Korruption i Kina: Onkel Hus og de 21 ejendomme

Skriv en kommentar
Hverdag / Internettet / Politik

W020121012356507821142

De kinesiske netbrugere er gode til at finde på øgenavne, og selvfølgelig har den 56-årige Cai Bin også fået sit eget. Han hedder »Onkel Hus.«

Cai er embedsmand i Guangzhou, der er hovedstaden i den Sydkinesiske Guangdong-provins. Her arbejdede Cai i lokalregeringen i et af byens distrikter, hvor han havde en stilling på et kontor, der blandt andet administrerer byggetilladelser og salg af jord.

Cai tjente kun cirka 10.000 kroner om måneden. Så hvordan kunne have 21 fabriksejendomme, villaer, lejligheder og butikslokaler til en værdi af cirka 40 millioner kroner? Det var der flere, som undrede sig over, som jeg skriver om i dagens Politiken (og hvis du ikke abonnerer på den, så skal du skamme dig).

Sagen om Cai begyndte, som den slags så ofte gør i Kina, på Sina Weibo, der har over 250 millioner brugere. Det er Kinas mest populære mikroblog, og den fungerer som en mellemting mellem Twitter og Facebook.

Her begyndte netbrugerne deres egen undersøgelse, som til sidst pressede myndighederne til at begynde en officiel efterforskning af Cai, der i går blev afskediget. Undersøgelsen er endnu ikke afsluttet.

Kineserne vrede over korruption i staten og virksomheder vokser, som jeg skriver i avisen:

Korruption er udbredt i etpartistaten Kina. Det er et af de største problemer for Kinas Kommunistparti og de nye ledere, der bliver udnævnt i begyndelsen af november, når partiet holder sin fem-årlige kongres i Beijing.

Kineserne er grundigt trætte af korruptionen, der underminerer deres tillid til parti og stat. Den få uger gamle undersøgelse fra Pew Global Attitudes Project viser, at 50 procent ser embedsmændenes korruption som et alvorligt problem. I 2008 var det 39 procent.

Ifølge organisationen Transparency International ligger Kina på plads nummer 75 på en global liste over korruption. Med Tunesien og Rumænien foran og bagved.

Wall Street Journal skriver også om Cai Bin i dagens avis, og hvordan det var de almindelige kinesere og netbrugere, der begyndte efterforskningen:

The rise of social media, in particular microblogging services such as Sina Corp.’s Weibo, present challenges for the party. Relative freedom to gripe about local problems releases social tensions, according to analysts. But at the same time, the pace at which online information travels means local concerns can quickly gain national sympathy. Across the Internet, Mr. Yang soon became known as Watch-Wearing Brother, while Mr. Cai is now referred to as Uncle House.

In addition, the ouster of once-rising political star Bo Xilai has compounded concerns over corruption. Mr. Bo, once a candidate for promotion to the all-powerful Politburo Standing Committee, was expelled from the party last month on accusations that include widespread bribe-taking during the course of a 30-year career, in addition to otherwise abusing his power.

Dermed minder skandalen om »Onkel Hus« om Deng Yujiao’s sag, hvor det også var vrede borgere, der lagde pres på myndigheder og retsvæsen. Retfærdigheden skete måske fyldest i hendes sag, men det er farligt, når institutionerne lader sig presse af den offentlige mening på den måde, som jeg skrev her, hvor du også kan læse alt om den 21-årige kvindes ulykkelige sag.

Som advokaten Stan Abrams kort konkluderer på sin blog China Hearsay, hvor han skriver om rygter, lynchstemning og pøbelmentalitet på internettet i Kina:

Ultimately, someone needs to get the word out to the weibots (as well as local officials and judges) that knee-jerk reaction to online chatter is really not a good idea.

Det kan godt være, at der – som der står i denne artikel i det seneste nummer af det akademiske tidsskrift China Quarterly – at der i 1998 kun var 249 love og regler om korruption, og at det var vokset til 542 i 2007. Men som altid i Kina er der forskel på lovene og hvordan de så bliver håndhævede. De kinesiske ledere har talt om korruption i de seneste ti år, men der er ikke for alvor sket noget.

Helt fundamentalt handler det om kinesernes voksende mistillid til partiet og systemet. Hvor er de kinesiske værdier i dag? Det er en stor debat i Kina. Som Som Chen Zhonglin, dekan på Chongqing Universitys juridiske fakultet, siger:

»Kineserne ved ikke, hvordan man ærligt tjener penge. Og jo flere penge, jo bedre. Kina er styret af materialisme, og de folk, der har flest penge, det er dem, som man ser op til.«

:: Foto fra denne artikel

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *