I husarrest i Kina: Liu Xia – det er så absurd

Skriv en kommentar
Kultur / Medier / Politik

796 200x105 shkl Hun har ingen telefon. Ikke noget internet. Liu Xia får kun lov til at gå ud nogle gange om ugen for at købe dagligvarer eller for at besøge sine forældre. En enkelt gang om måneden for hun også lov til at se sin mand, Liu Xiaobo, i fængslet.

Liu Xiaobo fik Nobels Fredspris i 2010, fordi han er medunderskriver af Charter 08. Det er også derfor, at han afsoner en straf på 11 års fængsel. Og derfor, at Liu Xia sidder i husarrest.

• Læs ogsåLiu Xiaobo og Nobelprisen: En hurtig gennemgang

Hun har ikke gjort noget, der er ulovligt. Hun er aldrig blevet dømt for noget. Men alligevel har de kinesiske myndigheder isoleret hende fra omverdenen siden 2010. Hun sidder i parrets lejlighed i Beijing, og som de første i to år fik AP i dag kontakt med hende.

Liu Xia trembled uncontrollably and cried Thursday as she described how her confinement under house arrest has been absurd and emotionally draining in the two years since her jailed activist husband, Liu Xiaobo, was named a Nobel Peace laureate in 2010.

Breathless from disbelief at receiving unexpected visitors into her home and with a shaking voice, Liu spoke in her first interview in 26 months — a brief conversation with journalists from The Associated Press who managed to visit her apartment while the guards who watch it apparently stepped out for lunch.

Liu said her continuing house arrest has been painfully surreal and in stark contrast to Beijing’s celebratory response to this year’s Chinese victory among the Nobels — literature prize winner Mo Yan. Liu said she has been confined to her duplex apartment in downtown Beijing with no Internet or outside phone line and is only allowed weekly trips to buy groceries and visit her parents.

“We live in such an absurd place,” she said. “It is so absurd. I felt I was a person emotionally prepared to respond to the consequences of Liu Xiaobo winning the prize. But after he won the prize, I really never imagined that after he won, I would not be able to leave my home. This is too absurd. I think Kafka could not have written anything more absurd and unbelievable than this.”

• Læs ogsåtidligere artikler om Liu Xiaobo på Kinablog

Jeg har interviewet Liu Xia flere gange. For eksempel her i 2010. Hun siger selv, at hun blot er digter, og hun har heller ikke gjort noget ulovligt, andet end at elske Liu Xiaobo:

»Men selvom man ikke er interesseret i politik… Der er jo ikke noget at gøre, når man elsker en mand som ham,« siger Liu Xia.

For mange er han et symbol på menneskerettighederne i Kina. Det er han også for Liu Xia. Men først og fremmest er det hendes mand. Som hun savner. Især alle de små ting. Som at lave mad.

»Han kan virkelig godt lide min madlavning. Han elsker al slags kød, og det er der ikke meget af i kosten i fængslet,« siger hun. For det meste taler hun med en rolig og lys stemme. Men den knækker og hun hiver efter vejret, da hun fortsætter:

»Vi plejede at gå på markedet sammen og tale om, hvad vi skulle købe og lave om aftenen. Det savner jeg. Alt det daglige. Hverdagen,« siger hun.

Hun er en lille kvinde. Spinkel. Hun er velformuleret og taler roligt med en lidt ru stemme, der kommer af de lange, tynde cigaretter, hun ryger. Hun sidder på kanten af den bløde sofa, som står i cafeen på det luksushotel, hvor jeg møder hende. Vi kan ikke mødes i hendes lejlighed. Hun har ikke haft lov til at få besøg siden juni sidste år, hvor det var 20 års dagen for urolighederne på Tiananmen. Det var i 1989.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *