« siger den 58-årige Zhan Yu, der sidder på sit værelse på fiskefabrikken, hvor han har boet hele sit liv. Engang var her 40 fiskere og deres familier, men de er for længst flyttet. Zhan er den sidste fisker.

Hongjiannao er en sø, der ligger i ørkenen på grænsen mellem de nordkinesiske provinser Indre Mongoliet og Shaanxi. Det tager flere timer at køre fra den nærmeste storby og ud ad de hullede og støvede veje mod det, som engang var Kinas største ørken-sø.

Det er et landskab, der bliver brugt. Langs vejene ligger der spredte huse, bondegårde, grusgrave, kraftværker og tomme fabriksbygninger. Overalt er der stiger, stakke dækket af presseninger, transportbånd, stabler af brænde, stakke af mursten samt maskiner, der står og ruster ude under grenene på de spredte træer.

Her ligger en »Zhongguo Shiyou« benzinstation, hvor en mand går med en riskost og fejer mellem standerne. Nogle beskidte hunde løber rundt i mudder, der er sort af kulstøv. På en parkeringsplads foran en automekaniker holder der en trehjulet traktor, hvor der ligger et enormt svin fastspændt på ladet.

Mange af vejene heroppe er brede, for der skal være plads til de store Dong Feng – »Østenvind« – lastbiler, der kører med kul, tømmer og cementrør på de lange ladvogne. Men hvis man drejer ned ad en lille vej kommer man til Shenmu Amts Hongjiannao Produktions Arbejdsenhed, der er det snørklede og officielle navn på den fiskefabrik, som Zhan Yu bor på.

Her er der et par større bygninger og små rækkehuse i mursten, hvor malingen er skallet af de grønne vindue, og hvor glasset er gået i stykker. Zhan er den eneste, som er tilbage.

I 1949 blev hans far den første chef for fabrikken. Dengang var der masser af fisk, fortæller Zhan.

»Vi havde 20 både, og der var to mand i hver,« siger Zhan Yu. De gode år, som han kalder dem, fortsatte indtil midten af 1990erne, hvor lokalregeringen oprettede et selskab. Der skulle tjenes penge. De importerede nogle hurtigtvoksende fisk fra Japan, som de satte ud i søen. Det var i 1997. Blot to år senere havde de spist alle de oprindelige fisk. Fødekæden kollapsede. Og i 2001 trak Zhan for sidste gang en fisk op af vandet.

»De gode både blev solgt, og så var der nogle træbåde, der blev hugget op til brande. Jeg fik 1.000 yuan (1.000 kroner) for min båd,« siger Zhan Yu.

Dermed var det slut for erhvervsfiskerne på Hongjiannao. Men en ting er, at de lokale embedsmænd fik udryddet de oprindelige fisk ved at pille ved fødekæden.

Søen rummer også mange af de andre problemer, der har kastet Kina ud i en national vandkrise.

I midten af 1990erne var Hongjiannao ifølge de officielle tal på 70 kvadratkilometer. Til sammenligning er Danmarks største sø, Arresø, på 39,5 kvadratkilometer. Men her i 2012 er Hongjiannao blevet næsten halveret, så den kun er på 40 kvadratkilometer, og den synker nu med 60 centimeter om året.

Det skyldes blandt andet landbruget, der er notorisk berygtede for eksempelvis ineffektiv kunstvanding. Samtidig kæmper Kina en kamp for elektricitet, og i 2006 blev der åbnet dæmninger omkring nogle af de floder, der indtil da havde givet vand til Hongjiannao. Udover at søen forsvinder, så er den også blevet forurenet af blandt andet kulminer og kraftværker, der ligger tæt på søen.

Det er problemer, som man finder overalt i Kina. Også i byerne. For eksempel kom der i maj en undersøgelse fra Ministeriet for Jord og Ressourcer, som havde undersøgt vandet i 200 byer. Hele 40,3 procent af stikprøverne viste, at vandet var »dårligt« og i 14,7 procent af prøverne var det »ekstremt dårligt.« Det skyldes blandt andet forurening fra spildevand og kloakvand.

Ifølge nye tal fra Ministeriet for Vandressourcer bruger kineserne 600 milliarder kubikmeter vand om året. Dermed er der en mangel 50 milliarder kubikmeter, og to-tredjedele af alle kinesiske byer har ikke nok vand.

Det betyder også, at byerne synker. En kombination af større vandforbrug og tunge skyskrabere har fået en by som Shanghai til at synke med over 2,5 meter i det seneste århundrede. Det samme problem finder man i 50 andre byer og et helt areal på 79.000 kvadratkilometer i det nordlige Kina er ved at synke. Alene de synkende byer koster milliarder af kroner. For det får bygninger, kloakker, jernbaner, veje og elforsyning til at falde fra hinanden.

Centralregeringen kender udmærket til problemerne. De næste ti år vil Beijing for eksempel bruge cirka 4.000 milliarder kroner på vandsektoren for at begrænse forbruget og få styr på forureningen.

»Begrænsningen af de tilgængelige vandressourcer bliver tydeligere dag for dag. Hvis vi ikke kommer med stærke og resolutte tiltag vil det blive svært at vende udviklingen og det vil forværre den daglige vandmangel,« sagde viceminister for vandressourcer, Hu Siyi, i februar. Og konsekvenserne kan blive alvorlige. Som Hu Siyi sagde i februar, så kan »den stigende efterspørgsel efter vand, der er nødvendig for at forbedre folks levevilkår og den økonomiske udvikling, blive svære at nå.«

Ma Jun, der er en af Kinas mest kendte miljøaktivister, og som netop har modtaget 900.000 kroner og den prestigiøse Goldman Environmental Prize, siger, at centralregeringen går i den rigtige retning, men at man ikke hidtil har gjort nok for at begrænse vandforbruget. For eksempel er vand billigt. Det er ikke nødvendigt for virksomheder og landbrug at spare på vandet.

»Problemerne er ikke mangel på teknologi eller investeringer, det er mangel på motivation,« siger Ma Jun.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *