Portræt af kinesere: Juan, 36 år

Skriv en kommentar
Hverdag

Juan wen

I denne uge får du hver dag et lille og hurtigt portræt af tilfældige kinesere, som jeg har samlet ind i de seneste par måneder. Du kan læse de tidligere portrætter her.

Juan Wen, 36 år

Hvem er du?
Vi er tre personer. Mig, min mand og vores 13 årige søn. Jeg er egentlig fra Hubei, men nu bor jeg i Beijing, for min mand arbejder for en NGO. Så jeg er hjemmegående husmor.

Hvilken begivenhed ændrede dit liv
Da jeg var færdig med universitetet rejste jeg til Beijing. Her mødte jeg en virkelig sød og hjælpsom og også berømt kunstlærer, som lærte mig meget. Jeg blev kunstner, i hvert fald før jeg fik mit barn. Men uden ham ville jeg ikke have været så glad som nu.

Hvad er din største bekymring?
Det eneste, jeg bekymrer mig over er, at vores barn kommer under for stort pres i skolen på grund af det kinesiske uddannelsessystem. Derfor overvejer vi faktisk at emigrere til Australien.

Hvad ønsker du dig?
På lang sigt, at det lykkes os at komme til Australien. Men lige nu håber jeg bare på, at min mand kan få ferie, for han arbejder for hårdt.

:: Foto af Jordan Pouille

:: Portrætterne blev bragt i kortere versioner i Politikens store avis om Kina. Ide og spørgsmål fra bogen ”The End of the Chinese Dream” af Gerard Lemos.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *