Kinas retsvæsen: Fødselsdagsnudler og skak i arresthuset

Skriv en kommentar
Politik

MG 9251 250x171 shkl Fangerne kan læse avis og se fjernsyn. De kan dyrke motion to timer om dagen. Når det er helligdag i Kina er der søde, dampede kager, og de får lov til at spille kinesisk skak. De får endda også en skål nudler på deres fødselsdag.

Beijing Detentions Center Nummer 1 og 2 ligger lige uden for den femte ringvej i det sydøstlige Beijing. Man kører forbi byggepladser, lukkede fabrikker og en kanal med forurenet og næsten hvidt vand, før det store område med de mange bygninger, der har plads til omkring tusind indsatte, dukker op.

I går torsdag havde myndighederne i Beijing for første gang givet en lille gruppe udenlandske journalister lov til at besøge centeret. Det er sjældent, at det kinesiske politi åbner deres arresthuse for offentligheden. John Kamm fra Dui Hua, der er en mand, som om nogen har gode forbindelser i det kinesiske retsvæsen, skriver i en mail, at han har »besøgt ti fængsler men aldrig et arresthus.«

Det store kompleks af bygninger, der ligger omringet af vagttårne og en mere end otte meter høj mur med pigtråd, er et »solskins detentions center«, der fremviser den pæneste side af det kinesiske retsvæsen. Hvor fangernes gode dagligdag og helbred er garanteret af »en videnskabelig livsstil« med otte timers søvn og to timers socialisering og aktivitet.

Cellen, som du kan se på fotoet ovenover, er fin. Hver af fangerne har endda deres egen seng. De er hårde at ligge i, for der er ingen madrasser, men kun et tykt tæppe, der ligger på en træplade. Nedenunder står der en plastikboks, som fangerne kan have deres tøj i.

Væggen overfor er lavet af glas, så man kan se ind på badet og det kinesiske toilet, der ligger i gulvet og som man skal sidde på hug over.

For enden af lokalet kan man gå ud i en lille gård, der cirka måler fire meter på hver side. Murene er høje, og man kan kun lige skimte vagttårnet og den endnu højere mur udenfor. Men kigger man lige op kan man se den blå himmel. Fangerne har lov til at være herude en time om morgenen og om eftermiddagen.

Men vi fik ikke lov til at tale med fangerne. Og cellen lugtede stærkt af ny maling. Vi så også en stue på arresthusets hospital, hvor der er plads til op mod 200 senge. Der var rent. I hvert fald ved første øjekast. Men jeg trak en skuffe ud i et skab, der stod ved siden af en seng, og der stod en skål gamle nudler, klude og sammenkrøllede papirer og brugte pilleglas i den. Det lignede noget, der hurtigt var blevet gjort rent til lejligheden.

Men det er alligevel interessant, for det fortæller noget om, hvilke signaler myndighederne vil sende. Centret i Beijing er uden tvivl et af landets bedste, siger Nicholas Bequelin, der er senior researcher for Human Rights Watch i Asien.

»Det siger alligevel noget – for det er det bedste, som regeringen kan fremvise. Og det viser, hvilke ambitioner de har. Jeg tror ikke, at Kina bare bygger tomme detentionscentre for at narre det internationale samfund«, siger Nicholas Bequelin.

Der var også flere kinesiske journalister med, for det var i høj grad også en besked til kineserne, som jeg skriver om i dagens Politiken. Besøget kommer kort tid efter en rapport om reformer af Kinas retsvæsen, og før partikongressen begynder den 8. november. Og det bør du selvfølgelig læse om i dagens Politiken.

NBC har samlet fotos fra AFP og AP og AsiaOne har endnu flere af deres fotos her.

:: Fotos af Cecily Huang

MG 9273 500x750 shkl

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *