Det Store Spring Fremad: Kinas hemmelige tragedie

Skriv en kommentar
Historie / Nye bøger / Politik

E13 709

Det er grusomme historier, som Yang Jisheng fortæller i sin bog “Gravsten”. I dag er Yang 72 år og pensioneret. Men den tidligere journalist brugte mere end et årti på at rejse rundt i de kinesiske arkiver, for i al hemmelighed at dokumentere en af de største katastrofer i Kinas historie.

I 1958 begyndte Mao Zedong sin politiske kampagne Det Store Spring Fremad, hvor bondesamfundet Kina i et stort ryk skulle skyde foran industrialiserede lande som Storbrittannien. Det mislykkedes.

I stedet blev Kina ramt af en katastrofal hungersnød. Fra 1958-1962 døde der ifølge nogle skøn langt over 45 millioner mennesker.

Folk forsøgte at overleve ved at fylde deres maver med græs, mudder, bark, rotter og fuglelort fra for eksempel hejrer, for det lugter ikke. De spiste rødder, spurve, muslingeskaller og alt andet, der kunne give en følelse af mæthed. Også mennesker. Der er tusinder af eksempler på kannibalisme.

Det var kaos. Og samtidig blev Kina gennemrullet af politisk vold og uroligheder. Familier forsvandt. Landsbyer døde.

Hvad skete der? Her er nogle eksempel fra et byområde, som så mange andre. Det ligger I Henanprovinsen, og dengang i 1958 var der otte millioner indbyggere, men det var før Det Store Spring Fremad. De næste tre år blev en million mennesker dræbt i området. Udslettet af hungersnød og vold.

Tragedierne er mange. Alene i en af kommunerne forsvandt der over 12.000 mennesker – det var en tredjedel af indbyggerne – på blot ni måneder. Heraf var en tiendedel af dem hele familier, der døde. Her var 13 børn, som tiggede de lokale kadrer – embedsmænd under Kinas Kommunistparti – om føde. Børnene blev slæbt op i bjergene, hvor de omkom af sult. Her var en hjemløs teenagepige som dræbte og spiste sin fire-årige bror. I en af landsbyerne døde 44 af de 45 indbyggere. Den sidste var en kvinde i 60erne. Hun blev sindssyg.

Bønder blev torturet, banket eller levende begravet, fordi de enten opgav realistiske statistikker om deres høst til myndighederne. Eller fordi de forsøgte at gemme mad til sig selv. Da en leder af en produktionsbrigade vovede at sige det, som alle vidste, fik han en advarsel af en højtstående embedsmand:

»Det er højre-afvigende tænkning. Du anskuer problemet fra et oversimplificeret udgangspunkt«.

Det er historier som disse, at Yang Jisheng har fundet i de kinesiske arkiver og ved øjenvidneberetninger, som han har brugt næsten et årti på at indsamle.

“Gravsten” udkom i 2008 på kinesisk, men den er forbudt i Kina. Nu er den udkommet på engelsk. Derfor interviewede jeg Yang til Politikens store avis om Kina, og du kan læse hele interviewet her.

Kinas Kommunistparti har i årtier forsøgt at dække over katastrofen. Og ligesom der er benægtere af holocaust i Europa, er der det også i Kina omkring hungersnøden under ’Det Store Spring Fremad’:

»Sidste år sagde en professor fra Nanjing, at det blot var rygter, at der havde være en katastrofe, men at der i virkeligheden havde været fremgang«, siger Yang Jisheng.

Derfor er det vigtigt at fortælle historien. For folks holdninger bliver formet af de informationer, der kommer fra medier og historiebøger. Samtidig har Kina forandret sig enormt. Samfundet i dag er rigt og moderne. Derfor er det sværere for folk at forstå katastrofen, siger Yang.

»Jeg talte med en ældre migrantarbejder, som havde to familiemedlemmer, der døde under hungersnøden. Han talte med sit 19-årige barnebarn, som ikke troede på ham. Hvorfor, spurgte han, kæmpede de ikke imod det og den officielle version af historien«, fortæller Yang.

Kinas Kommunistparti forsøger at censuere historien, som jeg skriver i denne artikel, hvor jeg interviewede Zhou Xun, der er lektor i historie på Hongkong University.

I sommer udgav hun bogen ‘The Great Famine in China‘, der bygger på officielle dokumenter, der er eller har været tilgængelige i de kinesiske arkiver.

I år er det 50 år siden, at det sluttede. Katastrofen under Det Store Spring Fremad er dog stadig tabu i dag, og Kinas Kommunistparti har gennem fem årtier forsøgt systematisk at slette det fra historien.

Derfor eksisterer der ikke en offentlig hukommelse om perioden, selvom der stadig i dag er millioner af kinesere, der levede dengang.

Og der er ikke et opgør på vej, siger Zhou Xun, der er lektor i historie på Hongkong Universitet.

»Det ville åbne for mange sår, og det vil få folk til at sætte spørgsmålstegn ved partiets legitimitet. En offentlig debat om det vil være en trussel mod partistaten Kina«, siger Zhou Xun.

Der er mere om Det Store Spring Fremad og Yang Jisheng og Zhou Xuns bøger her:

Boston Globe‘Tombstone’ by Yang Jisheng, translated by Stacy Mosher and Guo Jian

EconomistA shocking Chinese account of Chairman Mao’s great famine

Wall Street JournalA Most Secret Tragedy

New York Review of BooksChina: Worse Than You Ever Imagined

:: Plakat fra China Posters

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *