Hårdt liv: Nordkoreanere i Kina

Skriv en kommentar
Diverse

Won 250x161 shkl Tidligere på ugen var jeg i Nordkina og Yanji, hvor jeg interviewede fem Nordkoreanere, der opholder sig i Kina.

De er her blandt andet for at tjene penge, som de kan sende hjem til familien i Nordkorea.

Det kan have alvorlige konsekvenser for dem at udtale sig til vestlige medier, og de forsøger af forskellige grunde også at skjule sig for både de kinesiske og nordkoreanske myndigheder. Vi interviewede dem i sikre huse, og de er anonymiserede.

De giver et lille indblik i livet i det lukkede og fattige Nordkorea, og de fortæller om hverdagen for dem og deres familier. Om desperate soldater, der stjæler fra bønderne. Om aldrig at have nok mad og altid at være sulten. Om at overleve og om død. Og om den franske film ’Taxi’ og den amerikanske komedie ‘Alene hjemme’.

Men det må du læse om i dagens Politiken og PS. Her får du et mindre muntert men desværre typisk eksempel på en af kvindernes liv. Det er Won Ok-geum, som er vild med friheden i Kina, hvor der ikke kun er for eksempel en enkelt TV-kanal, der brøler propaganda ud hver dag:

»Jeg elsker TV. Hvis jeg kunne, så ville jeg se TV 24 timer i døgnet«, griner Won, der er en kvinde i midten af 60erne, som virker både energisk og munter. Men hun undskylder for sit udseende.

»Jeg plejede at være smuk. Jeg har fået rynker af altid at græde,« siger Won.

Hendes mand døde under hungersnøden i midten af 1990erne. Det gjorde hendes svogers to børn også.

Sidste år døde hendes ældste søn, der var i slutningen af 30erne. Han var lige kommet hjem fra militæret, men blev syg kort efter.

»Han blev… så syg. Og jeg kunne ikke pleje ham«, siger Won. Hun ryster og græder.

Won fortæller, at hendes datter, der er i begyndelsen af 40erne, har en hjertesygdom, og det er derfor, at Won er i Kina for at arbejde og skaffe penge til medicinen. Men det er svært at tjene nok, for de nordkoreanske myndigheder tager 30 procent af de beløb, hun overfører.

Datterens mand kan ikke hjælpe. Han er død. Deres søn, som er teenager, er alvorligt syg og har lungeproblemer.

Men Wons yngste søn, der er i begyndelsen af 30erne, er i hæren. Så i det mindste får han mad, siger Won.

»Livet er virkelig hårdt i Nordkorea«, konstaterer Won.

Skribent

Hurtige klik fra Kina af Kim Rathcke Jensen. Jeg er journalist og BA i kinesisk. Jeg bor i Beijing, hvor jeg arbejder som Politikens korrespondent i Kina og Asien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *